Hvornår stopper du så med at amme..?

Hvornår stopper du så med at amme..?

Ja, altså havde du spurgt mig for 14 dage siden, havde jeg svaret; lige om lidt. Jeg trænger sgu til at få min krop for mig selv, min seng for mig selv og at tumlingen er lidt mere uafhængig af mig, end hun er nu. Og det skønne ved det her moderskab er jo, at man altid bliver en lille smule klogere, hvis man ellers gør sig umage for at lytte efter, hvad de små fortæller os.

Jeg vil egentlig også gerne stoppe med at amme. For jeg bliver ind imellem vækket ret ofte, selvom hun sover op af mig og vi begge nærmest sover igennem en amning. Men der er den lille ammeglade baby ikke helt enig. Jeg startede ud med at skippe aftenamningen. Det gik så fint og der var ingen protester. Dernæst var min plan, at tage natten i sekvenser og skippe én amning af gangen. Så var vi pludselig ikke enige længere. Et par nætter fulgte med gråd og mig gående/vuggende/syngende med baby i favnen. Eller baby er så meget sagt. Man får nu alligevel ømme skuldre og arme af at vugge et barn på 11 kg.

Forleden blev jeg så enig med mig selv om, at det var ikke det værd. Hun er helt tydelig ikke klar til at skippe flere amninger lige nu. Måske det kommer snart, men ikke lige nu. Og alt stritter på mig, fordi hun bliver så ked af det. Og det er jo ikke meningen. Mange snakker om, at nu har hun jo i virkeligheden ikke behov for mælk om natten længere (det siger sundhedsplejersken allerede efter 6 måneder, men helt ærligt, hvem fanden kan undgå amning om natten allerede dér?). Men det er slet ikke mælken det handler om – det er bare et frynsegode. Det er nærvær og tryghed efter en lang dag i vuggestue – og hvis det er det, hun gerne vil have, skal hun få det.

Jeg tror på, at jeg bliver den bedste mor, hvis jeg så vidt muligt møder mit barns behov. Mit barn prøver med alle mulige tilgængelige midler at fortælle mig, at hun altså er uenig. Det må jeg så lytte efter. Måske er det den forkerte måde, måske er det den rigtige måde. For mig er det den rigtige måde at gøre det på. Nogle siger, at man skal vise børn hvem der bestemmer. Men ved du hvad? Jeg er ikke tilhænger af hårde metoder, “at tage en kold tyrker”, konsekvens eller andre finurligheder.

Så derfor fortsætter jeg lidt endnu og krydser fingre for, at hun alligevel synes det er lidt fjollet, når hun bliver 14.

Følg mig gerne på InstagramFacebook eller Bloglovin.

Ét år som mor

Ét år som mor

Det var det år. Ét helt år som mor er gået. Og shit mand. Det er det mest vilde, venden op og ned på alt og mest kærlighedsfyldte og søvnløse år nogensinde.

For ét år siden stod vi begge – Jørgen og jeg – op som vi plejer og dagen gik i ro mag. Jeg slappede af med min store gravide mave og cyklede kl. 16 ind til biografen, for at mødes med Jørgen. Kl. 17. startede veerne. Det opdagede Jørgen først da filmen var færdig og så gik det faktisk ret stærkt. Kl. 22.53 fødte jeg en lille pige ved en helt perfekt hjemmefødsel i vores gæsteseng. Det var ret crazy og der gik ret mange uger, inden jeg fattede, hvad der var sket. Jeg havde det i lang tid som om, at jeg var barnepige og gik bare og ventede på, at der kom en voksen og hentede hende.

Men det gjorde der ikke. Hun er her heldigvis stadig og hun er vores.

Tilbageblik

Den første tid var rolig. Det var dengang hun sov hele tiden og hvis hun ikke sov, så spiste hun. Jørgen havde 5 ugers barsel sammen med os og vi hyggede os. Så film om aftenen og gik ture med barnevognen. Min første opdatering som mor, skrev jeg allerede da hun var 4 uger. Det var dengang jeg stødte ind i alting med mine store ammebryster og var pisse træt af, at få gode mor-råd jeg ikke havde bedt om. Det var dengang, jeg kunne strikke en hel masse og sidde ved symaskinen i flere timer, mens hun sov i viklen. Jeg vikler i øvrigt stadig engang imellem og har skrevet om det her. Vi har både været igennem en barnevognsstrejke og jeg har lært at nyse lydløst. Og nu er hun et vaskeægte vuggestuebarn, med masser af snot og senest en tre-dages-feber. Jeg har ikke sovet ordentligt i et år og alligevel har jeg energi. Alle mødre er seje. Punktum.

