Status på en brugt barsel

Nu er barslen slut. For et år siden havde jeg overstået de sidste eksamener og sad inde i min sofa og strikkede. Og ventede. Ventede på det år, der skulle forandre mit liv, min familie og mit hjerte for altid.

Ind i vores liv kom vores lille pige. Hun har bragt glæde, grin, tårer, frustration og gylp med sig. Men også en helt ny følelse – løvemoren. Det har været det naturligste i verden at blive mor og jeg tror faktisk aldrig, jeg har været tættere på et andet menneske, end jeg har været på hende. Både fysisk og mentalt. Hun har ligget på mig, siddet på mig, spist af mig, sovet på mig, skreget hos mig og blevet trøstet hos mig så mange timer i døgnet, at jeg nærmest helt har glemt, at jeg også er andet end mor. Mage til symbiose skal man lede længe efter. Derfor er det også med virkelig mange blandede følelser, at Far Jørgen imorgen overtager indkøringen i dagplejen.

Dagplejestart

Og det med at blive passet ude, når man kun er 10 måneder…det er altså virkelig en underlig størrelse. Jeg ved godt, at rigtig mange andre børn også kommer i vugger eller dagpleje, når de er 10 måneder. Men det her er jo mit barn. Jeg har nu tilbragt hver eneste dag sammen med hende og har haft meget få timer, hvor vi ikke har været sammen. Og nu skal hun pludselig være sammen med en anden voksen, de fleste vågne timer i døgnet? Hvordan fanden hænger det sammen? Jo altså, sådan er vores verden skruet sammen. Hvis jeg skal have et andet liv udover børn og blive intellektuelt udfordret på anden vis end at være herhjemme, så skal jeg ud. Jeg skal i skole igen. For faktisk begynder det, at blive lidt kedeligt for mig at være herhjemme. Derfor skal hun passes. Og være sammen med andre end lige mig. Er jeg den eneste der har det sådan?

Jeg er ikke interesseret i at gå hjemme. Det er slet ikke mig. Derfor skal hun i dagpleje, ligesom så mange andre børn. Og det bliver sikkert helt fint og vi har fundet den dygtigste dagplejer i hele Odense. Men er det ikke mærkeligt? Vi får børn og sender dem sidenhen i institution for, at kunne tage på arbejde og tjene penge til huslejen.

Hverdagen begynder igen

Efter et helt år herhjemme trænger jeg til at komme ud i det virkelige liv igen. Og jeg er så taknemmelig for, at jeg “kun” skal studere og ikke have et rigtigt arbejde. For det betyder, at jeg har stor fleksibilitet i, hvornår jeg henter og bringer mit barn. Og hvis jeg nu mærker sådan rigtigt efter, glæder jeg mig til at være alene hjemme. Læse lektier, lave opgaver og drikke kaffe. Og hente mit barn tidligt, fordi jeg kan. Jeg glæder mig oven i købet til, at jeg nu kan arrangere en tandlægetid, uden at skulle være afhængig af, hvornår Jørgen er hjemme. (!!!)

Barslen har været skøn. Vores lille pige er nem og de udfordringer, der har været, har været overkommelige. Imorgen starter et helt nyt kapitel, hvor vi som familie skal forene arbejde, studie og barn. Jeg tager hatten af for Jer, der har flere børn eller Jer, der står alene med det. Jeg har i det mindste en kærlig og hjælpsom mand. Jeg glæder mig til om en måned, når al indkøring i dagpleje er forbi og vi alle har vænnet os til en ny hverdag.

Barslen er slut
Vi går foråret i møde. Alt er godt.

Det var det. Det var den barsel. Tak for denne gang – jeg har været taknemmlig og glad for, at du kom forbi, men nu skal vi videre i livet og du bliver pakket fint ind og gemt i mit hjerte.

Følg mig gerne på InstagramFacebook eller Bloglovin.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.