Ting jeg vil blive bedre til i september

Ting jeg vil blive bedre til i september:

1.At tjekke op på nyheder. Jeg aner overhovedet ikke hvad der foregår i hverken Danmark eller resten af verden. Jeg ved faktisk kun det Jørgen fortæller. Og en sjælden gang, når jeg har tjekket nyheder, har Trump sagt noget lort eller nogen er blevet slået ihjel. Og så er der noget med en ubåd, som også er i den dårlige ende. Så hvorfor egentlig tjekke det..?

2.At tage den med ro, når jeg skal ud af døren. Jeg er altid nervøs. Man ved jo aldrig hvilken dag remouladeprinsessen har. Måske er hun en barnevognspige. Måske ikke.

3.At malke ud så jeg kan komme ud mere end to timer.

4.Lave mere yoga. Især det efterfødselsprogram der ligger på Yogastream, der skal få min bækkenbund og alt det der til at stramme op. Incl. mavemusklerne. Men af en eller anden grund vil jeg hellere sidde ved symaskinen, når jeg har hænderne fri.

5.Apropos syning, Jeg vil gerne snart få gjort min 50´er skjortekjole færdig.

6. Drikke mere varm kaffe. Eller i det hele taget bare lave kaffe i termokoppen.

7. Noget med sund mad… bla bla bla… urtete…grøntsager…mindre leverpostejsmadder…bla

8.Være lige så glad som remouladeprinsessen, når jeg vågner.

9.Og nyde det, så længe hun ikke kan kravle og jeg bare kan lægge hende på et tæppe og det eneste hun kan, er at rulle fra ryg til mave. Og så i det hele taget bare nyde hende helt vildt. Også når hun græder.

10.Kæle lidt mere med min gamle kat. Hun er altså lidt forsømt.

Men det er først til september, jo. Inden da kan jeg slappe helt af.

Følg mig gerne på InstagramFacebook eller Bloglovin.

 

Skriv et svar