Studerende og mor

Studerende og mor

Jeg har nu været fraværende her på bloggen i godt en måned. Jeg har nemlig virkelig meget at se til og det gælder om at prioritere og i denne omgang, har jeg valgt at prioritere livet som mor og min eksamenslæsning. Og det er faktisk en ret fin kombi.

Hvordan er det at være studerende og mor?

Det jo ved at være enden på mit første semester som mor. Det er virkelig skønt at være studerende. Det er helt vildt fleksibelt ift. at være mor og giver muligheder for at aflevere sent og hente tidligt i vuggestuen. Vi har den aller bedste vuggestue til præcis vores lille datter og vi afleverer hende i trygge hænder hver dag. Jeg læser om dagen og om aftenen. Og jeg kan godt love dig for, at det der med at være blevet mor, gør én mega effektiv. Shit, jeg når mange ting på relativt kort tid. Det er faktisk lige før, at jeg har flere jern i ilden end før jeg fik børn. Jeg er ét af de mennesker, der får energi af at være igang. Og jeg skal helst være igang med flere ting på én gang. Sådan fungerer jeg bedst. Jeg kan også godt lide at slappe af og det synes jeg egentlig også, at der er fint med plads til.

Som alle andre studerende går jeg til eksaminer i øjeblikket. 3 skriftlige eksamener skal fikses og jeg nyder det faktisk. Hvis det ikke lige var fordi at jeg selv og min datter er syge, så var det faktisk ret optimalt for mig. Jeg kan godt lide at skrive opgaver. Heldigvis har jeg en meget sød mand, der passer den lille, mens jeg sidder i soveværelset og skriver. Jeg skriver hurtigt. Virkelig hurtigt. For jeg ved aldrig hvornår jeg bliver for træt og må holde en pause eller hvornår jeg lige skal være lidt på ift. min datter. Det går over stok og sten og om aftenen er jeg klar til at gå i seng kl 20. Og lige om lidt er det ferie og TINDERBOX og det bliver helt vidunderligt!

Og så glæder jeg mig selvfølgelig til en absurd lang sommerferie, hvor jeg holder den lille hjemme i 6 uger. Jeg glæder mig virkelig meget til at slappe af og jeg har – selvfølgelig – bestilt så meget stof med retroprint, at jeg ikke ved, om jeg overhovedet kan nå at sy i det! For ikke at tale om alt det garn, jeg gerne vil strikke noget af. Jeg glæder mig så meget. Og så har jeg fundet en rigtig fin retrobiks på nettet. Og faktisk tror jeg, at jeg laver et helt andet indlæg om alle mine retrofund i denne måned. For jeg har købt den ene efter den anden gave til mig selv, fordi jeg læser til eksamen. Mere om det senere.

NU vil jeg PDF´e min eksamensopgave i sundhedsøkonomi og vinge den af.

Følg mig gerne på InstagramFacebook eller Bloglovin.

Få styr på kalenderen

Få styr på kalenderen

Jeg har i lang tid haft styr på mine aftaler i en app på telefonen. I mange år var jeg ellers meget glad for min kalender i papirform, men det har fungeret godt at bruge den elektroniske udgave. Især fordi både min mand og jeg bruger den, så vi har nogenlunde styr på, hvad den anden skal og hvem der skal hente og bringe i vuggestuen.

Tilbage til papirudgaven

Men nu savner jeg altså min papirkalender. Jeg synes der er noget særligt over at skrive ting ned i hånden. Det er lidt ligesom på mit studie – jeg kan godt lide at printe artiklerne ud og skrive noter til i hånden, fremfor at læse dem på computeren.

Jeg ledte derfor efter den helt rigtige form for kalender og tilfældigt faldt jeg over My Favorite Planner. Det er nemlig ikke bare en kalender, det er et redskab der fordrer til andet end bare at holde styr på aftaler. Kalenderen lægger nemlig op til refleksion – daglig såvel som ugentlig og månedlig. Du kan bruge den i 2018/19 og den er uden datoer. Dvs. at du kan starte på lige den dag, du har lyst til. Det er smart.

