15 måneder efter ammer jeg stadig

15 måneder efter ammer jeg stadig

juli 4, 2018 0 Af frufrilda

Det er nu 15 måneder siden jeg fødte og jeg ammer stadig. Vores lille datter. Som er stor. Og virkelig lækker. Her kommer en 15 måneders ammestatus.

At stoppe

Der var på et tidspunkt, hvor jeg havde meget fokus på, hvornår jeg ville stoppe. Jeg havde nogle begivenheder i mit liv, hvor jeg tænkte, at det ikke var hensigtsmæssigt at amme. Og så var jeg faktisk ved at blive vanvittig af, at amme om natten. Først skulle hun starte i vuggestue og være ammefri hele dagen. Det gik bedre end forventet. Så kom der en 40 års fødselsdag, hvor jeg skulle overnatte ude. Der prøvede jeg at stoppe – også fordi jeg var meget vågen om natten – men jeg fik mere søvn af at blive ved med at amme end af at stoppe. Det gik selvfølgelig helt fint med at sove ude og far og datter havde en fest. Så kom TINDERBOX. Også dette gik over alt forventning og så længe jeg ikke drikker mig i hegnet, er der intet til hinder for at amme hende, når jeg kommer hjem.

Hun tilpasser sig bedre end jeg tror

Sandheden er, at hun tilpasser sig lynhurtigt. Jeg forventer alt muligt, som viser sig aldrig at holde stik. Hun kan sagtens undvære mig, hvis jeg er ude om aftenen. Hun forstå nemlig godt, at når mor ikke er her, er der heller ingen mælk. Far putter hende uden problemer.

ammer

En stille ammestund

Sove i sin egen seng

Da det famøse ammestop gik i vasken, måtte vi prøve noget andet, for at få mere søvn. Derfor kom tremmesengen op i soveværelset. Hidtil havde hun sovet i vores seng og nu ville jeg egentlig gerne have noget mere plads, bare noget af natten. Og det fungerer så fint. Hun bliver ammet om aftenen – hvis jeg er hjemme altså – og jeg lægger hende over i sin seng, når hun er faldet godt i søvn. Hun vågner typisk efter vi er gået i seng og så sover hun ovre i vores seng resten af natten. Det fungerer fint. Hvis jeg ikke er hjemme om aftenen, tager det som regel kun et kvarter for far at putte. Det tager altid meget længere tid for mig.

At få ammeglæden tilbage

Og i forlængelse af det, tænker jeg, at jeg må nyde ammetiden, så længe hun gider blive ved. På et tidspunkt stopper det af sig selv, med mindre jeg bliver træt af det først. Lige nu nyder vi det. Og sådan skal det være. Det skal fungere for både mor og barn og så længe det gør det, ammer jeg fortsat.

Følg mig gerne på InstagramFacebook, Pinterest eller Bloglovin.