Sommergul med et strejf af vintage

Sommergul med et strejf af vintage

Altså kjolen. Kjolen er gul. Med smarte kanter. Der er jo ikke meget sommer at hente i øjeblikket, så måske denne gule sag kan gøre lidt ved feriehumøret. Ikke at jeg sådan for alvor mærker det der feriekoncept. Barsel er ligesom bare en stor masse af dage, der ligner hinanden. Når det så pisser ned, er det endnu mere mudret. Og med en baby der af og til barnevognsstrejker, kan det godt blive en smule trivielt at være indenfor. Hele tiden.

Det gule stof er super lækkert jersey i god kvalitet fra MeterMeter. I øvrigt har jeg købt flere forskellige slags stof ved MeterMeter og det er altså virkelig lækker kvalitet. Jeg er færdig med at købe jersey i dårlig kvalitet! Med mindre det skal bruges til en testkjole.

Den brun-blomstrede kant er fra Vintage in my heart, en super fin webbutik med mange lækre retrosager. Også dette er i lækker kvalitet.

Kjolen er pænere i virkeligheden end på billederne. Til gengæld pynter æblerne på billederne og gør det ligesom lidt mere instavenligt. Og som altid er den ammevenlig.

Jeg tror, det bliver den sidste jerseykjole i denne omgang. Jeg har nemlig en del vævede stoffer, jeg skal til at igang med. Jeg er bl.a. igang med at tegne og tilrette mønster på en 50´er skjortekjole. Det er et lidt større projekt, så der kan godt gå noget tid, før du får at se flere kjoler.

Ha´ en skøn søndag aften:)

Følg mig gerne på InstagramFacebook eller Bloglovin.

 

Blå strik med norsk mønster

ENDELIG!

Jeg er langt om længe blevet færdig med den fineste strikketrøje til mig selv. Garnet er uld og så tilpas tyndt, at trøjen er perfekt til kølige (ja ok, kolde) sommeraftener. Garnet blev købt som et strikkekit hos Garn-Garagen, som du kan finde lige her. Det har taget mig virkelig lang tid at strikke den, fordi der jo pludselig kom en baby midt i det hele. Jeg er helt vild med mønsteret og synes simpelthen, den er så fin.

Og igår stod jeg så der i en strikkekrise, fordi jeg jo så absolut ikke har én eneste meter garn. (Ja ok. Jeg har to kurvefulde + det løse, men de kan ikke bruges til det vintagestrik, jeg gerne vil strikke.) Det betyder, at jeg idag har bestilt nyt garn til to strikkeprojekter. Til mig selv. Mig mig mig. Og jeg har brug for at trøste mig selv med nyt garn, for min 13 år gamle Mille-kat, har ikke været hjemme i 3 dage. Jeg er sikker på, hun ikke kommer hjem igen, så der er lidt sørgestemning her for tiden. Det er aldrig sket før, at hun har været væk så længe. Og jeg savner min gamle kat. Tænk, hvis hun nu er lukket inde et sted og ikke kan komme ud? Jeg kan slet ikke holde ud at tænke på det, så jeg drukner det i garnindkøb.

Glæder mig til at vise Jer mine nye strikkeprojekter og syprojekter. Men indtil da, bruger jeg tiden på at lede efter min kat.

Følg mig gerne på InstagramFacebook eller Bloglovin.

Ugens kjole og lidt mønstertilretning

Denne uge har budt på en lille baby der helst vil sove på sin mor, så det begrænser selvfølgelig syningen lidt. Jerseykjoler er jo heldigvis som udgangspunkt ret taknemmelige, så det tager ikke en krig at lave dem. Jeg har forsøgt mig med en prøvemodel efter mønstertilretning på en onion 2056. Det er jo sjældent at et standardmønster passer helt perfekt, så jeg må næsten altid sy en kjole ind i taljen og denne gang, har jeg måtte flytte på overskæringen ved brystet. Sådan er det åbenbart med ammebryster. Jeg lagde 5 cm til ved bryststykket i længden og 2 cm i bredden ind mod brystet. Det sidste for ikke at kjolen blev alt for nedringet. Det kan blive så frygtelig upassende. Du kan se ændringen her:

Nu ved jeg ikke skide meget om mønsterkonstruktion, så der er sikkert en anden, mere korrekt, måde at gøre det på. Men resultatet er blevet fint synes jeg. Måske du har nogle bedre tips til mønsterkonstruktion? Kjolen var egentlig beregnet som en testmodel, men jeg kommer nu nok til at bruge den alligevel. For den er, som alle andre af mine kjoler i øjeblikket, ammevenlig.