En fin lyserød udgave

Jeg tror det er godt at bruge et par minutter hver dag på at få styr på dagen, på tankerne og på ens visioner. Du kan koble det hele sammen i en højere enhed og gør du dig umage, kan du få en sammenhæng i dit liv, dine gøremål og overordnede mål. Det kan måske lyde sådan lidt handleplans – agtig (Jer der arbejder i sundhedssektoren, får måske associationer), men det er meget mere personligt og nærmest dagbogsagtigt.

Et eksempel på, hvordan du kan forholde dig til ugen der er gået.

Jeg får den ikke brugt hver dag. Men nogle dage gør jeg og jeg synes den er god til at få skabt et overblik. Jeg er nemlig et menneske med mange bolde i luften, så det er godt for mig at fokusere på, hvad der egentlig er vigtigt. Jeg bruger stadig min telefon til aftaler og kalenderen er et supplement af mere personlig karakter.

Du kan købe kalenderen lige her.

Følg mig gerne på InstagramFacebook eller Bloglovin.

April, hvor blev du af?

April, hvor blev du af?

Tiden går hurtigt. Alt går hurtigt forbi mig. Den ene dag tager den anden, skoledagene flyver afsted, forkølelserne afløser hinanden, min datter tager snart sine første skridt og strikketøjet passer sig selv. Som i – der er virkelig ikke meget strikketid.

Det er virkelig rigtigt, det folk siger. Tiden flyver forbi, børnene bliver hurtigt store og du når ikke en skid. Så jeg prøver bare at nyde den tid, der er lige nu. Men det er altså svært, når dagen er fyldt med rigtig mange praktiske ting, som lige skal overstås, inden vi skal være sammen.

Dog synes jeg faktisk, at vi formår at have stunder i løbet af dagen, hvor vi sætter os ned sammen og… ja, bare er sammen. Det er vigtigt for os at vores morgener ikke er stressede og det er vigtig for os at samles om eftermiddagen, når vi alle er hjemme igen. Alle de ambitioner jeg havde om, at sy, strikke og altid være foran med læsningen på studiet, er langt fra effektueret og det er også ok. I praksis er det vigtigere at være sammen og have kvalitetstid. Derfor er der heller ikke blevet skrevet herinde siden d. 14.4 (!!). Jeg har ellers nok at skrive om – men det kommer, når tid er. Vores førsteprioritet er RO. Masser af ro og nærvær.

En hyggelig stund i haven.

Det giver stof til eftertanke at være en familie og spekulere i, hvordan vi gerne vil være familie. Og jeg synes vi gør det godt.

Nå, men det var april vi kom fra. Alt i alt gik det bare lidt for stærkt. Det blev dog til lidt brunchtid, en enkel eksamensaflevering og lidt kartoffellægning.

Den smukkeste brunchtallerken fra Café Fleuri i Odense.

Maj – velkommen, jeg håber du bringer masser af havetid og godt vejr med dig. Og så har jeg et spinkelt håb om, at blive færdig med en strikketrøje. Og sætte lidt gulerødder i køkkenhaven. Bare et lille håb…

Følg mig gerne på InstagramFacebook eller Bloglovin.

Hvornår stopper du så med at amme..?

Hvornår stopper du så med at amme..?

Ja, altså havde du spurgt mig for 14 dage siden, havde jeg svaret; lige om lidt. Jeg trænger sgu til at få min krop for mig selv, min seng for mig selv og at tumlingen er lidt mere uafhængig af mig, end hun er nu. Og det skønne ved det her moderskab er jo, at man altid bliver en lille smule klogere, hvis man ellers gør sig umage for at lytte efter, hvad de små fortæller os.

