Onsdagskærlighed: Maria Vestergaard

Vi er midt på ugen og der er forholdvis lang tid til weekend, så vi trænger vist til en omgang onsdagskærlighed. Jeg vil ind imellem om onsdagen gøre dig opmærksom på en blogger, jeg synes gør det rigtig godt. Én jeg bliver inspireret af, synes er sjov eller gør min hverdag lidt lettere.

Én der gør min hverdag en lille smule lettere er Maria Vestergaard. Hun er blogger fra Odense – ligesom jeg selv – og jeg faldt over hende for længe siden på Instagram under #odensebloggers. Omdrejningspunktet for hendes blog er mad, men vi kan også følge Marias hverdag med familien og moderskabet. Jeg synes det er hyggeligt også at følge lidt med bag kulissen.

Jeg bruger flere af Marias opskrifter, fordi hun ofte laver enkle retter, der ikke tager en krig at lave. Jeg tror, de fleste kan nikke genkendende til, at man løber tør for idéer til middagsbordet og så er det altså rart at blive holdt lidt i hånden. Maria tager virkelig smukke og lækre billeder af sin mad og kan følges på Instagram på @mariavestergaard.dk. Hendes blog har eksisteret siden efteråret 2015 (altså faktisk ligeså længe som FruFrilda) og hun har virkelig formået at gøre bloggen til et hyggeligt sted at komme. Tak for det, Maria:)

Ta´ at tjek hende ud på denne lidt grå onsdag – du bliver helt sikkert inspireret!

Hvis du trænger til mere onsdagskærlighed, kan du holde øje med Momster, hvor de andre momsterbloggere også drysser lidt kærlighed i bloggerland:)

God fornøjelse!

Følg mig gerne på InstagramFacebook eller Bloglovin.

Skriv et svar