Vis mig dine bedste DIY’s: MaMeNohr

Vis mig dine bedste DIY’s: MaMeNohr

august 8, 2018 0 Af frufrilda

Endnu engang er det onsdag og idag skal du præsenteres, for en af de bloggere jeg følger med hos. Denne gang er det Stine fra MaMeNohr. Hende er jeg ret vild med! Hun er uddannet blomsterdekoratør og hendes blog er spækket med blomster, kreative idéer for både børn og voksne og madopskrifter. Jeg bliver selv inspireret af Stine, så jeg synes også, du skal have muligheden for at lære hende at kende.

Hvad hedder din blog?

Mit navn er Stine Sjødahl, jeg er blomsterdekoratør og min blog hedder MaMeNohr. Navnet MaMeNohr er skabt af en sammentrækning af mine tre børns navne. Mathilde, Merle og Nohr Emil.

Hvad blogger du om?

Kernen i min blog er kreativitet, inspiration og hygge. Jeg er blomsterdekoratør, så bloggen bugner med kreative DIY’s og smukke blomsterideer. Foruden blomsteridéer kan du også finde god kreativ inspiration til sjove aktiviteter med børn og ideer til indretning. Jeg har også en del lækre mad – og kageopskrifter derinde.

Vis mig dine bedste DIY’s!

Jeg har rigtig mange favoritter inde på bloggen. Men de ændrer sig meget efter årstiden.

En af mine favoritter er bind en buket af forårsblomster. Denne buket er fyldt med alle mine forårs favoritter, så som ranunkler, tulipaner, franske anemoner og påskeliljer.  Jeg har også lavet en YouTube video til netop dette indlæg, så det er endnu nemmere for dig som læser at lære at binde en buket.

mamenohr

En buket af forårsblomster

Til jul er det min julestjerne smuk og nem julestjerne i papir, lavet af noget så simpelt som en papirspose fra bageren, som er min yndlings DIY. Den har jeg også lavet en YouTube video til. Den blev optaget ude på smukke Margård Gods, som ligger på Nordfyn i helt fortryllende omgivelser.

mamenorh

Den smukke stjerne i julepapir

Det er virkelig svært at vælge. Men min tredje DIY/opskrift er nok mine meget berømte koldhævede grovboller. Den opskrift er virkelig eftertragtet. Men det kan jeg også sagtens forstå, da de er super nemme og super lækre, selv på anden dagen.

Hvad får dine læsere ud af at besøge din blog?

Mine læsere får nærvær, selvforkælelse og skabertrang tilfredsstillet ved at læse min blog. Jeg deler ud af alle mine gode ideer og DIY’s med rundhånd. Hvis du nyder og elsker smukke billeder, at få en grundig vejledning i forskellige DIY’s eller bare at suge til dig af en masse viden og nye tendenser, så kom endelig forbi mit hyggelige og fortryllende univers www.mamenohr.dk.

Har du nogle DIY’s i støbeskeen, som vi kan glæde os til?

August måned byder på en masse spændende oplevelser og op til flere ny DIY’s.  Jeg kan sige så meget, at der både vil være noget fra Blomsterfestivalen i Odense, hvor jeg er inviteret til at holde en WorkShop. Så kom endelig forbi og lav en skøn blomster DIY sammen med mig. Der bliver lavet et stort interview af mig og min blog, til Fyns Stiftidende ifm. Blomsterfestivallen. Til Rosenfestival i Bogense stiller jeg op i en publikumkonkurrence og sidst men ikke mindst, så vil der selvfølgelig være brudebuketter til en masse smukke og glade brude.

Hvor kan vi følge dig?

Du kan følge mig på MaMeNohr samt, Facebook, Instagram, YouTube og Pinterest.

***

Tusind tak til Stine for at dele sine bedste DIY’s med os! Noget af det, der er ret sejt ved Stine er, at hun også bruger Youtube. Det er rigtig godt for os, som er meget visuelle. Jeg har f.eks. lige lært at binde en buket!

Følg endelig med i næste onsdag, hvor du endnu engang er sikker på at blive inspireret, hvis du godt kan lide at gøre tingene selv. Vil du læse mere fra de foregående onsdage, så læs med her.

Har du en blog med fine og brugbare DIY’s og vil du være med? Så skriv mig en mail på frufrildadk@gmail.com. Og husk at du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev lige her.

Følg mig gerne på InstagramFacebook, Pinterest eller Bloglovin.