Opskrift på nem hyldebærsaft

Opskrift på nem hyldebærsaft

september 10, 2018 0 Af FruFrilda

Jeg er rigtig glad for at benytte mig af de bær og frugter, der i øjeblikket bugner i vores have. Jeg nåede ikke at lave hyldeblomstsaft, så derfor får du nu en nem opskrift på hyldebærsaft. Der er mange år siden, jeg sidst har fået hyldebærsaft og der smager ligeså godt som jeg husker. Og så siges det, at det holder forkølelserne for døren. Og det er altså nødvendigt, når man som os, har et vuggestuebarn.

opskrift på hyldebærsaft

Opskrift på hyldebærsaft

Det er super nemt og du skal bruge:

  • En bærepose med hyldebær.
  • 5 æbler.
  • 1 citron
  • 100 gr ingefær
  • 700 gr sukker
  • 1 liter vand

Allerførst finder du selvfølgelig hyldebærerne – de vokser rigtig mange steder. Klip dem ned og saml ca. en bæreposefuld.

opskrift på hyldebærsaft

Friskplukkede hyldebær

Skyl dem grundigt og klip de største grene af. Det gør ikke noget, at de små bliver siddende. Skyld æblerne og skær dem i både, fjern kærnehuset. Skræl ingefær og skær det i små stykker. Kog det hele i en gryde med 1 liter vand i 30 minutter. Vær obs på at hyldebær skal koges min. 20 minutter – de er nemlig giftige, hvis ikke de bliver kogt og så får man altså virkelig ondt i maven.

opskrift på hyldebærsaft

En grydefuld med hyldebær, æbler og ingefær

Når bærerne har kogt tager du et dørslag, lægger et rent viskestykke i, sætter det over i en anden gryde og hælder bær og saft ned i dørslaget. Mas gerne på bærerne med en ske, så du får alt saften ud.

opskrift på hyldebærsaft

De kogte hyldebær

Saften giver du et opkog med saften af 1 citron og 700 gr sukker. Hæld saften på skoldede flasker og luk dem. Stil dem i køleskabet, hvor de holder relativt lang tid. Har du først åbnet flasken, holder det sig ca. et par uger.

Drik det blandet med vand – enten koldt eller varmt – med blandingsforholdet 1:3.

God fornøjelse:)

Vil du se mere i samme genre og kan du godt lide at lave ting fra bunden, kan du bl.a. se mine opskrift på hybenmarmelade og rugbrød bagt på surdej.

Husk at du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev lige her.

Følg mig gerne på InstagramFacebook, Pinterest eller Bloglovin.