Hvad så fremover?

Jeg vil være et godt forbillede for min datter på alle mulige tænkelige måder. Jeg vil bare gerne være mest mulig sammen med hende og give hende alt det kærlighed og nærvær der kan ligge på hende. Jeg vil grine og danse med hende. Jeg vil kramme og putte med hende. Jeg vil gå i haven og plukke brombær og grave kartofler op sammen med hende. Jeg vil give hende en masse selvværd og vise hende, at hun er helt fantastisk fuldstændig som hun er. Og jeg vil lære hende at vælge med hjertet og være et godt menneske.

Nu skal hun bare vokse sig endnu større og jeg er sikker på, at hun bliver mere og mere sød, klog og dygtig for hver dag der går.

Tak fordi du valgte os som dine forældre. Vi lover til gengæld, at gøre det så godt vi kan.

Følg mig gerne på InstagramFacebook eller Bloglovin.

Hverdagen med et vuggestuebarn

Hverdagen med et vuggestuebarn

Der er en smule stille her på siden for tiden. Hverdagen med et vuggestuebarn er i fuld sving med alt, hvad det indebærer. Jeg tænker, det er på tide med en lille status.

Masser af rod. Og vi synes bare hun er dygtig.

Vi har nu været vuggestuefamilie i lidt over en måned. Det er gået forrygende med indkøringen, personalet er så søde og rigtig gode til at danne relationer med børnene. Hun græder stort set aldrig, når jeg aflevere hende og hun er skide god til at sidde bag på cyklen og heppe på sin mor, når det går op af bakke. Så langt så godt.

Men for helvede altså. Hun er syg hele tiden. Hun er snottet konstant. Nuvel, det er de andre børn i vuggestuen også, men hun hoster også. Og nogle gange hoster hun så meget, at hun kaster op af det. Og så var der den dag, hvor hun blev ringet hjem med en øjenbetændelse. Som så faktisk bare var en virus. Og i skrivende stund har hun haft feber i et par døgn. Ofte kigger vi på hinanden om morgenen og tænker; er hun rask nok til at komme i vugger? Er hun pylret fordi hun er træt, eller fordi hun er syg? Alle andre erfarne forældre siger, at hvis hun ikke har feber, så kan vi roligt sende hende afsted. Så det gør vi. Og det går også som regel fint.

Hvis jeg synes, jeg var træt under min barsel, så er det ikke noget sammenlignet med nu. Jeg kan klare mig en hel dag med 3 timers søvn i kroppen og først lægge mærke til det, når vi når aftenen. Nu forstår jeg det. Nu forstår jeg, hvorfor mødre ind imellem ligner noget, der er løgn. Og hvorfor man ikke altid lige får taget mascara på eller dukker op med havregrød på tøjet. Jeg har sagt det før, men jeg tager V.I.R.K.E.L.I.G hatten af for Jer, der er alene forældre.

På én af sygedagene, hvor vi er ude for at få lidt frisk luft.

Men dagene går alligevel. Jeg læser og skriver opgave og er taknemmelig for, at jeg har en meget forstående og sød studiekammerat, der godt ved, hvad det vil sige at starte sit barn op i institution. Det er skønt at starte op på studiet igen. At komme ud mellem rigtige mennesker og kunne tage fri uden omkostninger for nogen, når den lille er syg. Der er ingen der dør eller kommer til at få mere travlt af, at jeg ikke kommer. Jeg forstår simpelthen ikke, hvad I gør, Jer der har et rigtigt arbejde? Hvordan klarer I at passe det og ind imellem et sygt barn?

