Sådan laver du nem hybenmarmelade

Lad os nu bare sige det, som det er. Hyben smager dejligt, men er pisse irriterende at pille. Så er det sagt. Men i denne guide har jeg et tip til, hvordan du kommer lidt lettere om ved hybenpilningen (er det et ord..?). Jeg kan rigtig godt lide at lave vores mad fra bunden, når ellers tiden tillader det, og helst også af økologiske råvarer. Og nu har jeg altså kastet mig over marmelade og det er overraskende nemt. Kog nogle bær og bland noget syltesukker i.

Vi var på Samsø i sidste uge og havde lånt et sommerhus LIGE ned til vandet. Hybenbuskene voksede over alt og jeg plukkede en orn´li posefuld, inden vi tog hjem.

Derefter tog vi i IKEA på rigtig Jørgen og Merete – manér og købte alt for mange patentglas og mig og remouladeprinsessen brugte vores barnevognstræning på, at gå i Fakta og hente syltesukker. De havde desværre ikke økologisk syltesukker, så jeg købte det konventionelle, for jeg ville gerne igang.

Sådan gør du: 

Skyl og pluk den grønne top af frugterne. Put dem i en gryde og kog dem ca. 15 min.

 

Hæld vandet fra og blend det hele med en stavblender – med kerner und alles. På den måde bevarer du også skrællen, som er med til at give smag.

Tag en si og mas frugtgrøden igennem med en ske, så du sier kernerne fra.

 

Kog grøden op med kornene fra en vanillestang – bare kog stangen med også. Ca. 10 min.

Jeg havde 1200 gr grød og tilsatte 600 gr syltesukker og kogte grøden op igen.

Hæld det på skoldede glas – hvis der sidder en rest af bakterier i glassene, holder marmeladen sig ikke særlig længe. Luk glassene og opbevar dem køligt.

Voila.

God fornøjelse:)

Følg mig gerne på InstagramFacebook eller Bloglovin.

4 comments / Add your comment below

  1. Hej frufrilda, hvis du har ikke lavet meget og skal spise marmeladen om et par uger fordi det smager saa dejligt er det ikke nødventigt at skylle glassene, bar set dem i køleskabet . This is my 2 cents from USA men jeg laerte paa Mariaforbundet i København (langt tid siden!) og ogsaa doing it myself og fra min mor 🙂 I like frufrilda!

    1. Hej Susanna!
      Dejligt du kan lide min blog;) Jeg skal huske det med marmeladen – men oftest spiser vi den ikke så hurtigt.
      Kh Christina

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.