Om at bære sit barn

Dette indlæg handler om at bære sit barn i en vikle eller slynge. Så hvis du hellere vil se på nogle kjoler, kan du se mere her.

Når jeg kaster mig ud i noget nyt, kan jeg godt lide at undersøge, om det nu er en god idé. Derfor har jeg ledt lidt rundt efter videnskabelige artikler, der fortæller noget om evidensen af at bære sit barn eller “babywearing”, som det kaldes på engelsk. Og der er masser af artikler og evidens for, at der er mange fordele for både barn og omsorgsperson i at bære (omsorgsperson er en fælles betegnelse for den voksne, der bærer barnet). Lad mig lige starte med at sige, at jeg ikke vurderer, hvorvidt det ene eller det andet er rigtigt for det enkelte barn. Nogle børn synes det er et hit at blive viklet og nogle børn er glad for sin barnevogn/seng/vugge/you name it. Vi bruger både vikle og barnevogn herhjemme og begge dele fungerer i forskellige situationer. Så altså, man skal gøre det, der fungerer i ens hverdag og øvrige familieliv.

Men det er interessant, det her med at vikle. Og det er en hel ny verden at komme ind i. Før jeg blev gravid og fik remouladeprinsessen, tænkte jeg kun på at anskaffe mig en barnevogn. For det er ligesom det, man gør. Børn sover ude i deres barnevogn. Sundhedsplejersken nævnte det ved det første besøg og sådan er kulturen i Danmark. I nogle andre lande ville man ryste på hovedet af os og ligefrem mene, at vi er skide uansvarlige, sådan at lade vores babyer stå udenfor (Oh well, lige nu står frøken remoulade i barnevognen under vores store æbletræ og sover dejligt).

Der er begrænset forskning om at bære sit barn i vikle, men der er masser af forskning om at være tæt på omsorgspersonen hud mod hud – også kaldet kangaroo care. Og det kan man jo ligeså godt være i en vikle, hvorfor det kan sidestilles, da der er store ligheder. Forskningen tyder på, at der er mange fordele ved at bære sit barn:

  • Det beroliger nervesystemet, hvorfor baby har ro til at udvikle sig i både følelsesmæssigt, kognitiv, sprogligt, social og motorisk retning.
  • Gråd reduceres med op til 85%. Dog har enkelte studier vist, at der ikke er den store effekt på børn med kolik. Men mon ikke det er et forsøg værd?
  • Det mindsker stress.
  • Reducerer smerte.
  • Stabiliserer core muskulaturen, fordi baby følger omsorgspersonens bevægelser.
  • Vestibulærsansen styrkes.
  • Det styrker tilknytningen mellem omsorgsperson og barn, hvorfor f.eks. risikoen for fødselsdepression/belastningsreaktion mindskes. (Her tænker jeg forskningen kan være mangelfuld, for hvordan kan vi måle, om tilknytningen/relationen er bedre hos dem der vikler, frem for dem, der ikke gør? Og hvem siger at dem der ikke vikler, har en dårligere tilknytning til deres barn? Dog findes der masser af forskning, der påviser at en sund tilknytning har tæt sammenhæng med hud mod hud.)
  • Det kan have store fordele hos børn med vanskeligheder eller specielle behov. F.eks. børn med autisme eller for tidligt fødte(som der findes virkelig mange studier på).

Hud mod hud er i øvrigt også fremmende for et godt ammeforløb. Bl.a. fordi vi udskiller kærlighedshormonet oxytocin, som hjælper mælkeproduktionen på vej.

Dog viser forskningen også, at “bare” det at holde baby i sine arme, reducerer gråd. Det tænker jeg, fortæller noget om, at børn gerne vil være tætte på os. Nogle gange møder jeg holdningen, at børn skal lære at sove selv. Ja, det skal de måske også, men er det naturligt? Er det i virkeligheden ikke noget, vi har skabt, fordi mor skal ud på arbejdsmarkedet igen og derfor bliver vi nødt til at lære baby at være uden os? Jeg har ikke noget rigtigt svar, men jeg tror ikke nødvendigvis, det er meningen, at vi får børn for at lære dem at være selv. I hvert fald ikke det første stykke tid af deres liv. Seperationen kommer vel naturligt, når barnet er klar til det? Jeg ved det ikke. Men jeg ved, at min baby ind imellem falder til ro af at være hos far eller mor og nogle lure bliver også taget i viklen. Om morgenen og aftenen fungerer viklen og midt på dagen dur barnevognen. Det fungerer for os.