Jeg vil egentlig også gerne stoppe med at amme. For jeg bliver ind imellem vækket ret ofte, selvom hun sover op af mig og vi begge nærmest sover igennem en amning. Men der er den lille ammeglade baby ikke helt enig. Jeg startede ud med at skippe aftenamningen. Det gik så fint og der var ingen protester. Dernæst var min plan, at tage natten i sekvenser og skippe én amning af gangen. Så var vi pludselig ikke enige længere. Et par nætter fulgte med gråd og mig gående/vuggende/syngende med baby i favnen. Eller baby er så meget sagt. Man får nu alligevel ømme skuldre og arme af at vugge et barn på 11 kg.

Forleden blev jeg så enig med mig selv om, at det var ikke det værd. Hun er helt tydelig ikke klar til at skippe flere amninger lige nu. Måske det kommer snart, men ikke lige nu. Og alt stritter på mig, fordi hun bliver så ked af det. Og det er jo ikke meningen. Mange snakker om, at nu har hun jo i virkeligheden ikke behov for mælk om natten længere (det siger sundhedsplejersken allerede efter 6 måneder, men helt ærligt, hvem fanden kan undgå amning om natten allerede dér?). Men det er slet ikke mælken det handler om – det er bare et frynsegode. Det er nærvær og tryghed efter en lang dag i vuggestue – og hvis det er det, hun gerne vil have, skal hun få det.

Jeg tror på, at jeg bliver den bedste mor, hvis jeg så vidt muligt møder mit barns behov. Mit barn prøver med alle mulige tilgængelige midler at fortælle mig, at hun altså er uenig. Det må jeg så lytte efter. Måske er det den forkerte måde, måske er det den rigtige måde. For mig er det den rigtige måde at gøre det på. Nogle siger, at man skal vise børn hvem der bestemmer. Men ved du hvad? Jeg er ikke tilhænger af hårde metoder, “at tage en kold tyrker”, konsekvens eller andre finurligheder.

Så derfor fortsætter jeg lidt endnu og krydser fingre for, at hun alligevel synes det er lidt fjollet, når hun bliver 14.

Følg mig gerne på InstagramFacebook eller Bloglovin.

Ét år som mor

Ét år som mor

Det var det år. Ét helt år som mor er gået. Og shit mand. Det er det mest vilde, venden op og ned på alt og mest kærlighedsfyldte og søvnløse år nogensinde.

For ét år siden stod vi begge – Jørgen og jeg – op som vi plejer og dagen gik i ro mag. Jeg slappede af med min store gravide mave og cyklede kl. 16 ind til biografen, for at mødes med Jørgen. Kl. 17. startede veerne. Det opdagede Jørgen først da filmen var færdig og så gik det faktisk ret stærkt. Kl. 22.53 fødte jeg en lille pige ved en helt perfekt hjemmefødsel i vores gæsteseng. Det var ret crazy og der gik ret mange uger, inden jeg fattede, hvad der var sket. Jeg havde det i lang tid som om, at jeg var barnepige og gik bare og ventede på, at der kom en voksen og hentede hende.

Men det gjorde der ikke. Hun er her heldigvis stadig og hun er vores.

Tilbageblik

Den første tid var rolig. Det var dengang hun sov hele tiden og hvis hun ikke sov, så spiste hun. Jørgen havde 5 ugers barsel sammen med os og vi hyggede os. Så film om aftenen og gik ture med barnevognen. Min første opdatering som mor, skrev jeg allerede da hun var 4 uger. Det var dengang jeg stødte ind i alting med mine store ammebryster og var pisse træt af, at få gode mor-råd jeg ikke havde bedt om. Det var dengang, jeg kunne strikke en hel masse og sidde ved symaskinen i flere timer, mens hun sov i viklen. Jeg vikler i øvrigt stadig engang imellem og har skrevet om det her. Vi har både været igennem en barnevognsstrejke og jeg har lært at nyse lydløst. Og nu er hun et vaskeægte vuggestuebarn, med masser af snot og senest en tre-dages-feber. Jeg har ikke sovet ordentligt i et år og alligevel har jeg energi. Alle mødre er seje. Punktum.

