Strikkeopskrift fra 1947

Strikkeopskrift fra 1947

november 7, 2018 0 Af FruFrilda

Det er vist ingen hemmelighed, at jeg er ret vild med originale opskrifter. Både strikkeopskrifter og symønstre. Jeg har før vist dig, at jeg har flere forskellige originale symønstre. Bl.a. er jeg jo ret begejstret for Professorinde Ella Lund, hvorfor jeg for længe siden gjorde et røverkøb på DBA, hvor jeg kunne købe en original kuffert med bog og tilhørende mønstre fra 1956.

Flere gange har jeg syet kjole ud fra originale mønstre og Professorinden har lært mig, hvordan man syr en ægte 50’er kjole. Du kan se med f.eks. her eller her. Jeg har også købt enkelte andre symønstre, som der er kommet denne ud af. Symønstrene køber jeg som regel på etsy.com. Ofte skal mønstrene rettes til, fordi størrelserne er helt anderledes end de er idag. Kvindekroppen har åbenbart ændret sig meget siden 50’erne, så det skal du forberede dig på, hvis du kaster dig ud i sådan et projekt.

Strikkeopskrift fra 1947

Nok om symønstre! Jeg har nemlig længe ønsket mig nogle originale strikkeopskrifter fra 50’erne. Det er nemlig nyt for mig. Jeg er – hvis jeg selv skal sige det – rimelig ferm til at strikke og er lige nu, as we speak, også igang med en smuk kortærmet strikketrøje i 30’er stil. Men den opskrift er modificeret, så den passer til de mål, vi strikker efter idag. Jeg har til gengæld aldrig strikket efter en original strikkeopskrift – men det skal være slut nu. For jeg har længe holdt øje på DBA, om der kom et strikkehæfte eller lignende til salg. Og det GJORDE der! Så nu er jeg den glade ejer af Strikkenyt fra 1947-48.

strikkeopskrift 1947

strikkeopskrift 1947

strikkeopskrift 1947

Frækt undertøj, eller…?

strikkeopskrift 1947

Endnu frækkere undertøj..?

Jeg aner et tema med 50’ernes bud på frækt undertøj, men der er også andre opskrifter i hæftet til både børn, damer og herrer. Der er noget helt særligt ved at modtage gamle opskrifter og mønstre. Selv lugten indikerer, at det er gammelt og det er sjovt at tænke på, at der faktisk er en anden, der har siddet og strikket efter præcis dette hæfte. Det fortæller en historie og det er altså noget helt særligt.

Jeg glæder mig helt vildt til at gå igang med en strikkeopskrift og ser allerede for mig nu, at der kommer til at være en del tilrettelser for de fleste strikkeopskrifter til damer er i str. 42. Men jeg aner ikke om det matcher nuværende målestok? Jeg har brug for en mormor, der kan fortælle mig lidt om de gamle opskrifter. Så hvis du kender en gammel sød mormor, jeg kan arve strikkeopskrifter og strikketips fra, så kigger jeg gerne forbi med både kaffe og kanelsnegle:)

Husk du husket at tilmeldt dig mit nyhedsbrev? Hvis ikke kan du gøre det lige her.

     Følg mig gerne på InstagramFacebook, Pinterest eller Bloglovin.