Det er bare en fase…

Det er bare en fase…

Alt sammen er en fase med vores lille remouladeprinsesse. Der sker hele tiden noget, som gør hverdagen en smule mere besværlig, men samtidig er der ting, som bliver nemmere hele tiden. Når noget bliver nemmere, dukker der bare noget nyt op.

Hvis jeg læser på min 3 måneders status, sov baby igennem for en måned siden. Det var også bare en fase. Det sker så ikke mere. Nu er vi tilbage til et par gange om natten og vi er blevet ret ferme udi liggende amning. Ikke fordi jeg sover af den grund, for når hun kommer til at slippe, bliver hun så skide sur, hvis ikke jeg hurtigt får maden ind i munden af hende igen. Bevares, jeg kan også godt selv blive sur, når jeg er sulten, så jeg kan da godt forstå hende. Jeg kan mærke at hun har mit temperament. Det skal nok blive fornøjeligt med tiden.

Apropos amning. Det er virkelig skønt og nemt at kunne give sit barn mad og jeg synes også for det meste, at det er ret hyggeligt. Men hun er jo 100% afhængig af mig og jeg kan ikke være væk ret længe af gangen fra hende. Jeg kunne bare vælge at pumpe lidt ud til hende og lade far give hende det på flaske. Men det er jeg faktisk heller ikke så vild med, selvom jeg ofte overvejer det. Jeg er ret ambivalent omkring det og glæder mig rigtig meget til opstart af rigtig mad, så vi kan skrue lidt ned for amningen (Jeg føler mig lidt skyldig ved at sige det, lidt som hende den dårlige mor. Håber der er andre, der også har det sådan, så har jeg knap så dårlig samvittighed). Jeg er et ret aktivt menneske og har brug for at komme lidt ud, især for at snakke med andre voksne mennesker og føle mig sådan helt almindelig. Det er nok den største omvæltning – at jeg er meget hjemme. For et par måneder siden var jeg en del ude at gå tur, handle ind og i den dur. Men det var før barnevognsstrejken.

Selvom vi har brugt barnevognen hver eneste dag, siden hun blev født, ville hun pludselig ikke ligge der mere. Vi kunne måske gå 500 meter og så gik hun helt amok. Græd og græd og var helt ulykkelig indtil hun blev taget op. Så blev ringslyngen fast inventar i barnevognen og det skete ikke sjældent, at naboerne sendte mig medlidende blikke, når jeg kom gående med baby i slyngen med barnevognen skubbende foran mig. Det kom samtidig med en lidt besværlig amning, hvor hun ofte skreg, når jeg lagde hende til = jeg kunne ikke rigtig komme nogen steder. Fuck. My. Life. Og gudskelov for nemlig.com. Så sent som i sidste uge var jeg til møde tidligt om formiddagen og havde allieret mig med far Jørgen. Han går rundt med barnevognen indtil baby bliver sulten. Lige præcis den dag gad hun godt ligge i barnevogn halvdelen af vejen. Da hun vågnede gad hun hverken spise eller ligge mere i barnevognen. Jeg måtte så gå hjem med hende i ringslyngen. Igen.

Det er heldigvis blevet bedre og vi har barnevognstrænet (ja, det er et ord). Og jeg ønsker mig flere rolige ture i skoven.

For jeg er fast besluttet på, at hun skal lære at sove i den og føle sig godt tilpas der – for godt nok er det dejligt at vikle og der er søvngaranti – men det er simpelthen for tungt at bære rundt på hende, hver gang hun skal sove. Så vi går og går, indtil hun falder i søvn i barnevognen og jeg kan sætte hende under æbletræet. Og det er da sket nogle gange, at hun har taget en rigtig lang lur. Når hun sover for sig selv, sover hun længere. Når hun sover i viklen vækker jeg hende tit, når jeg laver noget. Og det lille nervesystem skal have ro og lange lure, så det kan udvikle sig. Hun er også god til at tage powernaps og det dur altså ikke. En meget klog veninde jeg har, gav mig det råd, at jeg skulle forsøge at forlænge luren, når hun vågner efter 30 min. Så når hun vågner triller jeg lidt med hende eller ammer hende til en lur mere. Og det hjælper. Og så er det super fedt at have hænderne fri til at lave noget andet. Nu har vi lige holdt ferie på Samsø, hvor der stort set kun er blevet viklet. Så nu går vi all in på barnevognstræning. Sådan så det i øvrigt ud på Samsø:

Alt er bare en fase.