Hvad så fremover?

Jeg vil være et godt forbillede for min datter på alle mulige tænkelige måder. Jeg vil bare gerne være mest mulig sammen med hende og give hende alt det kærlighed og nærvær der kan ligge på hende. Jeg vil grine og danse med hende. Jeg vil kramme og putte med hende. Jeg vil gå i haven og plukke brombær og grave kartofler op sammen med hende. Jeg vil give hende en masse selvværd og vise hende, at hun er helt fantastisk fuldstændig som hun er. Og jeg vil lære hende at vælge med hjertet og være et godt menneske.

Nu skal hun bare vokse sig endnu større og jeg er sikker på, at hun bliver mere og mere sød, klog og dygtig for hver dag der går.

Tak fordi du valgte os som dine forældre. Vi lover til gengæld, at gøre det så godt vi kan.

Følg mig gerne på InstagramFacebook eller Bloglovin.

Hverdagen med et vuggestuebarn

Hverdagen med et vuggestuebarn

Der er en smule stille her på siden for tiden. Hverdagen med et vuggestuebarn er i fuld sving med alt, hvad det indebærer. Jeg tænker, det er på tide med en lille status.

Masser af rod. Og vi synes bare hun er dygtig.

Vi har nu været vuggestuefamilie i lidt over en måned. Det er gået forrygende med indkøringen, personalet er så søde og rigtig gode til at danne relationer med børnene. Hun græder stort set aldrig, når jeg aflevere hende og hun er skide god til at sidde bag på cyklen og heppe på sin mor, når det går op af bakke. Så langt så godt.

Men for helvede altså. Hun er syg hele tiden. Hun er snottet konstant. Nuvel, det er de andre børn i vuggestuen også, men hun hoster også. Og nogle gange hoster hun så meget, at hun kaster op af det. Og så var der den dag, hvor hun blev ringet hjem med en øjenbetændelse. Som så faktisk bare var en virus. Og i skrivende stund har hun haft feber i et par døgn. Ofte kigger vi på hinanden om morgenen og tænker; er hun rask nok til at komme i vugger? Er hun pylret fordi hun er træt, eller fordi hun er syg? Alle andre erfarne forældre siger, at hvis hun ikke har feber, så kan vi roligt sende hende afsted. Så det gør vi. Og det går også som regel fint.

Hvis jeg synes, jeg var træt under min barsel, så er det ikke noget sammenlignet med nu. Jeg kan klare mig en hel dag med 3 timers søvn i kroppen og først lægge mærke til det, når vi når aftenen. Nu forstår jeg det. Nu forstår jeg, hvorfor mødre ind imellem ligner noget, der er løgn. Og hvorfor man ikke altid lige får taget mascara på eller dukker op med havregrød på tøjet. Jeg har sagt det før, men jeg tager V.I.R.K.E.L.I.G hatten af for Jer, der er alene forældre.

På én af sygedagene, hvor vi er ude for at få lidt frisk luft.

Men dagene går alligevel. Jeg læser og skriver opgave og er taknemmelig for, at jeg har en meget forstående og sød studiekammerat, der godt ved, hvad det vil sige at starte sit barn op i institution. Det er skønt at starte op på studiet igen. At komme ud mellem rigtige mennesker og kunne tage fri uden omkostninger for nogen, når den lille er syg. Der er ingen der dør eller kommer til at få mere travlt af, at jeg ikke kommer. Jeg forstår simpelthen ikke, hvad I gør, Jer der har et rigtigt arbejde? Hvordan klarer I at passe det og ind imellem et sygt barn?

Men når jeg så har hentet hende fra vugger og hun sidder der på gulvet, og leger stille og roligt med alle sine små lyde, så bliver jeg sgu så lykkelig og glad. Hun er fanme sød. Og jeg elsker hende ud over det hele. Vi har lavet hende godt, Jørgen og jeg. Og så glemmer jeg, at jeg er træt. Det er virkelig hele paletten. Det med at få børn.