   

Apropos mønsterkonstruktion, så har jeg givet mig selv en sommerferiegave. Jeg har investeret i et nyt onlinekursus fra Skaberlyst, som jo i virkeligheden er hende (Signe Eriksen), der har lært mig at sy. Jeg synes det er mega genialt med online sykurser, fordi jeg kan gå dem igennem, når jeg vil og har tid. Signe har virkelig skruet nogle gode kurser sammen, så har du lyst til at lære at sy, behøver du altså ikke melde dig på et fysisk sykursus. Kurset hedder 12 bluser og kjoler til levende stof og jeg håber, at jeg bliver bedre til at sy i vævet stof. Og så vil jeg virkelig gerne vide noget mere om, hvordan jeg tilretter mønstre, så de kommer til at passe mig rigtig godt. Derudover har jeg også hentet et gratis PDF mønster på en bluse fra Howtodofashion, som jeg glæder mig rigtig meget til at prøve kræfter med. Men lige nu, er det mest ammevenligt tøj jeg går efter.

Og så har jeg i øvrigt lige fået tilsendt to gamle originale vintagemønstre fra 50´erne, men mere om det i en andet indlæg.

Min næste kjole er jeg igang med at klippe stof til i disse skønne farver:

Det bliver en skøn sommer!

Følg mig gerne på InstagramFacebook eller Bloglovin.

3 måneders status

Hvis jeg bare kigger 4 måneder tilbage, ved jeg simpelthen ikke hvad jeg fik tiden til at gå med. Jo altså, jeg syede vel lidt og strikkede såmænd også. Men hvad med ud over det? Prioriteterne er blevet ganske anderledes og lige i øjeblikket ser en dag nogenlunde sådan ud:

Hvis jeg er heldig sover baby igennem og skal ammes kl 5. Jeg sover lidt videre bagefter og baby sover måske til kl. 9 = alenetid og kaffe til mig (klasse). Herefter er det slut med de lange lure. Baby bliver træt. Jeg vugger hende i søvn på arm, hvis hun ikke gider vikles. Baby sover, jeg lægger hende i barnevogn. 20 min. senere vågner baby. Baby tages op, baby vugges i søvn, baby lægges, baby vågner, baby vikles, baby ammes, baby pludrer, vi træner rygmusklerne på baby, baby vugges, baby lægges, baby vågner, baby vikles osv. osv. osv. Powernaps er det nye sort og baby ved tilsyneladende ikke, at babyers neurologiske udvikling har godt af at sove lange lure. Nuvel, imorgen er der atter en dag og jeg håber hver morgen, at idag sover hun lidt længere. Sidder hun i viklen, kommer jeg tit til at vække hende og de dage, hvor jeg kunne sætte mig ved symaskinen med baby i viklen er slut. Hun vågner simpelthen, når overlockeren kører for fuld smadder. Alligevel har jeg aldrig produceret så mange kjoler, som efter jeg er gået på barsel. Jeg bestiller i øvrigt alt for meget stof og jeg håber, jeg kan nå at sy i det hele inden jeg starter på studiet igen. For pludselig er barslen slut og andre mennesker skal passe hende og jeg dør langsomt over, at jeg ikke kan være sammen med hende hele tiden. Godt det er far, der skal starte hende i vugger.

Barnevognen er vi heller ikke venner med i øjeblikket. Vi når at gå én km, inden baby bliver sur og holder ikke op med at græde, før hun kommer op igen. Så nu er viklen fast inventar i barnevognen, hvis jeg ikke skal svede mig selv fuldstændig ihjel. I viklen er der stort set aldrig problemer. Jeg tager det som et udtryk for, at baby gerne vil være tæt på os og det synes jeg da, at hun skal have lov til. Alt det hun vil. Men jeg savner mine lange gåture. Det synes jeg er nemmere med en barnevogn end med en vikle på mig. Jeg ved f.eks. ikke hvordan jeg skal komme i Rema efter billige bleer, så længe hun ikke kan lide sin barnevogn. Det er en fase. Det er en fase. Det er en fase.

