Vis mig dine bedste DIY’s: Kreative Pips

Vis mig dine bedste DIY’s: Kreative Pips

august 15, 2018 4 Af frufrilda

Endnu engang blev det onsdag og som sædvanlig, skal du møde en ny DIY-blogger. Idag skal du møde Pia fra Kreative Pips. Kreative Pips er en blog spækket med kreativitet i alle afskygninger og idag deler hun sine aller bedste DIY’s med dig. Sæt dig godt til rette og bliv inspireret ud i gør-det-selv projekter!

Hvad hedder din blog?

Den hedder Kreative Pips – jeg har været kreativ siden SFO tiden og Pips var mit kælenavn til håndbold.

Hvad blogger du om?

Mest af alt om mine mange kreative projekter, pt. er det mest syning, men jeg bager også, klippe-klistrer og har planer om at lege med beton snart. Har konstant hovedet fuld af idéer. Jeg er mor til to drenge (6 + 9 år) og en lille hvalp, så de fylder selvfølgelig også lidt på bloggen.

Vis mig dine bedste DIY’s!

Den DIY som har givet mig mest trafik er min Trip Trap hynde.

kreative pips

kreative pips

De fine hynder til en Trip Trap stol

Den jeg er mest stolt af er uden tvivl min tipi til min niece.

kreative pips

Sikke en hyggelig hule!

Hvad får dine læsere ud af at besøge din blog?

Forhåbentlig bliver de inspireret til en masse kreative projekter – dét er i hvert fald mit mål at dele inspiration, vejledninger og mønstre.

Har du nogle DIY’s i støbeskeen, som vi kan glæde os til?
Ja 2 styks: Jeg har længe (som i flere år) haft planer om at sy en sommeragtig bluse i chiffon, fordi jeg aldrig kunne passe dem i onesize på sommerferiernes markeder i Italien. Sidste år fandt jeg så en, og NU må jeg simpelthen få lavet det mønster/vejledning.
Jeg er igang med en flagranke med franske flag og det laver jeg også en vejledning på. (Den finder du lige her.)

 

Hvor kan vi følge dig?

Kreative Pips, Facebook og Instagram. 

***

Tusind tak til Pia for at dele sine bedste DIY’s med os! Jeg glæder mig især til at se vejledningen til en bluse i chiffon.

Følg endelig med i næste onsdag, hvor du endnu engang er sikker på at blive inspireret, hvis du godt kan lide at gøre tingene selv. Jeg kan afsløre så meget, som at hvis du godt kan lide at hækle, skal du følge godt med! Vil du læse mere fra de foregående onsdage, så læs med her.

Har du en blog med fine og brugbare DIY’s og vil du være med? Så skriv mig en mail på frufrildadk@gmail.com. Og husk at du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev lige her.

Følg mig gerne på InstagramFacebook, Pinterest eller Bloglovin.