Vis mig dine bedste DIY´s: Frøken Leth

Vis mig dine bedste DIY´s: Frøken Leth

oktober 17, 2018 0 Af FruFrilda

Bedst som jeg troede, at der ikke var flere DIY – bloggere til min lille onsdagsserie, kommer der alligevel nye til, der gerne vil vise deres aller bedste DIY´s med os! Det er ualmindelig skønt, for alle har hver deres niche og idag er ingen undtagelse. Hvis du er til haveliv, så følg med her, for nu folder Frøken Leth sig ud – og det er mega inspirerende!

Hvad hedder din blog?

Jeg hedder Kira Leth og jeg har bloggen Frøken Leth.
Navnet på bloggen giver lidt sig selv: Jeg hedder Leth til efternavn og er ugift.

Hvad blogger du om?

Jeg elsker at skrive og tage billeder og arbejder med begge dele til dagligt. På bloggen fortæller jeg primært om mit haveliv og om de DIY-projekter jeg får (og udfører – ofte i samarbejde med min handyman-kæreste) samt min passion for at strikke. Sommetider sniger der sig også et blogindlæg ind om andre ting, der lige rører sig inden i mig.

Vis mig dine bedste DIY’s!

Betonfigur i ’irret bronze’

Jeg har fået en stor interesse i at støbe i beton. Ikke havenisser og så’n. Men mere smukke figurer der passer ind i min have. De kan nemlig sagtens tåle at stå ude, så jeg har nogle figurer stående rundt om i bedene og på terrassen og ved hoveddøren.

frøken leth

Orangeri og bålplads

Vi har selv lavet alt, der har med orangeriets opførelse at gøre. Lige fra at grave 1 meter ned og lægge stabilgrus og belægning. Samle hele herligheden og til at bygge speciallavede planteborde m.m. inde i det færdige orangeri.
Bålpladsen er også tegnet af kæresten og jeg, samt gravet ud, planeret osv.
Et KÆMPE arbejde, men hvert et minut værd 😊

frøken leth

Efterårskrans

I min landbohave, er der mange smukke planter og blomster. Så hvert efterår og jul, laver jeg en krans til vores hoveddør. Jeg synes det er en smuk måde at byde vores gæster velkommen på.
Her har jeg bundet en krans af en masse hortensia, tilføjet nogle små æbler. Smukt og enkelt.

frøken leth

 

Hvad får dine læsere ud af at besøge din blog?

De får et indblik i mit (have)liv. De får også en masse brugbare tips og tricks.
Jeg tilbyder mine læsere gratis at få tilsendt mine bedste årstidsbestemte havetips 1 gang om måneden. De kan også få tilsendt en vejledning i, hvordan man griber så stort et projekt an, som det er at opføre et orangeri.
Ud over det er det krydret med en masse smukke billeder fra livet på landet.

Har du nogle DIY’s, som vi kan glæde os til?

Jeg er i gang med at lave betongræskar til fortrappen i anledning af halloween.

Hvor kan vi følge dig?

Bloggen Frøken Leth, Facebook, Instagram og Bloglovin’

***

Tusind tak til Kira for at vise sit haveliv og sine allerbedste DIY’s for os! Hvem der bare havde så fint et orangeri!

Vil du se flere indlæg af samme skuffe, kan du se med her.

Har du en blog med fine og brugbare DIY’s og vil du være med? Så skriv mig en mail på frufrildadk@gmail.com. Og husk at du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev lige her.

Følg mig gerne på InstagramFacebook, Pinterest eller Bloglovin.