Januar måneds Goodiebox

/Indeholder reklamelinks/

Wuhu! Jeg har netop hentet min selvforkælelses Goodiebox. Nu bliver januar måned knap så trist – for jeg må bare sige: regn og kulde er simpelthen ikke rigtig lige noget for mig.

Som du måske før har læst, trænger jeg (ej, rettelse: jeg fortjener) lidt mere selvforkælelse og der kommer Goodiebox ind i billedet. For 169 kr, har jeg nu fået en masse lækkerier ind af døren. Og faktisk er det så heldigt, at jeg nu har fået nogle af de ting, jeg har gået og ønsket mig længe.

Boxens inhold

Nu er jeg gammel hestepige, så det første jeg kom i tanke om, da jeg så børsten fra Coolcare, var en strigle. Det er det selvfølgelig ikke. Det er en børste, du kan bruge til at tørbørste blodcirkulationen igang og eksfoliere huden. Og det behøver ikke tage mere end et par minutter.

Når jeg skal i seng, får jeg faktisk ikke gjort en skid andet end at børste tænder. Men nu skal jeg prøve mit nye natserum fra Figs and Rouge. Den skulle efter sigende genopfriske huden og give ny glød. Det må jo komme an på en prøve.

Noget jeg længe har ønsket mig, men ikke fået gjort noget ved, er en ansigtsolie. Det har jeg nu fået fra Balance Me. Det glæder jeg mig til at smøre mig ind i.

Jeg har ikke mere ansigtsmaske, så det skal jeg prøve fra Comme Deux. Og så er det parfumefrit. Lækkert.

Makeup denne gang er en creme powder blush fra Sleek Makeup. 

Og så er der minsandten også tandstikker med.

Desværre har Goodibox glemt at putte en læbepomade i fra Carmex med i boxen. Jeg skrev med det samme til Goodiebox, som eftersender læbepomaden – det er altså god service.

Nu regner jeg så med at se mega frisk og lækker ud resten af januar. Så hvis du ser én med gennemfugtet, sund og glødende hud – så er det nok mig.

Vil du selv prøve en Goodiebox? Så klik lige her.

Følg mig gerne på InstagramFacebook eller Bloglovin.

Skriv et svar