Ha´ en skøn lørdag aften og kys hinanden lidt ekstra her i weekenden:)

Følg mig gerne på InstagramFacebook eller Bloglovin.

Velkommen til FruFrilda!

Velkommen til FruFrilda!

Dette indlæg er for alle Jer nye læsere, der er begyndt at følge FruFrilda eller blot tilfældigt kigger forbi, for at se hvad der sker her. For nylig er jeg nemlig blevet en del af Momsternetværket – et bloggernetværk med en masse skønne mødre, der blogger om alt mulig forskelligt. For Jer der er vant til at følge med på FruFrilda, vil jeg stadig fortælle om mine sy – og strikkeprojekter og mit liv som mor. Så indholdet forbliver det samme.

Jeg hedder Christina og det er mig der står bag FruFrilda. Det er mig du kan se på billedet til højre med den røde stjernekjole og gummistøvler. Billedet er taget om formiddagen på min bryllupsdag. Jeg tror billedet fortæller en hel del om, hvem jeg er og hvordan jeg er. I hvert fald har vi det ret sjovt herhjemme i forstadsdanmark. Jeg er gift med Christian og sammen har vi remouladeprinsessen på 4 måneder. Navnet kommer af, hvor mange (som i virkelig mange) bleer jeg skiftede med lort de første par måneder, men faktisk er det ikke så slemt mere, så overvejer, hvad jeg nu skal kalde hende. Derudover har jeg to katte. Den gamle kat Mille har jeg haft i 13 år og jeg græder hver gang hun er syg eller er på udflugt i flere dage. Jeg kan ikke gøre for det, jeg er bare så glad for den kat og Christian tror, at han har reddet mig fra at blive en meget sær kattedame. Så siger vi det.

Her på bloggen kan du læse om syning og strik. Jeg kan godt lide at sy og strikke i vintagestil, men det bliver også til andre slags projekter. I øjeblikket syr jeg del ammekjoler og jeg har også lavet en syvejledning til en ammekjole, hvis du skulle være til den slags. Jeg elsker at strikke og har gjort det lige  så længe jeg kan huske.

Derudover kan du også følge med i livet hos Jørgen og Merete. I virkeligheden er det Christian og jeg, men Jørgen og Merete er vores lidt mindre flatterende side. De er sådan lidt Hr. og Fru Danmark – agtige og går meget op i at tage sig ordentligt ud, så alt ser godt ud udefra og at have flotte blomsterkrukker ude foran huset. De går op i, hvad naboerne nu laver og kører i IKEA, fordi de kan få gratis kaffe på deres family-kort. Du kan få en nærmere intro til Jørgen og Merete her.

Hvis du blot gerne vil følge med i mit liv som mor, kan du følge med under fanen hverdag, som du finder øverst på siden. Der kan du i øvrigt også finde de andre menuer.

Nå ja, og når jeg ikke blogger eller er på barsel, læser jeg en kandidat i ergoterapi på Syddansk Universitet. Men det skal jeg først igang med d. 1.2.18. Så jeg har masser af tid til at vænne mig til, at andre skal passe mit barn.

God fornøjelse her på bloggen og hvis du har lyst kan du  følge mig på InstagramFacebook eller Bloglovin.

Kærlig hilsen Christina

Følg mig gerne på InstagramFacebook eller Bloglovin.

3 måneders status

Hvis jeg bare kigger 4 måneder tilbage, ved jeg simpelthen ikke hvad jeg fik tiden til at gå med. Jo altså, jeg syede vel lidt og strikkede såmænd også. Men hvad med ud over det? Prioriteterne er blevet ganske anderledes og lige i øjeblikket ser en dag nogenlunde sådan ud:

Hvis jeg er heldig sover baby igennem og skal ammes kl 5. Jeg sover lidt videre bagefter og baby sover måske til kl. 9 = alenetid og kaffe til mig (klasse). Herefter er det slut med de lange lure. Baby bliver træt. Jeg vugger hende i søvn på arm, hvis hun ikke gider vikles. Baby sover, jeg lægger hende i barnevogn. 20 min. senere vågner baby. Baby tages op, baby vugges i søvn, baby lægges, baby vågner, baby vikles, baby ammes, baby pludrer, vi træner rygmusklerne på baby, baby vugges, baby lægges, baby vågner, baby vikles osv. osv. osv. Powernaps er det nye sort og baby ved tilsyneladende ikke, at babyers neurologiske udvikling har godt af at sove lange lure. Nuvel, imorgen er der atter en dag og jeg håber hver morgen, at idag sover hun lidt længere. Sidder hun i viklen, kommer jeg tit til at vække hende og de dage, hvor jeg kunne sætte mig ved symaskinen med baby i viklen er slut. Hun vågner simpelthen, når overlockeren kører for fuld smadder. Alligevel har jeg aldrig produceret så mange kjoler, som efter jeg er gået på barsel. Jeg bestiller i øvrigt alt for meget stof og jeg håber, jeg kan nå at sy i det hele inden jeg starter på studiet igen. For pludselig er barslen slut og andre mennesker skal passe hende og jeg dør langsomt over, at jeg ikke kan være sammen med hende hele tiden. Godt det er far, der skal starte hende i vugger.