Men når jeg så har hentet hende fra vugger og hun sidder der på gulvet, og leger stille og roligt med alle sine små lyde, så bliver jeg sgu så lykkelig og glad. Hun er fanme sød. Og jeg elsker hende ud over det hele. Vi har lavet hende godt, Jørgen og jeg. Og så glemmer jeg, at jeg er træt. Det er virkelig hele paletten. Det med at få børn.

Følg mig gerne på InstagramFacebook eller Bloglovin.

Min februar 2018

Min februar 2018

Min februar 2018 var helt speciel. På mange måder. Den har indeholdt hele paletten af glæde, lettelse, frustration og pisse meget kulde og forkølelse.

Det var måneden, hvor jeg igen kan kalde mig studerende på kandidat i ergoterapi. Det har faktisk været ret skønt at starte op. Jeg har det lidt ligesom om, at jeg har holdt et par ugers ferie. Jeg kan huske alle koder og systemer og er startet op med et fag, som ikke er ligeså hardcore svært som biostatistik og epidemiologi. Det er rart at være igang igen og være en del af noget andet en livet på barsel, selvom det også har været helt vildt ambivalent at skulle aflevere min lille bitte pige hos helt fremmede mennesker i vuggestuen.

Det var måneden, hvor vi tog beslutningen om at tage hende ud af dagplejen og fik en plads i en ret skøn vuggestue. Derfor har indkøringsperioden også været lidt længere, end den havde behøvet. Jeg ved simpelthen ikke, hvad jeg skulle have gjort, hvis jeg havde haft et rigtigt arbejde. Jeg har brugt alle mine læsedage og lidt mere på at køre ind i vugger. Oveni det er der de klassiske forkølelser, der tilstøder, når man starter op i vuggestue. Der gik ikke ret meget mere end en uge, så kom den første. Nye bekymringer er stødt til som, hvornår kan man sende hende i vuggestue? Hvis hun er meget snottet, men ellers virker frisk, kan man så sende hende afsted? Altså jeg mener, børn er jo snottet konstant?

Jeg har været og er virkelig træt. Jer der følger med på min story på instagram ved, at vi står meget tidligt op for tiden. Den lille skid vågner mellem 4 og 5 HVER dag og der er ingen risiko for, at jeg kan putte hende igen sådan lige med det samme. Så sengetiden her i huset er for os voksne ret tidlig. Alt er en fase og det, er det her forhåbentlig også. I øvrigt er jeg også selv blevet syg og vaskemaskinen er stået af. Det kan kun gå fremad herfra.

Jeg havde engang en plan om, at jeg ville sy eller strikke ét stykke vintagetøj om måneden. Jeg var også begyndt på en nederdel fra Kærlighed ved første sting, men prøvemodellen passede simpelthen ikke. Så jeg er kommet bagud på den front. Jeg håber på, at det bliver bedre i marts.

Forleden skinnede solen så fint. Det mindede næsten om forår!

Jeg ønsker mig i det hele taget, at marts bliver lidt lysere, lidt varmere og lidt mindre snottet. Tak.

Følg mig gerne på InstagramFacebook eller Bloglovin.

Februar måneds Goodiebox

Februar måneds Goodiebox

Jeg fortsætter ufortrødent min selvforkælelse med februar måneds Goodiebox. For 169 kr. får jeg hver måned en overraskelsespakke med lækkerier kun til mig. Og det har jeg virkelig brug for. Eller…jeg har måske ikke som sådan brug for det, men det gør mig godt.

I denne måned er temaet storby og boxen er målrettet mig. Tidligere på måneden fik jeg en mail, hvor jeg skulle tilkendegive, hvilken slags storbypige jeg er. Det kom der denne box ud af:

februar måneds Goodiebox
Altid fint pakket ind

Månedens indhold

Igen har Goodiebox formået at give mig en masse lækkerhed, jeg ikke vidste jeg manglede.

Det produkt jeg er allermest vild med er en lipgloss fra Manna, som holder helt utrolig godt. Farven er neutral brun, som betyder, at jeg tager den på til hverdag uden at føle mig alt for overdressed. Jeg er nemlig ikke en makeup – pige til hverdag, men kan godt lide at gøre lidt ud af mig selv alligevel og til det formål, er den helt perfekt. 10 point til Goodiebox for at give mig den!