Følg mig gerne på InstagramFacebook eller Bloglovin.

Min februar 2018

Min februar 2018

Min februar 2018 var helt speciel. På mange måder. Den har indeholdt hele paletten af glæde, lettelse, frustration og pisse meget kulde og forkølelse.

Det var måneden, hvor jeg igen kan kalde mig studerende på kandidat i ergoterapi. Det har faktisk været ret skønt at starte op. Jeg har det lidt ligesom om, at jeg har holdt et par ugers ferie. Jeg kan huske alle koder og systemer og er startet op med et fag, som ikke er ligeså hardcore svært som biostatistik og epidemiologi. Det er rart at være igang igen og være en del af noget andet en livet på barsel, selvom det også har været helt vildt ambivalent at skulle aflevere min lille bitte pige hos helt fremmede mennesker i vuggestuen.

Det var måneden, hvor vi tog beslutningen om at tage hende ud af dagplejen og fik en plads i en ret skøn vuggestue. Derfor har indkøringsperioden også været lidt længere, end den havde behøvet. Jeg ved simpelthen ikke, hvad jeg skulle have gjort, hvis jeg havde haft et rigtigt arbejde. Jeg har brugt alle mine læsedage og lidt mere på at køre ind i vugger. Oveni det er der de klassiske forkølelser, der tilstøder, når man starter op i vuggestue. Der gik ikke ret meget mere end en uge, så kom den første. Nye bekymringer er stødt til som, hvornår kan man sende hende i vuggestue? Hvis hun er meget snottet, men ellers virker frisk, kan man så sende hende afsted? Altså jeg mener, børn er jo snottet konstant?

Jeg har været og er virkelig træt. Jer der følger med på min story på instagram ved, at vi står meget tidligt op for tiden. Den lille skid vågner mellem 4 og 5 HVER dag og der er ingen risiko for, at jeg kan putte hende igen sådan lige med det samme. Så sengetiden her i huset er for os voksne ret tidlig. Alt er en fase og det, er det her forhåbentlig også. I øvrigt er jeg også selv blevet syg og vaskemaskinen er stået af. Det kan kun gå fremad herfra.

Jeg havde engang en plan om, at jeg ville sy eller strikke ét stykke vintagetøj om måneden. Jeg var også begyndt på en nederdel fra Kærlighed ved første sting, men prøvemodellen passede simpelthen ikke. Så jeg er kommet bagud på den front. Jeg håber på, at det bliver bedre i marts.

Forleden skinnede solen så fint. Det mindede næsten om forår!

Jeg ønsker mig i det hele taget, at marts bliver lidt lysere, lidt varmere og lidt mindre snottet. Tak.

Følg mig gerne på InstagramFacebook eller Bloglovin.

Februar måneds Goodiebox

Februar måneds Goodiebox

Jeg fortsætter ufortrødent min selvforkælelse med februar måneds Goodiebox. For 169 kr. får jeg hver måned en overraskelsespakke med lækkerier kun til mig. Og det har jeg virkelig brug for. Eller…jeg har måske ikke som sådan brug for det, men det gør mig godt.

I denne måned er temaet storby og boxen er målrettet mig. Tidligere på måneden fik jeg en mail, hvor jeg skulle tilkendegive, hvilken slags storbypige jeg er. Det kom der denne box ud af:

februar måneds Goodiebox
Altid fint pakket ind

Månedens indhold

Igen har Goodiebox formået at give mig en masse lækkerhed, jeg ikke vidste jeg manglede.

Det produkt jeg er allermest vild med er en lipgloss fra Manna, som holder helt utrolig godt. Farven er neutral brun, som betyder, at jeg tager den på til hverdag uden at føle mig alt for overdressed. Jeg er nemlig ikke en makeup – pige til hverdag, men kan godt lide at gøre lidt ud af mig selv alligevel og til det formål, er den helt perfekt. 10 point til Goodiebox for at give mig den!

