Sommergul med et strejf af vintage

Sommergul med et strejf af vintage

juli 22, 2017 0 Af Christina

Altså kjolen. Kjolen er gul. Med smarte kanter. Der er jo ikke meget sommer at hente i øjeblikket, så måske denne gule sag kan gøre lidt ved feriehumøret. Ikke at jeg sådan for alvor mærker det der feriekoncept. Barsel er ligesom bare en stor masse af dage, der ligner hinanden. Når det så pisser ned, er det endnu mere mudret. Og med en baby der af og til barnevognsstrejker, kan det godt blive en smule trivielt at være indenfor. Hele tiden.

Sommergul ammekjole

Det gule stof er super lækkert jersey i god kvalitet fra MeterMeter. I øvrigt har jeg købt flere forskellige slags stof ved MeterMeter og det er altså virkelig lækker kvalitet. Jeg er færdig med at købe jersey i dårlig kvalitet! Med mindre det skal bruges til en testkjole.

Den brun-blomstrede kant er fra Vintage in my heart, en super fin webbutik med mange lækre retrosager. Også dette er i lækker kvalitet.

sommergul ammekjole

sommergul ammekjole

sommergul ammekjole

Kjolen er pænere i virkeligheden end på billederne. Til gengæld pynter æblerne på billederne og gør det ligesom lidt mere instavenligt. Og som altid er den ammevenlig.

Jeg tror, det bliver den sidste jerseykjole i denne omgang. Jeg har nemlig en del vævede stoffer, jeg skal til at igang med. Jeg er bl.a. igang med at tegne og tilrette mønster på en 50´er skjortekjole. Det er et lidt større projekt, så der kan godt gå noget tid, før du får at se flere kjoler.

Vil du gerne se flere ammekjoler, så kig med her.

Ha´ en skøn søndag aften:)

Følg mig gerne på InstagramFacebook, Pinterest eller Bloglovin.