Jeg er ved at løbe tør for øjencreme, så det er helt perfekt at jeg har fået én fra Origins. Den indeholder ginseng, så jeg er spændt på, om mine trætte morøjne bliver friskere at se på? Vi må se…

Derudover har jeg fået øjenskygge – og en HEL palette med 12 nuancer fra Laritzy Cosmetics og en bronzing powder fra det skønne mærke HOOLA.

I spa-genren skal jeg bruge ansigtsmasken fra miqura – en bubble mask. Dét glæder jeg mig til at afprøve.

februar måneds Goodiebox
Produkterne i februar måneds Goodiebox

Følg mig gerne på InstagramFacebook eller Bloglovin.

Når det ikke bliver, som man havde forestillet sig…

Når det ikke bliver, som man havde forestillet sig…

…og så blev det alligevel sådan. Ja, det er måske lidt kringlet formuleret, men nu skal jeg forklare mig ordentligt.

Det handler om dagplejestarten. For at gøre den indledende lange histore kort, var det sådan, at vi tilbage i december fandt en privat dagpleje, fordi pladsanvisningen gav os en plads alt for langt væk. Umiddelbart en fin løsning i en naturdagpleje med en sød og faglig kompetent dagplejemor. Vi startede ud i januar med at komme på besøg, men inden i mig, var der en fornemmelse af, at det ikke var det rigtige, vi havde valgt for vores datter. Jeg slog det umiddelbart hen som, at jeg er en pylret førstegangsmor og at det er svært for alle små børn, at skulle starte i pasning (eller måske nok også svært for moren…).

Som alle andre forældre, vil jeg gerne give min datter en god start på institutionslivet. En stille og rolig opstart, som bliver taget i hendes tempo. Sandheden var bare, at det kunne vi ikke. Vi kunne ikke tage det i hendes tempo, indkøringen ville simpelthen tage alt for lang tid. Vi kunne ikke gå fra hende. Og så er det, at rigtig mange andre siger – jamen børn græder jo, når forældrene går! Ja – det gør de ofte, men der er forskel på gråd. Og der er forskel på, om barnet er fuldstændig ulykkeligt eller nemt kan afledes og er tryg i de nye omgivelser.

Trods en dagplejemor, som gjorde hvad hun kunne, så var der ikke kemi. Vores datter trivedes ikke. Hun virkede utryg. Så efter 8 besøg, besluttede vi en aften, at tage hende ud af dagplejen. En ret omstændig beslutning, taget i betragtning af, at vi ikke havde andre pasningsmuligheder og vi begge er startet op igen efter barsel. Det gav lige en lille smule ondt i maven og sved på panden.

Vi har hele tiden været skrevet op i en bestemt vuggestue, som desværre ikke har haft plads. Før nu. FØR NU! Dagen efter beslutningen, ringede vi til vuggestuen, som havde en plads. Vi er utrolig taknemmelige og meget heldige.

På en af gåturene væk fra vuggestuen.

Vuggestuen er et godt sted, der passer godt til vores datter og vores familie. Der går det helt anderledes med indkøringen og vi kan mærke på vores lille fis, at hun trives med rammerne, børnene og pædagogerne. Jeg er en meget lettet mor. Tilfredsheden røg op på 100%, da en pædagog tog en vikle frem til et barn der var meget ked af det. Jeg kan jo godt lide at vikle – læs mere om det og alle fordelene her.

vuggestue
For at komme hen til vuggestuen, skal vi gå én km gennem skoven.

Vi har hele tiden haft et ønske om, at det lige præcis skulle være den vuggestue. Og det blev det. Det har måske hele tiden være meningen. Den vigtigste læring i dette er, at jeg fremover skal være meget bedre til at lytte til min fornemmelse. For det er mig, der er moren og mig, der ved bedst – og sådan er det altså bare!

Følg mig gerne på InstagramFacebook eller Bloglovin.

Status på en brugt barsel

Status på en brugt barsel

Nu er barslen slut. For et år siden havde jeg overstået de sidste eksamener og sad inde i min sofa og strikkede. Og ventede. Ventede på det år, der skulle forandre mit liv, min familie og mit hjerte for altid.

