Nyt logo på FruFrilda

Jeg har længe gået og puslet med tanken om at få lavet et nyt logo til FruFrilda. Jeg kunne egentlig godt lide det gamle, men jeg har lyst til at udtrykke noget andet end noget med en kattedame. Før så logoet sådan ud:

Logoet blev i sin tid designet af min søde veninde og dengang var mine børn mine katte. So to speak. Nu har bloggen forandret sig lidt. Jeg har mange indlæg med et kreativt islæt og jeg er begyndt at lave flere DIY´s. Faktisk er det virkelig længe siden, at jeg har skrevet noget om mine katte (som jeg stadig er virkelig glade for). Der kommer flere og flere læsere til – af hjertet TAK for Jer og fordi I følger med i mit univers – så jeg fornemmer, at bloggen er moden til at få ændret lidt i sit udtryk.

Jeg kontaktede en designer på Fiverr – Scarlettdesigns – som har lavet virkelig mange flotte logoer i den stil, jeg ledte efter til bloggen. Der er rigtig mange designere om buddet på Fiverr og det betyder også, at der er alle prisklasser. Du kan vælge og vrage og betale lidt eller meget, alt efter hvad du går efter. Fiverr er genialt og du kan købe alle mulige andre freelanceopgaver end grafik og design, f.eks. digital marketing og programmering.

Jeg skrev nogle ord ned om, hvad jeg gerne ville udtrykke med det nye logo. Først og fremmest kreativitet, kvalitet og lethed. Scarlettdesigns lavede to logoer på 2 dage og jeg blev helt vildt glad, da jeg så, hvad hun havde designet til mig. Hun rammer præcis det, jeg havde forestillet mig.

Måske du tænker, hvorfor jeg ikke bare designede noget selv? Fordi jeg simpelt ikke er den store tegner. Jeg er god til at strikke og sy – men tegne, det må andre gerne gøre. Og så er det i øvrigt spændende, hvad andre kan få ud af de tanker, jeg gør mig om et logo.

FruFrildas nye logo ser derfor sådan ud:

Jeg synes det passer så fint til FruFrildas kreative mommyunivers!

Kan du lide det?

Ha´ en rigtig god efterårsferie:)

Følg mig gerne på InstagramFacebook eller Bloglovin.

Skriv et svar