Onion 2056 i retrostof vol. 1

Efter at have brugt oceaner af tid på min 50´er skjortekjole, trængte jeg til at lave noget, der tog knapt så lang tid at sy. Og jerseykjoler er bare lidt nemmere for mig end dem i fast stof. Det blev til denne Onion 2056 i noget reststof, jeg havde liggende. Jeg kan jo ikke blive ved at købe mere stof. Jeg bliver vel også nødt til at bruge noget af det, jeg har i forvejen, hvis ikke hele kælderen skal fyldes fuldstændig op med stof. Stoffet købte jeg for længe siden i en webbutik, der desværre ikke eksisterer længere, der hed Malika og Rosa. Jeg har lavet en anden kjole i samme stof, du kan se lige her. Den er bare knap så ammevenlig. Og det kan jeg jo godt lide i øjeblikket.

Denne er vol. 1, fordi der er én mere af slagsen på vej. Den må du vente med at se til i næste uge.

Af andre syprojekter skal jeg igang med en No. 8 Svaneke fra How to do fashion, som laver de fineste mønstre. Stoffet er så lækkert og fint og er købt ved FabricMinds. Det bliver også et lidt omstændig projekt, men forhåbentlig kommer det til at gå lidt hurtigere end skjortekjolen.

Nu vil jeg nyde resten af søndagen med min lille familie og nyde, at weekenden har budt på brunch til mor (uden baby, vel at mærke) både lørdag og søndag og håbe, at der også bliver lidt tid til at strikke på et nyt vintageprojekt. Der er altid noget at gøre.

God søndag:)

Følg mig gerne på InstagramFacebook eller Bloglovin.

Skriv et svar