Barnevognen er vi heller ikke venner med i øjeblikket. Vi når at gå én km, inden baby bliver sur og holder ikke op med at græde, før hun kommer op igen. Så nu er viklen fast inventar i barnevognen, hvis jeg ikke skal svede mig selv fuldstændig ihjel. I viklen er der stort set aldrig problemer. Jeg tager det som et udtryk for, at baby gerne vil være tæt på os og det synes jeg da, at hun skal have lov til. Alt det hun vil. Men jeg savner mine lange gåture. Det synes jeg er nemmere med en barnevogn end med en vikle på mig. Jeg ved f.eks. ikke hvordan jeg skal komme i Rema efter billige bleer, så længe hun ikke kan lide sin barnevogn. Det er en fase. Det er en fase. Det er en fase.

For ikke at tale om amningen. Vi kører lidt et spil i øjeblikket, hvor jeg må snyde maden i baby. Helst stående. Det der med at sidde ned og lægge hende til, er kun noget der kan lade sig gøre, hvis hun nærmest er sovende. Hvis hun er alt for vågen, laver hun flitsbuen og skriger af mig. Så det der med at brunche er en smule svært i øjeblikket. Så meget for overskudsmor.dk. Det er en fase. Det er en fase. Det er en fase.

Mit hår falder forresten af og jeg finder mine lange mørke hår overalt. Selv i babys ble. WTF. Dagene er blevet kortere, fordi jeg går i seng kl. 20 med baby. Min skulder gør nas, mine fødder er ømme, men jeg er i det mindste holdt op med at tjekke, om hun trækker vejret, når hun sover. Det var også bare en fase.

MEN…når hun om aftenen ikke kan falde i søvn i den fine sidebed, tager jeg hende over imellem os og hun kigger på mig med sine store blå øjne og jeg har lyst til at stoppe tiden og nyde, at hun er lige præcis, som hun skal være. Jeg elsker hende ubetinget og lover hende hver dag, at jeg aldrig nogensinde vil slippe hende, at jeg altid vil passe godt på hende og at hun altid kan komme hjem (hvis hun overhovedet får lov at flytte hjemmefra).

Seriøst, det er mega fedt at være blevet mor, det er vildt dejligt at have barsel og jeg nyder alt. ALT. Og jeg har en virkelig nem baby ift. så mange andre, som stort set kun græder, når hun er træt – eller bliver vaccineret. Men hvem fanden synes også det er et hit! Dagene flyver afsted og jeg må evaluere med mig selv, at de første tre måneder er gået virkelig godt. Vi har udfordringer undervejs, men jeg er ikke træt og det er en stor hjælp. Tak til baby for, at jeg må sove om natten. Som regel.

Følg mig gerne på InstagramFacebook eller Bloglovin.

 

overskudsmor.dk

Ja. Det er mig. For jeg kan brunche med en baby på armen og drikke kaffe, samtidig med, at jeg har en nysyet kjole på og få det til at se legende let ud.

Nu skal jeg fortælle dig en hemmelighed, for sådan her var det i virkeligheden. Er du klar?

