Syvejledning til ammekjole

juli 5, 2017 3 Af Christina

Indlægget indeholder reklamelinks markeret med *

I dette indlæg vil jeg give dig en syvejledning til ammekjole.

Jer der følger kontinuerligt med her på bloggen ved, at jeg på det sidste har eksperimenteret med ammekjoler. Man kan sagtens købe meget fint ammetøj, men at sy det selv, er nu også ret unikt. Det er ikke lykkedes mig at finde et mønster på en ammekjole, så derfor har jeg puslet med denne syvejledning til Jer, der også gerne vil sy ammekjoler selv. Det gode ved denne model er, at den er meget diskret. Du viser nemlig ikke særlig meget hud og det er altså rart, når man er ude.

Ammekjolen


syvejledning til ammekjole
 
syvejledning ammekjole

Syvejledning til ammekjole

Du skal bruge dit grundmønster – altså enten ét du selv har konstrueret eller bare et der passer dig skide godt. Du kan også bruge et købemønster, der passer dig godt – f.eks. Onion 2035*. Det vigtigste er, at målene passer lige præcis til dig.

Sådan gør du

Det særlige ved ammekjolen er forstykkerne. Tag dit forstykke – det skal deles i to stykker. Som vist på billedet herunder, skal de to dele overlappe hinanden. Mål på dig selv, hvor langt du vil have forstykkerne til at overlappe hinanden. Jeg er f.eks. en str. S og det øverste stykke er 37 cm fra skulder og ned og det nederste stykke er 73 cm.

Jeg måler det nederste stykke fra det øverste af brystet – mål på dig selv, hvor lange du vil have stykkerne.

syvejledning til ammekjole

Forstykkerne skal overlappe hinanden

Klip alle mønsterdelene ud incl. 1 cm sømrum. Jeg kan godt lide at sætte ribkant på det øverste forstykke, så det skærer under brystet og på ærmerne. Husk, når du klipper ud til ribkant, skal du trække 15 – 20% fra alt efter hvor elastisk stoffet er. På helt almindelig jersey som dette, har jeg trukket 15% fra.

syvejledning til ammekjole

Det øverste stykke med ribkant

Når du har syet ribkanten på, på både det øverste forstykke og ærmerne – jeg bruger overlocker – presser du det og syr i kanten med lige sting.

syvejledning til ammekjole

Ribkanten er overlocket på og der er syet en stikning

Så skal det nederste forstykke have et elastik i den øverste kant, så ikke underdelen glider ned over barmen på dig. Det er SÅ irriterende. Jeg bruger elastik på 0,5 mm og bukker kanten 1 cm og syr med lige sting, som vist på billedet herunder. Mål kanten af forstykket og klip et stykke elastik, der er 10 cm mindre. Sæt en sikkerhedsnål i den ene ende af elastikket og og få det igennem forstykket. Sy det fast med maskinen i begge ender. Det er mest for at holde det fast, for lige om lidt overkocker du kanten og så holder det sammen på alle stykker.

syvejledning ammekjole

Elastik i den øverste kant på det nederste forstykke

Sy kjolen sammen i skuldrene.

syvejledning til ammekjole

Så skal kjolen samles med nåle. Her skal du være ekstra omhyggelig med, at alle lag ligger lige og hvis du har mønstret stof, så vær opmærksom på, at delene følger mønsteret. Det ser så fjollet ud, hvis mønsteret på det færdige resultat er skævt. Det nederste forstykke skal ligge inderst.

syvejledning til ammekjole

Kjolen samles med knappenåle inden du syr den sammen i siderne

Overlock alle delene sammen. Du kan evt. bruge almindelig symaskine og brede sting inden du overlocker, hvis du lige vil være sikker på, at det er ordentligt sat sammen. Så er det nemmere for dig at pille op igen.

Herefter syr du ærmerne på og ordner kanterne.

Voila. Du har nu en ammekjole. God fornøjelse med syningen!

Stoffet er i øvrigt fra Ma-Git Design.

Skulle du nu kaste dig ud i projektet, ville jeg elske at du delte det færdige reultat med mig! Rigtig god fornøjelse og husk at du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev lige her.

Følg mig gerne på InstagramFacebook, Pinterest eller Bloglovin.