Rundskåren jerseykjole med sjalskrave

Rundskåren jerseykjole med sjalskrave

september 8, 2018 2 Af FruFrilda

/Indholdet er sponsoreret i samarbejde med Stoff & Stil/

Efter at syet bl.a. denne kjole, har jeg gerne ville eksperimentere med forskellige overdele til min rundskårne nederdel. Det blev i denne omgang til en rundskåren jerseykjole med sjalskrave i det fineste jerseystof fra Stoff & Stil.

Rundskåren jerseykjole med sjalskrave

De af Jer der følger med her på FruFrilda ved, at jeg har en stor forkærlighed for Professorinde Ella Lund og det er da også hende og moden fra 50’erne, der har inspireret mig til at sy i halve sole. Jeg synes at en rundskåren nederdel falder virkelig flot og efter jeg har fået børn, går jeg ikke så tit i stramt tøj mere og så er en halv sol virkelig et godt alternativ. Nederdelen giver sig selv – den er super nem at sy, men overdelen kan man eksperimentere rigtig meget med.

Mit sidste syprojekt er derfor blevet til denne skønne sag, med en lidt anderledes overdel end jeg plejer. Derudover har jeg gjort overdelen en smule kortere, så den skærer lige under brystet.


jerseykjole med sjalskrave

jerseykjole med sjalskrave

Sjalskraven ser sådan ud lidt tættere på:

jerseykjole med sjalskrave

Farverne på kjolen er dæmpede og passer rigtig fint til det milde efterårsvejr, vi har i øjeblikket. Hvis du også kan lide stoffet, kan du se det lige her. Desværre er stoffet allerede udsolgt – men til november skulle det gerne være på lager igen. Du kan vælge at få besked, når varen er på lager – det er så smart.

Jeg har flere kjoler syet op i samme stil, som du snart får at se og jeg har også et indlæg i vente om, hvordan du syr en halsbelægning i. Så hold øje med FruFrilda!

Hvis du gerne vil se flere kjoler i samme stil, kan du se med her og hvis du også vil sy en jerseykjole med en halv sol, kan du finde en syvejledning her. 

Hvis du ikke allerede har gjort det, kan du tilmelde dig mit nyhedsbrev lige her.

Følg mig gerne på InstagramFacebook, Pinterest eller Bloglovin.