Jeg skal være inde i byen kl. 10.30. Min planlægning starter allerede når jeg vågner. Jeg er så heldig at mit barn nu sover 7 – 8 timer i træk, (vi er blevet nødt til at købe kæmpe bleer, hvis ikke sengen skal fyldes med tis) så jeg er fri for at spekulere på planlægningen før kl ca. 5. Det er god dag, når den først starter kl. 5. Jeg starter baglæns og skriver tidspunkter ned for, hvornår jeg skal begynde at gøre klar til at komme ud af døren, hvornår skal hun skiftes og tilbydes mad. Og jeg ber til, at hun gider spise, så jeg ikke skal holde amme-pit-stop oppe på ammebænken i skoven og forvirre de mandlige løbere, der allerede er gået på sommerferie. Forleden havde jeg fået en lidt for nedringet kjole på og en mandlig bilist kørte simpelthen ind i kantstenen, fordi han gloede på mig. Note til mig selv; aldrig have en smule nedringet på, når du har ammebryster. A.L.D.R.I.G. Forhåbentlig falder hun i søvn i barnevognen på vej ind til byen og sover i 3 timer, men det ved jeg godt, aldrig kommer til at ske. Hun falder MÅSKE i søvn og vågner helt sikkert, så snart vi går indenfor, f.eks. på en café. Det bliver som regel ikke som jeg håber. Nu var jeg så heldig idag, at far Jørgen har fri, så jeg han tog barnevognen og jeg fik 3 kvarters (!) fred og ro til at spise en lynhurtig buffet, før en anden blev sulten. Umiddelbart skulle man tro, at det virkelig var afslappende og skønt at sidde i fred. Men faktisk kiggede jeg på døren ca. hvert andet minut for at tjekke om nogen kom løbende med en barnevogn med en udsultet skrigende baby. Det var dog knapt så dramatisk. Og faktisk forholdt hun sig i ro, da jeg resten af tiden havde hende. Men nu har jeg for første gang prøvet at brunche og det var simpelthen skide hyggeligt at komme lidt ud. Mere af det, TAK!

I dagens anledning havde jeg taget min nysyede ammekjole på. Baby nåede at gylpe på den, inden vi skulle ud af døren og måske jeg fik det tørret så meget, så det kun lugtede lidt.

Mønsteret er efterhånden tilrettet så meget, at det er mit eget og stoffet er købt i Krestoffer.

I øvrigt brygger jeg på at lave en syvejledning til ammekjolen. Stay tuned.

Ha´ en skøn aften:)

Følg mig gerne på InstagramFacebook eller Bloglovin.

 

Om at bære sit barn

Dette indlæg handler om at bære sit barn i en vikle eller slynge. Så hvis du hellere vil se på nogle kjoler, kan du se mere her.

Når jeg kaster mig ud i noget nyt, kan jeg godt lide at undersøge, om det nu er en god idé. Derfor har jeg ledt lidt rundt efter videnskabelige artikler, der fortæller noget om evidensen af at bære sit barn eller “babywearing”, som det kaldes på engelsk. Og der er masser af artikler og evidens for, at der er mange fordele for både barn og omsorgsperson i at bære (omsorgsperson er en fælles betegnelse for den voksne, der bærer barnet). Lad mig lige starte med at sige, at jeg ikke vurderer, hvorvidt det ene eller det andet er rigtigt for det enkelte barn. Nogle børn synes det er et hit at blive viklet og nogle børn er glad for sin barnevogn/seng/vugge/you name it. Vi bruger både vikle og barnevogn herhjemme og begge dele fungerer i forskellige situationer. Så altså, man skal gøre det, der fungerer i ens hverdag og øvrige familieliv.

Men det er interessant, det her med at vikle. Og det er en hel ny verden at komme ind i. Før jeg blev gravid og fik remouladeprinsessen, tænkte jeg kun på at anskaffe mig en barnevogn. For det er ligesom det, man gør. Børn sover ude i deres barnevogn. Sundhedsplejersken nævnte det ved det første besøg og sådan er kulturen i Danmark. I nogle andre lande ville man ryste på hovedet af os og ligefrem mene, at vi er skide uansvarlige, sådan at lade vores babyer stå udenfor (Oh well, lige nu står frøken remoulade i barnevognen under vores store æbletræ og sover dejligt).

Der er begrænset forskning om at bære sit barn i vikle, men der er masser af forskning om at være tæt på omsorgspersonen hud mod hud – også kaldet kangaroo care. Og det kan man jo ligeså godt være i en vikle, hvorfor det kan sidestilles, da der er store ligheder. Forskningen tyder på, at der er mange fordele ved at bære sit barn:

  • Det beroliger nervesystemet, hvorfor baby har ro til at udvikle sig i både følelsesmæssigt, kognitiv, sprogligt, social og motorisk retning.
  • Gråd reduceres med op til 85%. Dog har enkelte studier vist, at der ikke er den store effekt på børn med kolik. Men mon ikke det er et forsøg værd?
  • Det mindsker stress.
  • Reducerer smerte.
  • Stabiliserer core muskulaturen, fordi baby følger omsorgspersonens bevægelser.
  • Vestibulærsansen styrkes.
  • Det styrker tilknytningen mellem omsorgsperson og barn, hvorfor f.eks. risikoen for fødselsdepression/belastningsreaktion mindskes. (Her tænker jeg forskningen kan være mangelfuld, for hvordan kan vi måle, om tilknytningen/relationen er bedre hos dem der vikler, frem for dem, der ikke gør? Og hvem siger at dem der ikke vikler, har en dårligere tilknytning til deres barn? Dog findes der masser af forskning, der påviser at en sund tilknytning har tæt sammenhæng med hud mod hud.)
  • Det kan have store fordele hos børn med vanskeligheder eller specielle behov. F.eks. børn med autisme eller for tidligt fødte(som der findes virkelig mange studier på).