For ikke at tale om amningen. Vi kører lidt et spil i øjeblikket, hvor jeg må snyde maden i baby. Helst stående. Det der med at sidde ned og lægge hende til, er kun noget der kan lade sig gøre, hvis hun nærmest er sovende. Hvis hun er alt for vågen, laver hun flitsbuen og skriger af mig. Så det der med at brunche er en smule svært i øjeblikket. Så meget for overskudsmor.dk. Det er en fase. Det er en fase. Det er en fase.

Mit hår falder forresten af og jeg finder mine lange mørke hår overalt. Selv i babys ble. WTF. Dagene er blevet kortere, fordi jeg går i seng kl. 20 med baby. Min skulder gør nas, mine fødder er ømme, men jeg er i det mindste holdt op med at tjekke, om hun trækker vejret, når hun sover. Det var også bare en fase.

MEN…når hun om aftenen ikke kan falde i søvn i den fine sidebed, tager jeg hende over imellem os og hun kigger på mig med sine store blå øjne og jeg har lyst til at stoppe tiden og nyde, at hun er lige præcis, som hun skal være. Jeg elsker hende ubetinget og lover hende hver dag, at jeg aldrig nogensinde vil slippe hende, at jeg altid vil passe godt på hende og at hun altid kan komme hjem (hvis hun overhovedet får lov at flytte hjemmefra).

Seriøst, det er mega fedt at være blevet mor, det er vildt dejligt at have barsel og jeg nyder alt. ALT. Og jeg har en virkelig nem baby ift. så mange andre, som stort set kun græder, når hun er træt – eller bliver vaccineret. Men hvem fanden synes også det er et hit! Dagene flyver afsted og jeg må evaluere med mig selv, at de første tre måneder er gået virkelig godt. Vi har udfordringer undervejs, men jeg er ikke træt og det er en stor hjælp. Tak til baby for, at jeg må sove om natten. Som regel.

Følg mig gerne på InstagramFacebook eller Bloglovin.

 

Syvejledning til ammekjole

I dette indlæg vil jeg give dig en syvejledning til, hvordan du syr din ammekjole selv.

Jer der følger kontinuerligt med her på bloggen ved, at jeg på det sidste har eksperimenteret med ammekjoler. Man kan sagtens købe meget fint ammetøj, men at sy det selv er nu også ret unikt. Det er ikke lykkedes mig at finde et mønster på en ammekjole, så derfor har jeg puslet med denne syvejledning til Jer, der også gerne vil sy ammekjoler selv. Det gode ved denne model er, at den er meget diskret. Du viser nemlig ikke særlig meget hud og det er altså rart, når man er ude. Modellen ser sådan ud:

Syvejledning til ammekjole

Du skal bruge dit grundmønster – altså enten ét du selv har konstrueret eller bare et der passer dig skide godt. Ikke alle mulige dikkedarer. Bare et mønster med almindelig halsudskæring der går lige op og ned uden alle mulige indsnit og overskæringer.

Det særlige ved ammekjolen er forstykkerne. Tag dit forstykke – det skal deles i to stykker. Som vist på billedet herunder, skal de to dele overlappe hinanden. Jeg er f.eks. en str. S og det øverste stykke er 37 cm fra skulder og ned og det nederste stykke er 73 cm. Jeg måler det nederste stykke fra det øverste af brystet – mål på dig selv, hvor lange du vil have stykkerne.

Klip alle mønsterdelene ud incl. 1 cm sømrum. Jeg kan godt lide at sætte ribkant på det øverste forstykke, så det skærer under brystet og på ærmerne. Husk, når du klipper ud til ribkant, skal du trække 15 – 20% fra alt efter hvor elastisk stoffet er. På helt almindelig jersey som dette, har jeg trukket 15% fra.

 

Når du har syet ribkanten på – jeg bruger overlocker – presser du det og syr i kanten med lige sting.

 

Så skal det nederste forstykke have et elastik i den øverste kant, så ikke underdelen glider ned over barmen på dig. Det ville være så irriterende. Jeg bruger elastik på 0,5 mm og bukker kanten 1 cm og syr med lige sting, som vist på billedet herunder. Mål kanten af forstykket og klip et stykke elastik, der er 10 cm mindre. Sæt en sikkerhedsnål i den ene ende af elastikket og og få det igennem forstykket. Sy det past med maskinen i begge ender. Det er mest for at holde det fast, for lige om lidt overkocker du kanten og så holder det sammen på alle stykker.

  

Sy kjolen sammen i skuldrene.