Ind i vores liv kom vores lille pige. Hun har bragt glæde, grin, tårer, frustration og gylp med sig. Men også en helt ny følelse – løvemoren. Det har været det naturligste i verden at blive mor og jeg tror faktisk aldrig, jeg har været tættere på et andet menneske, end jeg har været på hende. Både fysisk og mentalt. Hun har ligget på mig, siddet på mig, spist af mig, sovet på mig, skreget hos mig og blevet trøstet hos mig så mange timer i døgnet, at jeg nærmest helt har glemt, at jeg også er andet end mor. Mage til symbiose skal man lede længe efter. Derfor er det også med virkelig mange blandede følelser, at Far Jørgen imorgen overtager indkøringen i dagplejen.

Dagplejestart

Og det med at blive passet ude, når man kun er 10 måneder…det er altså virkelig en underlig størrelse. Jeg ved godt, at rigtig mange andre børn også kommer i vugger eller dagpleje, når de er 10 måneder. Men det her er jo mit barn. Jeg har nu tilbragt hver eneste dag sammen med hende og har haft meget få timer, hvor vi ikke har været sammen. Og nu skal hun pludselig være sammen med en anden voksen, de fleste vågne timer i døgnet? Hvordan fanden hænger det sammen? Jo altså, sådan er vores verden skruet sammen. Hvis jeg skal have et andet liv udover børn og blive intellektuelt udfordret på anden vis end at være herhjemme, så skal jeg ud. Jeg skal i skole igen. For faktisk begynder det, at blive lidt kedeligt for mig at være herhjemme. Derfor skal hun passes. Og være sammen med andre end lige mig. Er jeg den eneste der har det sådan?

Jeg er ikke interesseret i at gå hjemme. Det er slet ikke mig. Derfor skal hun i dagpleje, ligesom så mange andre børn. Og det bliver sikkert helt fint og vi har fundet den dygtigste dagplejer i hele Odense. Men er det ikke mærkeligt? Vi får børn og sender dem sidenhen i institution for, at kunne tage på arbejde og tjene penge til huslejen.

Hverdagen begynder igen

Efter et helt år herhjemme trænger jeg til at komme ud i det virkelige liv igen. Og jeg er så taknemmelig for, at jeg “kun” skal studere og ikke have et rigtigt arbejde. For det betyder, at jeg har stor fleksibilitet i, hvornår jeg henter og bringer mit barn. Og hvis jeg nu mærker sådan rigtigt efter, glæder jeg mig til at være alene hjemme. Læse lektier, lave opgaver og drikke kaffe. Og hente mit barn tidligt, fordi jeg kan. Jeg glæder mig oven i købet til, at jeg nu kan arrangere en tandlægetid, uden at skulle være afhængig af, hvornår Jørgen er hjemme. (!!!)

Barslen har været skøn. Vores lille pige er nem og de udfordringer, der har været, har været overkommelige. Imorgen starter et helt nyt kapitel, hvor vi som familie skal forene arbejde, studie og barn. Jeg tager hatten af for Jer, der har flere børn eller Jer, der står alene med det. Jeg har i det mindste en kærlig og hjælpsom mand. Jeg glæder mig til om en måned, når al indkøring i dagpleje er forbi og vi alle har vænnet os til en ny hverdag.

Barslen er slut
Vi går foråret i møde. Alt er godt.

Det var det. Det var den barsel. Tak for denne gang – jeg har været taknemmlig og glad for, at du kom forbi, men nu skal vi videre i livet og du bliver pakket fint ind og gemt i mit hjerte.

Følg mig gerne på InstagramFacebook eller Bloglovin.

Januar måneds Goodiebox

Januar måneds Goodiebox

/Indeholder reklamelinks/

Wuhu! Jeg har netop hentet min selvforkælelses Goodiebox. Nu bliver januar måned knap så trist – for jeg må bare sige: regn og kulde er simpelthen ikke rigtig lige noget for mig.

Som du måske før har læst, trænger jeg (ej, rettelse: jeg fortjener) lidt mere selvforkælelse og der kommer Goodiebox ind i billedet. For 169 kr, har jeg nu fået en masse lækkerier ind af døren. Og faktisk er det så heldigt, at jeg nu har fået nogle af de ting, jeg har gået og ønsket mig længe.

