Behøver jeg virkelig at hyppe mine kartofler?

Indeholder reklamelinks. Reklamelinks er markeret med *

Altså det kommer an på, hvem du spørger. Spørger du kartoffelentusiasten, der hypper løs, eller småbørnsmoren, der midt i eksamensperioden glemte alt om kartofler og havevanding og senere hen fandt tidsler så store som kartoffelplanterne? Småbørnsmoren (læs: mig) vil vove den påstand, at der alligevel kommer kartofler, selvom de ikke blev hyppet. Så nej, du behøver virkelig ikke at hyppe dine kartofler.

Køkkenhaven

Jeg er ret vild med at have køkkenhave og hvert år, lægger jeg kartofler. Jeg elsker det og laver alle mulige afskygninger af kartoffelsalat. I år satte vi også gulerødder, men de er så ikke blevet til noget, så lad os snakke lidt mere om kartoflerne.

Jeg købte denne gang mine læggekartofler online hos Plantetorvet.dk*. De havde super hurtig leveringstid. Min skønne mand gravede køkkenhaven op og gjorde den klar, men jeg læste mine lektier og dernæst blev kartoflerne lagt. Og blev hyppet. Én gang. Og så glemte jeg ellers alt om dem. Måske de er blevet vandet en enkelt gang eller to. Jeg husker det faktisk ikke.

Kartoflerne spirede og groede

Og faktisk er der alligevel kommet en del. Og jeg må sige, at jeg er imponeret over, at tidslerne ikke har suget al næring ud af kartoffelplanterne. Planterne har blomstret så fint og jeg regnede egentlig med, at der kun var plante og ingen kartofler. Men se så her:

behøver jeg virkelig hyppe mine kartofler?
De fine kartofler og min lille hjælper

En stor skål – og der er flere hvor de kommer fra. Så jeg regner egentlig med, at vi skal spise masser af kartofler (eller stivelse om man vil) resten af sommeren. Med mayonnaise. Masser af mayonnaise.

Så er du ligeså uansvarlig i din køkkenhave, behøver du ikke have dårlig samvittighed. Kartoflerne skal nok blive til noget alligevel.

Følg mig gerne på InstagramFacebook, Pinterest eller Bloglovin.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.