Sådan laver du nem hybenmarmelade

Sådan laver du nem hybenmarmelade

Lad os nu bare sige det, som det er. Hyben smager dejligt, men er pisse irriterende at pille. Så er det sagt. Men i denne guide har jeg et tip til, hvordan du kommer lidt lettere om ved hybenpilningen (er det et ord..?). Jeg kan rigtig godt lide at lave vores mad fra bunden, når ellers tiden tillader det, og helst også af økologiske råvarer. Og nu har jeg altså kastet mig over marmelade og det er overraskende nemt. Kog nogle bær og bland noget syltesukker i.

Vi var på Samsø i sidste uge og havde lånt et sommerhus LIGE ned til vandet. Hybenbuskene voksede over alt og jeg plukkede en orn´li posefuld, inden vi tog hjem.

Derefter tog vi i IKEA på rigtig Jørgen og Merete – manér og købte alt for mange patentglas og mig og remouladeprinsessen brugte vores barnevognstræning på, at gå i Fakta og hente syltesukker. De havde desværre ikke økologisk syltesukker, så jeg købte det konventionelle, for jeg ville gerne igang.

Sådan gør du: 

Skyl og pluk den grønne top af frugterne. Put dem i en gryde og kog dem ca. 15 min.

 

Hæld vandet fra og blend det hele med en stavblender – med kerner und alles. På den måde bevarer du også skrællen, som er med til at give smag.

Tag en si og mas frugtgrøden igennem med en ske, så du sier kernerne fra.

 

Kog grøden op med kornene fra en vanillestang – bare kog stangen med også. Ca. 10 min.

Jeg havde 1200 gr grød og tilsatte 600 gr syltesukker og kogte grøden op igen.

Hæld det på skoldede glas – hvis der sidder en rest af bakterier i glassene, holder marmeladen sig ikke særlig længe. Luk glassene og opbevar dem køligt.

Voila.

God fornøjelse:)

Følg mig gerne på InstagramFacebook eller Bloglovin.

Det er bare en fase…

Det er bare en fase…

Alt sammen er en fase med vores lille remouladeprinsesse. Der sker hele tiden noget, som gør hverdagen en smule mere besværlig, men samtidig er der ting, som bliver nemmere hele tiden. Når noget bliver nemmere, dukker der bare noget nyt op.

Hvis jeg læser på min 3 måneders status, sov baby igennem for en måned siden. Det var også bare en fase. Det sker så ikke mere. Nu er vi tilbage til et par gange om natten og vi er blevet ret ferme udi liggende amning. Ikke fordi jeg sover af den grund, for når hun kommer til at slippe, bliver hun så skide sur, hvis ikke jeg hurtigt får maden ind i munden af hende igen. Bevares, jeg kan også godt selv blive sur, når jeg er sulten, så jeg kan da godt forstå hende. Jeg kan mærke at hun har mit temperament. Det skal nok blive fornøjeligt med tiden.

Apropos amning. Det er virkelig skønt og nemt at kunne give sit barn mad og jeg synes også for det meste, at det er ret hyggeligt. Men hun er jo 100% afhængig af mig og jeg kan ikke være væk ret længe af gangen fra hende. Jeg kunne bare vælge at pumpe lidt ud til hende og lade far give hende det på flaske. Men det er jeg faktisk heller ikke så vild med, selvom jeg ofte overvejer det. Jeg er ret ambivalent omkring det og glæder mig rigtig meget til opstart af rigtig mad, så vi kan skrue lidt ned for amningen (Jeg føler mig lidt skyldig ved at sige det, lidt som hende den dårlige mor. Håber der er andre, der også har det sådan, så har jeg knap så dårlig samvittighed). Jeg er et ret aktivt menneske og har brug for at komme lidt ud, især for at snakke med andre voksne mennesker og føle mig sådan helt almindelig. Det er nok den største omvæltning – at jeg er meget hjemme. For et par måneder siden var jeg en del ude at gå tur, handle ind og i den dur. Men det var før barnevognsstrejken.

Selvom vi har brugt barnevognen hver eneste dag, siden hun blev født, ville hun pludselig ikke ligge der mere. Vi kunne måske gå 500 meter og så gik hun helt amok. Græd og græd og var helt ulykkelig indtil hun blev taget op. Så blev ringslyngen fast inventar i barnevognen og det skete ikke sjældent, at naboerne sendte mig medlidende blikke, når jeg kom gående med baby i slyngen med barnevognen skubbende foran mig. Det kom samtidig med en lidt besværlig amning, hvor hun ofte skreg, når jeg lagde hende til = jeg kunne ikke rigtig komme nogen steder. Fuck. My. Life. Og gudskelov for nemlig.com. Så sent som i sidste uge var jeg til møde tidligt om formiddagen og havde allieret mig med far Jørgen. Han går rundt med barnevognen indtil baby bliver sulten. Lige præcis den dag gad hun godt ligge i barnevogn halvdelen af vejen. Da hun vågnede gad hun hverken spise eller ligge mere i barnevognen. Jeg måtte så gå hjem med hende i ringslyngen. Igen.

