Februar måneds Goodiebox

Jeg fortsætter ufortrødent min selvforkælelse med februar måneds Goodiebox. For 169 kr. får jeg hver måned en overraskelsespakke med lækkerier kun til mig. Og det har jeg virkelig brug for. Eller…jeg har måske ikke som sådan brug for det, men det gør mig godt.

I denne måned er temaet storby og boxen er målrettet mig. Tidligere på måneden fik jeg en mail, hvor jeg skulle tilkendegive, hvilken slags storbypige jeg er. Det kom der denne box ud af:

februar måneds Goodiebox
Altid fint pakket ind

Månedens indhold

Igen har Goodiebox formået at give mig en masse lækkerhed, jeg ikke vidste jeg manglede.

Det produkt jeg er allermest vild med er en lipgloss fra Manna, som holder helt utrolig godt. Farven er neutral brun, som betyder, at jeg tager den på til hverdag uden at føle mig alt for overdressed. Jeg er nemlig ikke en makeup – pige til hverdag, men kan godt lide at gøre lidt ud af mig selv alligevel og til det formål, er den helt perfekt. 10 point til Goodiebox for at give mig den!

Jeg er ved at løbe tør for øjencreme, så det er helt perfekt at jeg har fået én fra Origins. Den indeholder ginseng, så jeg er spændt på, om mine trætte morøjne bliver friskere at se på? Vi må se…

Derudover har jeg fået øjenskygge – og en HEL palette med 12 nuancer fra Laritzy Cosmetics og en bronzing powder fra det skønne mærke HOOLA.

I spa-genren skal jeg bruge ansigtsmasken fra miqura – en bubble mask. Dét glæder jeg mig til at afprøve.

februar måneds Goodiebox
Produkterne i februar måneds Goodiebox

Følg mig gerne på InstagramFacebook eller Bloglovin.

Skriv et svar