Så skal kjolen samles med nåle. Her skal du være ekstra omhyggelig med, at alle lag ligger lige og hvis du har mønstret stof, så vær opmærksom på, at delene følger mønsteret. Det ser så fjollet ud, hvis mønsteret på det færdige resultat er skævt. Det nederste forstykke skal ligge inderst.

Overlock alle delene sammen. Du kan evt. bruge almindelig symaskine og brede sting inden du overlocker, hvis du lige vil være sikker på, at det er ordentligt sat sammen. Så er det nemmere for dig at pille op igen.

Herefter syr du ærmerne på og ordner kanterne.

Voila. Du har nu en ammekjole. God fornøjelse med syningen!

Følg mig gerne på InstagramFacebook eller Bloglovin.

overskudsmor.dk

Ja. Det er mig. For jeg kan brunche med en baby på armen og drikke kaffe, samtidig med, at jeg har en nysyet kjole på og få det til at se legende let ud.

Nu skal jeg fortælle dig en hemmelighed, for sådan her var det i virkeligheden. Er du klar?

Jeg skal være inde i byen kl. 10.30. Min planlægning starter allerede når jeg vågner. Jeg er så heldig at mit barn nu sover 7 – 8 timer i træk, (vi er blevet nødt til at købe kæmpe bleer, hvis ikke sengen skal fyldes med tis) så jeg er fri for at spekulere på planlægningen før kl ca. 5. Det er god dag, når den først starter kl. 5. Jeg starter baglæns og skriver tidspunkter ned for, hvornår jeg skal begynde at gøre klar til at komme ud af døren, hvornår skal hun skiftes og tilbydes mad. Og jeg ber til, at hun gider spise, så jeg ikke skal holde amme-pit-stop oppe på ammebænken i skoven og forvirre de mandlige løbere, der allerede er gået på sommerferie. Forleden havde jeg fået en lidt for nedringet kjole på og en mandlig bilist kørte simpelthen ind i kantstenen, fordi han gloede på mig. Note til mig selv; aldrig have en smule nedringet på, når du har ammebryster. A.L.D.R.I.G. Forhåbentlig falder hun i søvn i barnevognen på vej ind til byen og sover i 3 timer, men det ved jeg godt, aldrig kommer til at ske. Hun falder MÅSKE i søvn og vågner helt sikkert, så snart vi går indenfor, f.eks. på en café. Det bliver som regel ikke som jeg håber. Nu var jeg så heldig idag, at far Jørgen har fri, så jeg han tog barnevognen og jeg fik 3 kvarters (!) fred og ro til at spise en lynhurtig buffet, før en anden blev sulten. Umiddelbart skulle man tro, at det virkelig var afslappende og skønt at sidde i fred. Men faktisk kiggede jeg på døren ca. hvert andet minut for at tjekke om nogen kom løbende med en barnevogn med en udsultet skrigende baby. Det var dog knapt så dramatisk. Og faktisk forholdt hun sig i ro, da jeg resten af tiden havde hende. Men nu har jeg for første gang prøvet at brunche og det var simpelthen skide hyggeligt at komme lidt ud. Mere af det, TAK!

I dagens anledning havde jeg taget min nysyede ammekjole på. Baby nåede at gylpe på den, inden vi skulle ud af døren og måske jeg fik det tørret så meget, så det kun lugtede lidt.

Mønsteret er efterhånden tilrettet så meget, at det er mit eget og stoffet er købt i Krestoffer.

I øvrigt brygger jeg på at lave en syvejledning til ammekjolen. Stay tuned.

Ha´ en skøn aften:)

Følg mig gerne på InstagramFacebook eller Bloglovin.

 

Om at bære sit barn

Dette indlæg handler om at bære sit barn i en vikle eller slynge. Så hvis du hellere vil se på nogle kjoler, kan du se mere her.

Når jeg kaster mig ud i noget nyt, kan jeg godt lide at undersøge, om det nu er en god idé. Derfor har jeg ledt lidt rundt efter videnskabelige artikler, der fortæller noget om evidensen af at bære sit barn eller “babywearing”, som det kaldes på engelsk. Og der er masser af artikler og evidens for, at der er mange fordele for både barn og omsorgsperson i at bære (omsorgsperson er en fælles betegnelse for den voksne, der bærer barnet). Lad mig lige starte med at sige, at jeg ikke vurderer, hvorvidt det ene eller det andet er rigtigt for det enkelte barn. Nogle børn synes det er et hit at blive viklet og nogle børn er glad for sin barnevogn/seng/vugge/you name it. Vi bruger både vikle og barnevogn herhjemme og begge dele fungerer i forskellige situationer. Så altså, man skal gøre det, der fungerer i ens hverdag og øvrige familieliv.

