Er din baby forstoppet?

Rigtig, rigtig mange oplever, at deres lille baby bliver forstoppet. Har jeg fundet ud af. Især når baby begynder på overgangskost, kan den lille sarte mave gå helt i hårdknude. So to speak.

Det skete også her for nogle uger siden og aldrig før har jeg stået og heppet på én, der skulle skide. Sådan helt alvorligt. Min lille baby lå på puslebordet og græd, fordi det gjorde ondt at komme af med. Og lige dér besluttede jeg, at nu måtte det simpelthen være nok. NU skulle jeg knække koden på den hårde lort.

Og som så mange andre også gør, googlede jeg… og fik alt for mange forskellige tips og tricks. Jeg ville ønske, at jeg havde fundet en liste med alle de smarte råd, man rent faktisk kan bruge til noget, når ens baby ikke kan skide. Eller måske kun kan skide lidt. Altså lidt hårde knolde. Sådan en erfaringsbaseret liste en rigtig mor har skrevet. Om ting der virker. Lidt ligesom rådet om kogtvandsklude mod rød numse.

Jeg har prøvet at samle de råd, der har battet noget hjemme hos os. Vi er nemlig ikke sådan super meget for at ty til medicinske præparater som f.eks. Movicol eller Laxoberal. Så vi prøvede nedenstående af først.

Det kan du gøre

  1. Får din baby nok væske? Det er ofte, når man starter på overgangskost, at man måske glemmer væsken. Her får remouladen masser af vand, bliver ammet og ind imellem kan jeg også finde på at give hende kogevandet fra grøntsager. Husk også at give vand mellem måltider. Det er nemlig fyldt med vitaminer. Hvis lorten står for længe i tarmen, bliver væsken suget ud af den – så hvis du vil have klistret lort, så husk væsken.
  2. Starter du måske lidt for vildt ud med grød og mos? De små babytarme, kan godt få lidt for meget mad i starten. Man bliver så glad over at baby vil spise, så man simpelthen propper for meget grød og mos ned.  Start stille og rolig ud. Det kan maven nu engang bedst lide.
  3. Ammer du? Så bliv endelig ved med det. Der er nemlig noget i modermælk, der kan være afførende. Herhjemme tog jeg to hele dage KUN med amning. Det fik hul på på det til sidst.
  4. Har du prøvet zoneterapi? Altså man kan mene om det, hvad man vil. Men jeg må tilstå, at det nok ikke kun er tilfældigheder, der har sat gang i lille remoulades mave. Jeg har købt bogen: “Tryk og glad” af Katrine Birk. Hun har i øvrigt også nogle gratis videoer, du kan tjekke på hendes hjemmeside.
  5. Sveskemos. Den er god nok. I Fakta kan du købe det på glas – økologisk selvsagt. Og det koster ikke særlig meget. Og så smager det godt! Remouladen er i hvert fald vild med det.
  6. Cykle med benene – i urets retning. Det sætter gang og bevægelse i de små tarme.
  7. Ligge på maven.
  8. Og så til det absolut bedste råd jeg fik af en af mine veninder – mælkesyrebakterier. Det hjælper tarmene med at holde sig sunde og give en god tarmflora. Du kan købe det i håndkøb på apoteket – og så indeholder det D – vitaminer, så du ikke skal huske på det også. Skide smart.
Forstoppelse
Anti – forstoppelses – kit

Så istedet for putterutine kan vi nu snakke om prutterutine. (Dét ord kan jeg faktisk ikke selv tage credit for – det var der en anden, der fandt på på bloggens Facebookside).

Det var nok lort i denne omgang. Rigtig god weekend!

Følg mig gerne på InstagramFacebook eller Bloglovin.

Skriv et svar