Boxens inhold

Nu er jeg gammel hestepige, så det første jeg kom i tanke om, da jeg så børsten fra Coolcare, var en strigle. Det er det selvfølgelig ikke. Det er en børste, du kan bruge til at tørbørste blodcirkulationen igang og eksfoliere huden. Og det behøver ikke tage mere end et par minutter.

Når jeg skal i seng, får jeg faktisk ikke gjort en skid andet end at børste tænder. Men nu skal jeg prøve mit nye natserum fra Figs and Rouge. Den skulle efter sigende genopfriske huden og give ny glød. Det må jo komme an på en prøve.

Noget jeg længe har ønsket mig, men ikke fået gjort noget ved, er en ansigtsolie. Det har jeg nu fået fra Balance Me. Det glæder jeg mig til at smøre mig ind i.

Jeg har ikke mere ansigtsmaske, så det skal jeg prøve fra Comme Deux. Og så er det parfumefrit. Lækkert.

Makeup denne gang er en creme powder blush fra Sleek Makeup. 

Og så er der minsandten også tandstikker med.

Desværre har Goodibox glemt at putte en læbepomade i fra Carmex med i boxen. Jeg skrev med det samme til Goodiebox, som eftersender læbepomaden – det er altså god service.

Nu regner jeg så med at se mega frisk og lækker ud resten af januar. Så hvis du ser én med gennemfugtet, sund og glødende hud – så er det nok mig.

Vil du selv prøve en Goodiebox? Så klik lige her.

Følg mig gerne på InstagramFacebook eller Bloglovin.

Lækkert løbetøj giver løbeglæde

Lækkert løbetøj giver løbeglæde

  / Sponsoreret indhold /

Ja, sådan er det. Gå aldrig ned på udstyr. Har du lækkert løbetøj at løbe i, giver det større løbeglæde. Punktum.

Jeg har løbet on / off i flere år, men under min graviditet og barsel, har min krop haft brug for ro. Min sidste løbetur i graviditeten var DHL stafet, da jeg var 7 uger henne. Jeg løb de 5 km med kvalme og der besluttede jeg, at nu skulle min krop have noget ro. Det fik den så. I over ét år. Nu er jeg startet op igen og læste du med her, ved du, at mine gamle løbesko vist allerede for flere år siden, burde være blevet skiftet ud.

Nyt løbeudstyr

Igår tog jeg derfor min lille familie med ind i FIT4RUN, som er en butik med løbeudstyr her i Odense. Butikken har specialiseret sig i løbeudstyr til kvinder. Grunden til, at jeg valgte netop denne butik var, at én af mine bekendte talte godt om den på Facebook. Og jeg må sige, at jeg fik en rigtig god betjening. Det var ejeren selv – Brian – der stod bag disken og han kan sit kram. Jeg prøvede to par løbesko og nu, hvor jeg lige har løbet min første tur i dem, ville jeg ønske, at jeg havde købt nye sko for længe siden. Når jeg får kvalitet på fødderne, kan det godt virke som om, at jeg pludselig er blevet i bedre form!

Skoene er af mærket New Balance

Nu ved jeg ikke skide meget om løbesko. De skal bare give mig en behagelig løbeoplevelse og det gør heller ikke noget, at de er så lækre, at jeg rent faktisk får lyst til at løbe en tur. For sådan er jeg indrettet – jo mere lækkert mit løbeudstyr er, jo mere motiveret er jeg for at løbe en tur. Og så gør det heller ikke noget, hvis man ser lækker ud, samtidig med man løber. Kender du det?

Alle mine løbesokker er udslidte og hullede, så dem havde jeg også nye med hjem af + en ny langærmet løbetrøje. Selv nye løbesokker betyder noget. Jeg er simpelthen bare for dårlig til at skifte tingene ud, når de bliver slidte, så glæden er ekstra stor, når jeg endelig får taget mig sammen. I øvrigt er der januarudsalg i FIT4RUN  og virkelig mange penge at spare. Butikken har også en webshop, så du behøver ikke engang køre derind. Det vil jeg dog anbefale dig at gøre, hvis du skal have løbesko. Det er ret svært at købe over nettet, medmindre du lige præcis ved, hvilke du skal have.