Men det er interessant, det her med at vikle. Og det er en hel ny verden at komme ind i. Før jeg blev gravid og fik remouladeprinsessen, tænkte jeg kun på at anskaffe mig en barnevogn. For det er ligesom det, man gør. Børn sover ude i deres barnevogn. Sundhedsplejersken nævnte det ved det første besøg og sådan er kulturen i Danmark. I nogle andre lande ville man ryste på hovedet af os og ligefrem mene, at vi er skide uansvarlige, sådan at lade vores babyer stå udenfor (Oh well, lige nu står frøken remoulade i barnevognen under vores store æbletræ og sover dejligt).

Der er begrænset forskning om at bære sit barn i vikle, men der er masser af forskning om at være tæt på omsorgspersonen hud mod hud – også kaldet kangaroo care. Og det kan man jo ligeså godt være i en vikle, hvorfor det kan sidestilles, da der er store ligheder. Forskningen tyder på, at der er mange fordele ved at bære sit barn:

  • Det beroliger nervesystemet, hvorfor baby har ro til at udvikle sig i både følelsesmæssigt, kognitiv, sprogligt, social og motorisk retning.
  • Gråd reduceres med op til 85%. Dog har enkelte studier vist, at der ikke er den store effekt på børn med kolik. Men mon ikke det er et forsøg værd?
  • Det mindsker stress.
  • Reducerer smerte.
  • Stabiliserer core muskulaturen, fordi baby følger omsorgspersonens bevægelser.
  • Vestibulærsansen styrkes.
  • Det styrker tilknytningen mellem omsorgsperson og barn, hvorfor f.eks. risikoen for fødselsdepression/belastningsreaktion mindskes. (Her tænker jeg forskningen kan være mangelfuld, for hvordan kan vi måle, om tilknytningen/relationen er bedre hos dem der vikler, frem for dem, der ikke gør? Og hvem siger at dem der ikke vikler, har en dårligere tilknytning til deres barn? Dog findes der masser af forskning, der påviser at en sund tilknytning har tæt sammenhæng med hud mod hud.)
  • Det kan have store fordele hos børn med vanskeligheder eller specielle behov. F.eks. børn med autisme eller for tidligt fødte(som der findes virkelig mange studier på).

Hud mod hud er i øvrigt også fremmende for et godt ammeforløb. Bl.a. fordi vi udskiller kærlighedshormonet oxytocin, som hjælper mælkeproduktionen på vej.

Dog viser forskningen også, at “bare” det at holde baby i sine arme, reducerer gråd. Det tænker jeg, fortæller noget om, at børn gerne vil være tætte på os. Nogle gange møder jeg holdningen, at børn skal lære at sove selv. Ja, det skal de måske også, men er det naturligt? Er det i virkeligheden ikke noget, vi har skabt, fordi mor skal ud på arbejdsmarkedet igen og derfor bliver vi nødt til at lære baby at være uden os? Jeg har ikke noget rigtigt svar, men jeg tror ikke nødvendigvis, det er meningen, at vi får børn for at lære dem at være selv. I hvert fald ikke det første stykke tid af deres liv. Seperationen kommer vel naturligt, når barnet er klar til det? Jeg ved det ikke. Men jeg ved, at min baby ind imellem falder til ro af at være hos far eller mor og nogle lure bliver også taget i viklen. Om morgenen og aftenen fungerer viklen og midt på dagen dur barnevognen. Det fungerer for os.

Nogle stiller spørgsmålstegn ved, om man giver baby dårlige vaner ved at bære rundt på dem. Hvis det er en dårlig vane, gerne at ville have tryghed og nærhed så ja. Tryghed giver tillid! Men med min faglige viden ved jeg, at det ikke er muligt at forkæle små babyer. Det handler udelukkende om at opfylde de behov baby har og ind imellem, er dét at være tæt på mor eller far et behov der skal dækkes ligeså vel, som at spise og sove. Om det er så er i en vikle eller på en arm, er hvad der fungerer bedst.