Jeg er ved at løbe tør for øjencreme, så det er helt perfekt at jeg har fået én fra Origins. Den indeholder ginseng, så jeg er spændt på, om mine trætte morøjne bliver friskere at se på? Vi må se…

Derudover har jeg fået øjenskygge – og en HEL palette med 12 nuancer fra Laritzy Cosmetics og en bronzing powder fra det skønne mærke HOOLA.

I spa-genren skal jeg bruge ansigtsmasken fra miqura – en bubble mask. Dét glæder jeg mig til at afprøve.

februar måneds Goodiebox
Produkterne i februar måneds Goodiebox

Følg mig gerne på InstagramFacebook eller Bloglovin.

Når det ikke bliver, som man havde forestillet sig…

Når det ikke bliver, som man havde forestillet sig…

…og så blev det alligevel sådan. Ja, det er måske lidt kringlet formuleret, men nu skal jeg forklare mig ordentligt.

Det handler om dagplejestarten. For at gøre den indledende lange histore kort, var det sådan, at vi tilbage i december fandt en privat dagpleje, fordi pladsanvisningen gav os en plads alt for langt væk. Umiddelbart en fin løsning i en naturdagpleje med en sød og faglig kompetent dagplejemor. Vi startede ud i januar med at komme på besøg, men inden i mig, var der en fornemmelse af, at det ikke var det rigtige, vi havde valgt for vores datter. Jeg slog det umiddelbart hen som, at jeg er en pylret førstegangsmor og at det er svært for alle små børn, at skulle starte i pasning (eller måske nok også svært for moren…).

Som alle andre forældre, vil jeg gerne give min datter en god start på institutionslivet. En stille og rolig opstart, som bliver taget i hendes tempo. Sandheden var bare, at det kunne vi ikke. Vi kunne ikke tage det i hendes tempo, indkøringen ville simpelthen tage alt for lang tid. Vi kunne ikke gå fra hende. Og så er det, at rigtig mange andre siger – jamen børn græder jo, når forældrene går! Ja – det gør de ofte, men der er forskel på gråd. Og der er forskel på, om barnet er fuldstændig ulykkeligt eller nemt kan afledes og er tryg i de nye omgivelser.

Trods en dagplejemor, som gjorde hvad hun kunne, så var der ikke kemi. Vores datter trivedes ikke. Hun virkede utryg. Så efter 8 besøg, besluttede vi en aften, at tage hende ud af dagplejen. En ret omstændig beslutning, taget i betragtning af, at vi ikke havde andre pasningsmuligheder og vi begge er startet op igen efter barsel. Det gav lige en lille smule ondt i maven og sved på panden.

Vi har hele tiden været skrevet op i en bestemt vuggestue, som desværre ikke har haft plads. Før nu. FØR NU! Dagen efter beslutningen, ringede vi til vuggestuen, som havde en plads. Vi er utrolig taknemmelige og meget heldige.

På en af gåturene væk fra vuggestuen.

Vuggestuen er et godt sted, der passer godt til vores datter og vores familie. Der går det helt anderledes med indkøringen og vi kan mærke på vores lille fis, at hun trives med rammerne, børnene og pædagogerne. Jeg er en meget lettet mor. Tilfredsheden røg op på 100%, da en pædagog tog en vikle frem til et barn der var meget ked af det. Jeg kan jo godt lide at vikle – læs mere om det og alle fordelene her.

vuggestue
For at komme hen til vuggestuen, skal vi gå én km gennem skoven.

Vi har hele tiden haft et ønske om, at det lige præcis skulle være den vuggestue. Og det blev det. Det har måske hele tiden være meningen. Den vigtigste læring i dette er, at jeg fremover skal være meget bedre til at lytte til min fornemmelse. For det er mig, der er moren og mig, der ved bedst – og sådan er det altså bare!