Jeg er i hvert fald glad for, at jeg fik mig taget sammen – både til at komme igang igen og til at købe nyt udstyr. Og løb er nemt. Du kan gøre det når det passer ind i din hverdag og det behøver ikke tage særlig lang tid.

Rigtig god søndag – med eller uden løb:)

Følg mig gerne på InstagramFacebook eller Bloglovin.

Selvforkælelse i 2018

Selvforkælelse i 2018

/Indeholder affiliatelinks/

Efter at et års barsel snart er slut, trænger jeg virkelig til noget selvforkælelse i 2018. Det kan man jo vælge at gøre på mange måder, men jeg har alligevel nogle ting, jeg gerne vil have fokus på.

Goodiebox

Kender du Goodiebox? Én gang om måneden får du tilsendt en pakke med skønhedsprodukter. Det er simpelthen så genialt! Jeg har før brugt Goodiebox, men stoppede mit abonnement, da jeg blev studerende. Nu har jeg genoptaget det og jeg må bare sige, at det er den bedste overraskelse på hele måneden. Og det giver mig ekstra meget lyst til, at gøre lidt mere ud af mig selv. Det er bl.a. noget af det, jeg gerne vil blive bedre til i 2018. Bare en smule mascara eller en lækker creme. Efter et år på barsel trænger jeg til at blive lidt mere mig selv og ikke bare nogens mor. Boxen koster i øvrigt 169 kr inkl. porto og der er ingen binding. Så du kan til enhver tid afmelde abonnementet igen.

Goodiebox
December måneds Goodiebox

Mad

Jeg elsker at lave mad. Virkelig. Og stod det til mig, brugte jeg mange timer i mit køkken og lavede alt mad fra bunden. Det kan jeg bare ikke nå, hvis jeg også skal forestille at have et liv udenfor hjemmet. Men derfor kan jeg jo godt bruge lidt tid på at gøre vores mad mere grønt.  Jeg har før nævnt, at vi køber de fleste af vores grøntsager hos Odense Fødevarefællesskab. Mest fordi det er økologisk og så er det billigt. Men jeg er bedst til at få det brugt i aftensmaden. Det der med frokosten, bliver mest bare et par hurtige madder. Og det er der vores juicer kommer ind i billedet. Friskpresset juice er simpelthen bare helt vildt lækkert. Eller en smoothie. Det er nemt og hurtigt som mellemmåltid. Den slags selvforkælelse vil jeg gerne blive bedre til.

Den helt perfekte avocado!

Motion

Jeg har altid godt kunnet lide at røre mig. Jeg er f.eks. sådan én der altid cykler. Og jeg har intet imod at cykle langt. Vi har en bil, men vi bruger den ikke særlig tit. For nogle år tilbage cyklede jeg i en cykelklub i Odense, men jeg har solgt min racercykel. Det er ret tidskrævende og med et barn, er cykling ikke sådan en super venlig familiesport. Derfor har jeg igen fundet løbeskoene frem. Og de er simpelthen alt for slidte! Det er som om min 2. tå er for lang?? Nå, men hvorom alting er, er det en overskuelig og familievenlig form for motion. Vi har købt en brugt babyjogger, så jeg kan tage baby med på farten. Især er det praktisk, at jeg kan hente hende i dagplejen i babyjoggeren. Så slår jeg ligesom to fluer med et smæk. Jeg elsker, når jeg kan overstå flere ting samtidig. Derudover laver jeg en smule yoga. Min yogamåtte er altid rullet ud på gulvet – det fungerer skide godt til udstrækning efter løbeturen.

De er alt for slidte. Jeg må hellere købe nogle nye!

Sy og strik

Jeg vil sy og strikke mindst et kvarter om dagen. Det kan være mens maden er i ovnen, eller jeg har brug for en læsepause. Med ét kvarter om dagen, bliver kjolerne hurtigt syet.

Det er min form for selvforkælelse i 2018.

Hvad gør du for at forkæle dig selv?

Følg mig gerne på InstagramFacebook eller Bloglovin.