Jeg startede med at bruge en strækvikle, da baby var lille, men nu er hun blevet for tung til den synes jeg, så jeg bruger en ringslynge istedet. (Tak til min svigerinde for at lære mig det:) Det er praktisk, fordi jeg har hænderne fri og jeg skal ikke gå rundt og bære på hende med min ene arm og få skide ondt i arm, skulder og nakke. Så her hos os, er det både af praktiske årsager og fordi det virker. Og så er det hyggeligt. Billedet herunder viser en strækvikle i brug.

Jeg er relativt nybegynder ud i det her med at vikle og har haft stor gavn af at være medlem af gruppen “Slyngegalleriet” på Facebook. Her er der mange garvede viklere, som altid er parat med en hjælpende kommentar, hvis du f.eks. er på røven over bindingen af viklen. Jeg har også fundet ud af, at det nærmest har sit helt eget sprog, det her med at vikle. Det findes mange forkortelser for alt muligt og mange, mange forskellige vikler i alle mulige farver og kvaliteter. Men det behøver ikke være særlig omstændigt, hvis du bare gerne vil have en vikle, der fungerer for dig. Du kan købe en til rimelige penge i god kvalitet. Jeg har f.eks lige købt en rigtig fin ringslynge hos Tidsel i mærket Yaro.

Men bliver du først bidt af det, er der ingen vej tilbage. Inden du ser dig om, har du en samling (eller stash, som det hedder i “slyngesprog”) af alle mulige vikler i forskellige farver. Og så vidt jeg er orienteret, mister viklerne ikke særlig meget i værdi, så du har dig en god opsparing, hvis du har en orn´li samling.

Er du i tvivl om hvad du skal købe og vil du gerne prøve at gramse nogle vikler, kan du altid dukke op til en omgang Viklegrams der er arrangeret af ildsjæle, der bare gerne vil dele deres glæde for vikler. Du kan også se mere om disse arrangementer i “Slyngegalleriet”. Jeg var f.eks. i IKEA forleden til en omgang Viklegrams. Billedet nedenunder er bare et lille udsnit af, hvad der lå i IKEAS sofaer.

I øvrigt er det her med at bære sit barn jo en ældgammel tradition, som engang var nødvendig for kvinderne, for at kunne få noget for hånden, for at hjemmet ikke skulle brase fuldstændig sammen. Så det er ikke noget nyt og fancy, nogle smarte mødre har fundet på for nylig. Anyway, jeg synes det er mega fedt – og jeg kan få hænderne fri til at lave kaffe. Og få en leverpostejmad. Med agurk, når det skal være ekstra fint.

Måske er du blevet inspireret, måske synes du ikke lige, det er noget for dig. Uanset – så tak fordi du læste med.

Kram hinanden og Jeres unger en ekstra gang og ha´ en dejlig aften!

PS. Indlægget er bygget på videnskabelige artikler (så jeg er sikker på, at kilderne er i orden) og mine personlige betragtninger.

Følg mig gerne på InstagramFacebook eller Bloglovin.

Ammekjole i retromønster vol. 2

Jeg er ret pjattet med det her ammevenlige mønster. Det er nemt at sy og så synes jeg modellen sidder ret godt. Syningen har stået lidt stille, men igår fik jeg næsten 3 timer ved symaskinen, fordi min ynglings – remoulade – prinsesse sov en dejlig lang middagslur.

Stoffet er fra Stofdepotet og mønsteret er Onion 2056. Fuldstændig den samme model som den her. Jeg vil lade billederne tale for sig selv. (Jeg sidder nemlig med en sovende/halvspisende baby på armen, som græder når jeg lægger hende fra mig, og har kun én hånd at skrive med. Og jeg vil virkelig gerne vise Jer min nye kjole. Og skal i øvrigt også spise jordbærtærte lige om lidt. Fra Lagkagehuset.)

 

Ha´ en skøn aften. Med eller uden jordbærtærte.

Følg mig gerne på InstagramFacebook eller Bloglovin.

Man får det ind med modermælken, som man siger…

I tirsdags var en ganske særlig dag. Jeg skulle ud alene med baby for allerførste gang om aftenen til et helt rigtigt arrangement. Aftenerne herhjemme kan godt være lidt urolige, så det er en udfordring at skulle ud af huset. Sådan mere end bare en gåtur.