Det er heldigvis blevet bedre og vi har barnevognstrænet (ja, det er et ord). Og jeg ønsker mig flere rolige ture i skoven.

For jeg er fast besluttet på, at hun skal lære at sove i den og føle sig godt tilpas der – for godt nok er det dejligt at vikle og der er søvngaranti – men det er simpelthen for tungt at bære rundt på hende, hver gang hun skal sove. Så vi går og går, indtil hun falder i søvn i barnevognen og jeg kan sætte hende under æbletræet. Og det er da sket nogle gange, at hun har taget en rigtig lang lur. Når hun sover for sig selv, sover hun længere. Når hun sover i viklen vækker jeg hende tit, når jeg laver noget. Og det lille nervesystem skal have ro og lange lure, så det kan udvikle sig. Hun er også god til at tage powernaps og det dur altså ikke. En meget klog veninde jeg har, gav mig det råd, at jeg skulle forsøge at forlænge luren, når hun vågner efter 30 min. Så når hun vågner triller jeg lidt med hende eller ammer hende til en lur mere. Og det hjælper. Og så er det super fedt at have hænderne fri til at lave noget andet. Nu har vi lige holdt ferie på Samsø, hvor der stort set kun er blevet viklet. Så nu går vi all in på barnevognstræning. Sådan så det i øvrigt ud på Samsø:

Alt er bare en fase.

Ha´ en skøn lørdag aften og kys hinanden lidt ekstra her i weekenden:)

Følg mig gerne på InstagramFacebook eller Bloglovin.

Velkommen til FruFrilda!

Velkommen til FruFrilda!

Dette indlæg er for alle Jer nye læsere, der er begyndt at følge FruFrilda eller blot tilfældigt kigger forbi, for at se hvad der sker her. For nylig er jeg nemlig blevet en del af Momsternetværket – et bloggernetværk med en masse skønne mødre, der blogger om alt mulig forskelligt. For Jer der er vant til at følge med på FruFrilda, vil jeg stadig fortælle om mine sy – og strikkeprojekter og mit liv som mor. Så indholdet forbliver det samme.

Jeg hedder Christina og det er mig der står bag FruFrilda. Det er mig du kan se på billedet til højre med den røde stjernekjole og gummistøvler. Billedet er taget om formiddagen på min bryllupsdag. Jeg tror billedet fortæller en hel del om, hvem jeg er og hvordan jeg er. I hvert fald har vi det ret sjovt herhjemme i forstadsdanmark. Jeg er gift med Christian og sammen har vi remouladeprinsessen på 4 måneder. Navnet kommer af, hvor mange (som i virkelig mange) bleer jeg skiftede med lort de første par måneder, men faktisk er det ikke så slemt mere, så overvejer, hvad jeg nu skal kalde hende. Derudover har jeg to katte. Den gamle kat Mille har jeg haft i 13 år og jeg græder hver gang hun er syg eller er på udflugt i flere dage. Jeg kan ikke gøre for det, jeg er bare så glad for den kat og Christian tror, at han har reddet mig fra at blive en meget sær kattedame. Så siger vi det.

Her på bloggen kan du læse om syning og strik. Jeg kan godt lide at sy og strikke i vintagestil, men det bliver også til andre slags projekter. I øjeblikket syr jeg del ammekjoler og jeg har også lavet en syvejledning til en ammekjole, hvis du skulle være til den slags. Jeg elsker at strikke og har gjort det lige  så længe jeg kan huske.

Derudover kan du også følge med i livet hos Jørgen og Merete. I virkeligheden er det Christian og jeg, men Jørgen og Merete er vores lidt mindre flatterende side. De er sådan lidt Hr. og Fru Danmark – agtige og går meget op i at tage sig ordentligt ud, så alt ser godt ud udefra og at have flotte blomsterkrukker ude foran huset. De går op i, hvad naboerne nu laver og kører i IKEA, fordi de kan få gratis kaffe på deres family-kort. Du kan få en nærmere intro til Jørgen og Merete her.

Hvis du blot gerne vil følge med i mit liv som mor, kan du følge med under fanen hverdag, som du finder øverst på siden. Der kan du i øvrigt også finde de andre menuer.

Nå ja, og når jeg ikke blogger eller er på barsel, læser jeg en kandidat i ergoterapi på Syddansk Universitet. Men det skal jeg først igang med d. 1.2.18. Så jeg har masser af tid til at vænne mig til, at andre skal passe mit barn.

God fornøjelse her på bloggen og hvis du har lyst kan du  følge mig på InstagramFacebook eller Bloglovin.

Kærlig hilsen Christina

Følg mig gerne på InstagramFacebook eller Bloglovin.