Det er bare en fase…

Alt sammen er en fase med vores lille remouladeprinsesse. Der sker hele tiden noget, som gør hverdagen en smule mere besværlig, men samtidig er der ting, som bliver nemmere hele tiden. Når noget bliver nemmere, dukker der bare noget nyt op.

Hvis jeg læser på min 3 måneders status, sov baby igennem for en måned siden. Det var også bare en fase. Det sker så ikke mere. Nu er vi tilbage til et par gange om natten og vi er blevet ret ferme udi liggende amning. Ikke fordi jeg sover af den grund, for når hun kommer til at slippe, bliver hun så skide sur, hvis ikke jeg hurtigt får maden ind i munden af hende igen. Bevares, jeg kan også godt selv blive sur, når jeg er sulten, så jeg kan da godt forstå hende. Jeg kan mærke at hun har mit temperament. Det skal nok blive fornøjeligt med tiden.

Apropos amning. Det er virkelig skønt og nemt at kunne give sit barn mad og jeg synes også for det meste, at det er ret hyggeligt. Men hun er jo 100% afhængig af mig og jeg kan ikke være væk ret længe af gangen fra hende. Jeg kunne bare vælge at pumpe lidt ud til hende og lade far give hende det på flaske. Men det er jeg faktisk heller ikke så vild med, selvom jeg ofte overvejer det. Jeg er ret ambivalent omkring det og glæder mig rigtig meget til opstart af rigtig mad, så vi kan skrue lidt ned for amningen (Jeg føler mig lidt skyldig ved at sige det, lidt som hende den dårlige mor. Håber der er andre, der også har det sådan, så har jeg knap så dårlig samvittighed). Jeg er et ret aktivt menneske og har brug for at komme lidt ud, især for at snakke med andre voksne mennesker og føle mig sådan helt almindelig. Det er nok den største omvæltning – at jeg er meget hjemme. For et par måneder siden var jeg en del ude at gå tur, handle ind og i den dur. Men det var før barnevognsstrejken.

Selvom vi har brugt barnevognen hver eneste dag, siden hun blev født, ville hun pludselig ikke ligge der mere. Vi kunne måske gå 500 meter og så gik hun helt amok. Græd og græd og var helt ulykkelig indtil hun blev taget op. Så blev ringslyngen fast inventar i barnevognen og det skete ikke sjældent, at naboerne sendte mig medlidende blikke, når jeg kom gående med baby i slyngen med barnevognen skubbende foran mig. Det kom samtidig med en lidt besværlig amning, hvor hun ofte skreg, når jeg lagde hende til = jeg kunne ikke rigtig komme nogen steder. Fuck. My. Life. Og gudskelov for nemlig.com. Så sent som i sidste uge var jeg til møde tidligt om formiddagen og havde allieret mig med far Jørgen. Han går rundt med barnevognen indtil baby bliver sulten. Lige præcis den dag gad hun godt ligge i barnevogn halvdelen af vejen. Da hun vågnede gad hun hverken spise eller ligge mere i barnevognen. Jeg måtte så gå hjem med hende i ringslyngen. Igen.

Det er heldigvis blevet bedre og vi har barnevognstrænet (ja, det er et ord). Og jeg ønsker mig flere rolige ture i skoven.

For jeg er fast besluttet på, at hun skal lære at sove i den og føle sig godt tilpas der – for godt nok er det dejligt at vikle og der er søvngaranti – men det er simpelthen for tungt at bære rundt på hende, hver gang hun skal sove. Så vi går og går, indtil hun falder i søvn i barnevognen og jeg kan sætte hende under æbletræet. Og det er da sket nogle gange, at hun har taget en rigtig lang lur. Når hun sover for sig selv, sover hun længere. Når hun sover i viklen vækker jeg hende tit, når jeg laver noget. Og det lille nervesystem skal have ro og lange lure, så det kan udvikle sig. Hun er også god til at tage powernaps og det dur altså ikke. En meget klog veninde jeg har, gav mig det råd, at jeg skulle forsøge at forlænge luren, når hun vågner efter 30 min. Så når hun vågner triller jeg lidt med hende eller ammer hende til en lur mere. Og det hjælper. Og så er det super fedt at have hænderne fri til at lave noget andet. Nu har vi lige holdt ferie på Samsø, hvor der stort set kun er blevet viklet. Så nu går vi all in på barnevognstræning. Sådan så det i øvrigt ud på Samsø:

Alt er bare en fase.

Ha´ en skøn lørdag aften og kys hinanden lidt ekstra her i weekenden:)

Følg mig gerne på InstagramFacebook eller Bloglovin.

4 comments / Add your comment below

  1. Man er ikke en dårlig mor, fordi man har brug for lidt tid for sig selv 😉 Og helt ærligt, det ville da være spooky hvis man mistede alle dine personlighedstræk (såsom behov for alenetid), når man blev forælder! Og ikke for at opfodre nogen til noget (seriøst!), men nogle gange fanger jeg mig selv i at tænke “kæft, det er smart” om de sutteflasker, vi var nødt til at gå over til efter fem dages amning aka blodbad. PS, rigtig mad er sjovt. Og lidt noget gris 🙂

    1. Tak Kristine😊 jeg glæder mig også helt vildt til rigtig mad! Også bare for at se hende, når hun skal smage på maden😀

  2. Åh altså kære – du er en klog og skøn mor! Og selvfølgelig har hun arvet dit “jeg-er-lige-kommet-ind-ad-døren-smører-lige-fire-rundtenommermedleverpostej-og-vi-snakkes-først-ved-bagefter”-temperament 🙂 Vi skal snart ses!!!

    1. Hahahahaha! Du har fuldstændig ret – vi kan faktisk ikke snakke sammen, før jeg har spist😉sådan er Johanne også lidt😍 Vi skal SÅ meget snart ses!!

Skriv et svar