Som jeg har nævnt før, finder jeg på mange ting her under barslen. Det kan være en kende trivielt, så det er rart at have andre begivenheder at se frem til og have voksne mennesker omkring én, der faktisk kan føre en samtale frem for grrrrr, bblllrrr, mmmbbbrrrr, aaaaaaiiiiiiii, uuuuuuuu, iiæææææhhhh. Forstå mig ret, jeg elsker at gå hjemme med min lille remouladeprinsesse og nyder hvert eneste øjeblik jeg har sammen med hende, men andre input i min hverdag er også velkomne.

Jeg er frivillig Co – Lady i Ladies First, som er et karriere – og iværksætternetværk, der findes i byer rundt omkring i Danmark. Indtil nu, har der ikke været et netværk i Odense, men det har to andre seje damer og jeg selv lavet om på. I tirsdags havde vi vores første event om at være professionel på de sociale medier. Foredragsholder var Marie-Louise Munter med location på Co-Working i Odense. Nu er det ikke fordi jeg har gjort benarbejdet i at arrangere eventet, fordi jeg jo blev mor midt i det hele – men jeg tager revanche til næste event. Det lover jeg.

Men det vigtige i dette indlæg er, at jeg kom ud af døren. Alt var planlagt ned til mindste detalje med buffere til amning og remoulade. Og det gik faktisk vældig godt. Jeg kom ud af døren, min babypige opførte sig så fint i halvanden time og jeg fik vekslet få rigtige ord med rigtige mennesker. Jeg havde hende siddende i min orange ringslynge der matchede til min blå blondekjole (ja I know, men når jeg ikke kommer ud så tit, vil jeg gerne se ordentlig ud, når jeg endelig gør det). Baby var i sin fineste lyserøde dragt. Dén farve matchede ikke, men til gengæld var det en Småfolk. Alt i alt synes jeg selv, jeg havde overskud og selvom jeg ikke hørte noget af foredraget, synes jeg det var fedt at komme ud. Lige efter foredraget startede, blev baby sulten og jeg måtte gå ud, hvor hun kvitterede med en vældig højlydt remouladeprut. Jeg ved ikke om, det var hendes måde at sige på, at netværk for kvinder ikke kunne kede hende mere, men sød var hun i hvert fald, indtil hun blev for træt og jeg trillede barnevognen hjem midt i det hele. Så det der med at netværke og gøre karriere, får hun ind med modermælken. Bogstavelig talt. Hun kan jo ligeså godt lære det.

Og sådan har jeg mine små sejre i hverdagen og bliver mere og mere vant til at være mor. Nu har jeg også sluppet følelsen af, at det bare er et barn jeg passer og de voksne kommer og henter hende lige om lidt. Hun er faktisk min og vi får det så fint til at fungere.

Hvis du er mere interesseret i at læse om Ladies First kan du se mere her og melde dig ind i Facebook-gruppen for Odense her.

Ha´ en skøn dag:)

Følg mig gerne på InstagramFacebook eller Bloglovin.

Lyserød ammekjole i retromønster

Lige nu sker der det, at min mand er kørt til svømmehallen med vores 9 uger gamle baby. Det er så skønt at han vil svømme med hende og at jeg kan få en times tid til mig selv. Men de har været væk i 5 minutter og jeg synes allerede det er ALT for lang tid. Hvordan skal jeg nogensinde kunne undvære hende, når min barsel slutter og hun starter i vugger?? Jeg overvejer i et kort sekund at beholde hende hjemme for altid og ikke tillade at hun flytter hjemmefra, før hun er minimum 35 år. Eller 40 faktisk.

Så for at henlede tankerne på, at der faktisk er andet i mit liv end baby, har jeg heldigvis en blog med en masse skønne læsere og en masse stof, der gerne vil blive til kjoler. I denne uge har jeg fiflet med et Onion mønster og endnu en ammevenlig kjole til samlingen. Dette stof er købt ved Stofdepotet og mønsteret hedder Onion 2056. Jeg er stort set tilfreds, men er ikke helt tilfreds med min evne til at tilpasse, hvor den skal skære under brystet. Men jeg tænker nok det går an…om ikke andet, bliver mine bryster vel mindre, når jeg en dag stopper med at amme! Den detalje må jeg kigge nærmere på, når jeg syr min næste kjole i dette mønster. 

Jeg har igen leget lidt med ærmefinish og synes det er lykkedes meget godt. Denne kjole vil helt sikkert blive brugt en del og den er allerede taget i brug, som en del af mit søndagsoutfit.

Ha´ nu en dejlig søndag:)

Følg mig gerne på InstagramFacebook eller Bloglovin.