6 måneders status

Shit! Der gik de 6 måneder! Men hvor gik de hen..? Jeg forstår ingenting. Jeg har lige født remouladen og alligevel føles det som rigtig længe siden. For et halvt år siden, vidste jeg ikke, at dagen ville ende ud med en baby i hænderne ved en helt skøn hjemmefødsel.

Jeg har kun 4 måneder tilbage af min barsel og i stedet for at dvæle ved, at tiden er gået for stærkt og hvor bliver hun hurtigt stor og alt det der, vil jeg langsomt vende blikket ud mod den store verden igen. Det har jeg nemlig brug for. Jeg har brug for snart at komme i andre omdrejninger end barsel, selvom det er frygtelig ambivalent. For lige om lidt skal hun passes af andre, (der overhovedet ikke kender hende, så godt som jeg gør. Af samme årsag er det lige en opgave for Far Jørgen, at køre hende ind i vugger) og jeg har lyst til at gå hjemme med hende de næste mange måneder – eller år – men samtidig har jeg lyst til snart at komme ud og samle andre input i mit liv.

Barsel er skønt. Og det er endnu mere skønt, at vi i dette land er så priviligerede at kunne give vores børn den bedste start på livet. Remouladen er alt i alt en meget nem baby. Der har ikke været voldsomt meget gråd, sygdom eller andet. Engang imellem holder hun fest om natten, men det sker heldigvis ikke særlig tit. Jeg går i seng kl 19.30 – 20 hver dag og har ikke haft en aften oppe i et halvt år (mest fordi jeg også selv falder i søvn),  men udover det, går det faktisk meget godt. Jeg har haft masser af tid til kreative sysler, så jeg føler mig ret heldig. Det er så vildt – og samtidig helt naturligt – at blive mor og jeg tror, at jeg bliver et bedre menneske af det. (Altså lige bortset fra den dag jeg klippede hende i fingeren, da jeg skulle klippe hendes negle. Og det blødte. Virkelig. Meget)

Jeg får flere idéer, end jeg kan nå at udføre. Det er det, der sker, når jeg går hjemme. Om lidt sidder jeg med lektier og opgaver og forskningsartikler og får ikke tid til en skid. Så det jeg sætter i søen nu, kommer jeg måske aldrig til at gøre færdigt. Jeg vil gerne sætte mig noget mere ind i, hvordan jeg investerer mine penge. Jeg vil gerne strikke noget vintagestrik. Jeg vil gerne sy smukke kjoler. Jeg vil gerne lave mit eget nederdele – og kjolegrundmønster. Jeg vil gerne blogge noget mere. Jeg vil gerne begynde at løbe igen. Jeg vil gerne designe en strikkjole, som jeg ikke kan finde andre steder. For ikke at tale om dét, der er allermest vigtigt – jeg vil gerne være en rigtig god hustru. Jeg vil gerne være nærværende og give remouladen alt det, hun har brug for, så hun vokser op og får masser af selvværd. Jeg vil  gerne lave vores mad fra bunden (ja – jeg er totalt økomor og det synes jeg er pisse fedt) og jeg vil gerne have en hverdag, hvor vi alle har det godt.

Jeg har mange ambitioner og jeg skal nok lykkedes med nogle af dem. Familien er min førsteprioritet og jeg glæder mig til, at hverdagen for alvor begynder. Det skal også nok få sine udfordringer. Den tid den glæde. Allerførst vil jeg nyde min store, tykke baby og min lille familie og sætte flag op i anledning af remouladens 6 måneders fødselsdag.

God weekend:)

Følg mig gerne på InstagramFacebook eller Bloglovin.

Skriv et svar