April, hvor blev du af?

Tiden går hurtigt. Alt går hurtigt forbi mig. Den ene dag tager den anden, skoledagene flyver afsted, forkølelserne afløser hinanden, min datter tager snart sine første skridt og strikketøjet passer sig selv. Som i – der er virkelig ikke meget strikketid.

Det er virkelig rigtigt, det folk siger. Tiden flyver forbi, børnene bliver hurtigt store og du når ikke en skid. Så jeg prøver bare at nyde den tid, der er lige nu. Men det er altså svært, når dagen er fyldt med rigtig mange praktiske ting, som lige skal overstås, inden vi skal være sammen.

Dog synes jeg faktisk, at vi formår at have stunder i løbet af dagen, hvor vi sætter os ned sammen og… ja, bare er sammen. Det er vigtigt for os at vores morgener ikke er stressede og det er vigtig for os at samles om eftermiddagen, når vi alle er hjemme igen. Alle de ambitioner jeg havde om, at sy, strikke og altid være foran med læsningen på studiet, er langt fra effektueret og det er også ok. I praksis er det vigtigere at være sammen og have kvalitetstid. Derfor er der heller ikke blevet skrevet herinde siden d. 14.4 (!!). Jeg har ellers nok at skrive om – men det kommer, når tid er. Vores førsteprioritet er RO. Masser af ro og nærvær.

En hyggelig stund i haven.

Det giver stof til eftertanke at være en familie og spekulere i, hvordan vi gerne vil være familie. Og jeg synes vi gør det godt.

Nå, men det var april vi kom fra. Alt i alt gik det bare lidt for stærkt. Det blev dog til lidt brunchtid, en enkel eksamensaflevering og lidt kartoffellægning.

Den smukkeste brunchtallerken fra Café Fleuri i Odense.

Maj – velkommen, jeg håber du bringer masser af havetid og godt vejr med dig. Og så har jeg et spinkelt håb om, at blive færdig med en strikketrøje. Og sætte lidt gulerødder i køkkenhaven. Bare et lille håb…

Følg mig gerne på InstagramFacebook eller Bloglovin.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.