Nogle stiller spørgsmålstegn ved, om man giver baby dårlige vaner ved at bære rundt på dem. Hvis det er en dårlig vane, gerne at ville have tryghed og nærhed så ja. Tryghed giver tillid! Men med min faglige viden ved jeg, at det ikke er muligt at forkæle små babyer. Det handler udelukkende om at opfylde de behov baby har og ind imellem, er dét at være tæt på mor eller far et behov der skal dækkes ligeså vel, som at spise og sove. Om det er så er i en vikle eller på en arm, er hvad der fungerer bedst.

Jeg startede med at bruge en strækvikle, da baby var lille, men nu er hun blevet for tung til den synes jeg, så jeg bruger en ringslynge istedet. (Tak til min svigerinde for at lære mig det:) Det er praktisk, fordi jeg har hænderne fri og jeg skal ikke gå rundt og bære på hende med min ene arm og få skide ondt i arm, skulder og nakke. Så her hos os, er det både af praktiske årsager og fordi det virker. Og så er det hyggeligt. Billedet herunder viser en strækvikle i brug.

Jeg er relativt nybegynder ud i det her med at vikle og har haft stor gavn af at være medlem af gruppen “Slyngegalleriet” på Facebook. Her er der mange garvede viklere, som altid er parat med en hjælpende kommentar, hvis du f.eks. er på røven over bindingen af viklen. Jeg har også fundet ud af, at det nærmest har sit helt eget sprog, det her med at vikle. Det findes mange forkortelser for alt muligt og mange, mange forskellige vikler i alle mulige farver og kvaliteter. Men det behøver ikke være særlig omstændigt, hvis du bare gerne vil have en vikle, der fungerer for dig. Du kan købe en til rimelige penge i god kvalitet. Jeg har f.eks lige købt en rigtig fin ringslynge hos Tidsel i mærket Yaro.

Men bliver du først bidt af det, er der ingen vej tilbage. Inden du ser dig om, har du en samling (eller stash, som det hedder i “slyngesprog”) af alle mulige vikler i forskellige farver. Og så vidt jeg er orienteret, mister viklerne ikke særlig meget i værdi, så du har dig en god opsparing, hvis du har en orn´li samling.

Er du i tvivl om hvad du skal købe og vil du gerne prøve at gramse nogle vikler, kan du altid dukke op til en omgang Viklegrams der er arrangeret af ildsjæle, der bare gerne vil dele deres glæde for vikler. Du kan også se mere om disse arrangementer i “Slyngegalleriet”. Jeg var f.eks. i IKEA forleden til en omgang Viklegrams. Billedet nedenunder er bare et lille udsnit af, hvad der lå i IKEAS sofaer.

I øvrigt er det her med at bære sit barn jo en ældgammel tradition, som engang var nødvendig for kvinderne, for at kunne få noget for hånden, for at hjemmet ikke skulle brase fuldstændig sammen. Så det er ikke noget nyt og fancy, nogle smarte mødre har fundet på for nylig. Anyway, jeg synes det er mega fedt – og jeg kan få hænderne fri til at lave kaffe. Og få en leverpostejmad. Med agurk, når det skal være ekstra fint.

Måske er du blevet inspireret, måske synes du ikke lige, det er noget for dig. Uanset – så tak fordi du læste med.

Kram hinanden og Jeres unger en ekstra gang og ha´ en dejlig aften!

PS. Indlægget er bygget på videnskabelige artikler (så jeg er sikker på, at kilderne er i orden) og mine personlige betragtninger.

Følg mig gerne på InstagramFacebook eller Bloglovin.

Skriv et svar