Følg mig gerne på InstagramFacebook eller Bloglovin.

Status på en brugt barsel

Status på en brugt barsel

Nu er barslen slut. For et år siden havde jeg overstået de sidste eksamener og sad inde i min sofa og strikkede. Og ventede. Ventede på det år, der skulle forandre mit liv, min familie og mit hjerte for altid.

Ind i vores liv kom vores lille pige. Hun har bragt glæde, grin, tårer, frustration og gylp med sig. Men også en helt ny følelse – løvemoren. Det har været det naturligste i verden at blive mor og jeg tror faktisk aldrig, jeg har været tættere på et andet menneske, end jeg har været på hende. Både fysisk og mentalt. Hun har ligget på mig, siddet på mig, spist af mig, sovet på mig, skreget hos mig og blevet trøstet hos mig så mange timer i døgnet, at jeg nærmest helt har glemt, at jeg også er andet end mor. Mage til symbiose skal man lede længe efter. Derfor er det også med virkelig mange blandede følelser, at Far Jørgen imorgen overtager indkøringen i dagplejen.

Dagplejestart

Og det med at blive passet ude, når man kun er 10 måneder…det er altså virkelig en underlig størrelse. Jeg ved godt, at rigtig mange andre børn også kommer i vugger eller dagpleje, når de er 10 måneder. Men det her er jo mit barn. Jeg har nu tilbragt hver eneste dag sammen med hende og har haft meget få timer, hvor vi ikke har været sammen. Og nu skal hun pludselig være sammen med en anden voksen, de fleste vågne timer i døgnet? Hvordan fanden hænger det sammen? Jo altså, sådan er vores verden skruet sammen. Hvis jeg skal have et andet liv udover børn og blive intellektuelt udfordret på anden vis end at være herhjemme, så skal jeg ud. Jeg skal i skole igen. For faktisk begynder det, at blive lidt kedeligt for mig at være herhjemme. Derfor skal hun passes. Og være sammen med andre end lige mig. Er jeg den eneste der har det sådan?

Jeg er ikke interesseret i at gå hjemme. Det er slet ikke mig. Derfor skal hun i dagpleje, ligesom så mange andre børn. Og det bliver sikkert helt fint og vi har fundet den dygtigste dagplejer i hele Odense. Men er det ikke mærkeligt? Vi får børn og sender dem sidenhen i institution for, at kunne tage på arbejde og tjene penge til huslejen.

Hverdagen begynder igen

Efter et helt år herhjemme trænger jeg til at komme ud i det virkelige liv igen. Og jeg er så taknemmelig for, at jeg “kun” skal studere og ikke have et rigtigt arbejde. For det betyder, at jeg har stor fleksibilitet i, hvornår jeg henter og bringer mit barn. Og hvis jeg nu mærker sådan rigtigt efter, glæder jeg mig til at være alene hjemme. Læse lektier, lave opgaver og drikke kaffe. Og hente mit barn tidligt, fordi jeg kan. Jeg glæder mig oven i købet til, at jeg nu kan arrangere en tandlægetid, uden at skulle være afhængig af, hvornår Jørgen er hjemme. (!!!)

Barslen har været skøn. Vores lille pige er nem og de udfordringer, der har været, har været overkommelige. Imorgen starter et helt nyt kapitel, hvor vi som familie skal forene arbejde, studie og barn. Jeg tager hatten af for Jer, der har flere børn eller Jer, der står alene med det. Jeg har i det mindste en kærlig og hjælpsom mand. Jeg glæder mig til om en måned, når al indkøring i dagpleje er forbi og vi alle har vænnet os til en ny hverdag.

Barslen er slut
Vi går foråret i møde. Alt er godt.

Det var det. Det var den barsel. Tak for denne gang – jeg har været taknemmlig og glad for, at du kom forbi, men nu skal vi videre i livet og du bliver pakket fint ind og gemt i mit hjerte.

Følg mig gerne på InstagramFacebook eller Bloglovin.