Nyt profilbillede

For noget tid siden afslørede jeg bloggens nye logo og idag kan du så se mit nye profilbillede. Det gamle billede af mig i en stjernekjole og gummistøvler er også meget sjovt…men nu må der andre boller på bloggersuppen.

Det der med at få taget profilbillede, synes mange er ret kunstigt. Man smiler måske lidt overdrevet og påtaget. Med mindre man har en fotograf, der er i stand til at skabe en afslappet stemning, vil man egentlig bare gerne have det overstået.

Jeg har intet imod at stille op til fotografering. Hvis jeg nu skal være helt ærlig, så har jeg ikke det fjerneste imod at være i fokus. Ja. Sådan er det faktisk med mig. Ikke på den upassende måde (tror jeg ikke), men mere sådan jeg-holder-mig-ikke-tilbage-agtigt.

Jeg har før fortalt om, at jeg er frivillig Co – Lady i Ladies First Odense. I sidste uge afholdte vi et event, hvor det også var muligt, at få taget et nyt profilbillede til f.eks. éns LinkedIn profil el.lign.

Og hvis jeg selv skal sige det, så er mit profilbillede blevet pisse hamrende godt. Jeg synes det udstråler lige præcis det, jeg gerne vil. Det er meget mig-agtigt.

Den dygtige fotograf hedder Carina Kirstine Rasmussen og jeg kan varmt anbefale dig at bruge hende, næste gang du skal have taget billeder af dig selv, din familie, til en fest, whatever.

Sådan ser jeg altså ud. Mig bag FruFrilda.

Ha´ nu en rigtig dejlig weekend:)

Følg mig gerne på InstagramFacebook eller Bloglovin.

Skriv et svar