Hud mod hud er i øvrigt også fremmende for et godt ammeforløb. Bl.a. fordi vi udskiller kærlighedshormonet oxytocin, som hjælper mælkeproduktionen på vej.

Dog viser forskningen også, at “bare” det at holde baby i sine arme, reducerer gråd. Det tænker jeg, fortæller noget om, at børn gerne vil være tætte på os. Nogle gange møder jeg holdningen, at børn skal lære at sove selv. Ja, det skal de måske også, men er det naturligt? Er det i virkeligheden ikke noget, vi har skabt, fordi mor skal ud på arbejdsmarkedet igen og derfor bliver vi nødt til at lære baby at være uden os? Jeg har ikke noget rigtigt svar, men jeg tror ikke nødvendigvis, det er meningen, at vi får børn for at lære dem at være selv. I hvert fald ikke det første stykke tid af deres liv. Seperationen kommer vel naturligt, når barnet er klar til det? Jeg ved det ikke. Men jeg ved, at min baby ind imellem falder til ro af at være hos far eller mor og nogle lure bliver også taget i viklen. Om morgenen og aftenen fungerer viklen og midt på dagen dur barnevognen. Det fungerer for os.

Nogle stiller spørgsmålstegn ved, om man giver baby dårlige vaner ved at bære rundt på dem. Hvis det er en dårlig vane, gerne at ville have tryghed og nærhed så ja. Tryghed giver tillid! Men med min faglige viden ved jeg, at det ikke er muligt at forkæle små babyer. Det handler udelukkende om at opfylde de behov baby har og ind imellem, er dét at være tæt på mor eller far et behov der skal dækkes ligeså vel, som at spise og sove. Om det er så er i en vikle eller på en arm, er hvad der fungerer bedst.

Jeg startede med at bruge en strækvikle, da baby var lille, men nu er hun blevet for tung til den synes jeg, så jeg bruger en ringslynge istedet. (Tak til min svigerinde for at lære mig det:) Det er praktisk, fordi jeg har hænderne fri og jeg skal ikke gå rundt og bære på hende med min ene arm og få skide ondt i arm, skulder og nakke. Så her hos os, er det både af praktiske årsager og fordi det virker. Og så er det hyggeligt. Billedet herunder viser en strækvikle i brug.

Jeg er relativt nybegynder ud i det her med at vikle og har haft stor gavn af at være medlem af gruppen “Slyngegalleriet” på Facebook. Her er der mange garvede viklere, som altid er parat med en hjælpende kommentar, hvis du f.eks. er på røven over bindingen af viklen. Jeg har også fundet ud af, at det nærmest har sit helt eget sprog, det her med at vikle. Det findes mange forkortelser for alt muligt og mange, mange forskellige vikler i alle mulige farver og kvaliteter. Men det behøver ikke være særlig omstændigt, hvis du bare gerne vil have en vikle, der fungerer for dig. Du kan købe en til rimelige penge i god kvalitet. Jeg har f.eks lige købt en rigtig fin ringslynge hos Tidsel i mærket Yaro.

Men bliver du først bidt af det, er der ingen vej tilbage. Inden du ser dig om, har du en samling (eller stash, som det hedder i “slyngesprog”) af alle mulige vikler i forskellige farver. Og så vidt jeg er orienteret, mister viklerne ikke særlig meget i værdi, så du har dig en god opsparing, hvis du har en orn´li samling.

Er du i tvivl om hvad du skal købe og vil du gerne prøve at gramse nogle vikler, kan du altid dukke op til en omgang Viklegrams der er arrangeret af ildsjæle, der bare gerne vil dele deres glæde for vikler. Du kan også se mere om disse arrangementer i “Slyngegalleriet”. Jeg var f.eks. i IKEA forleden til en omgang Viklegrams. Billedet nedenunder er bare et lille udsnit af, hvad der lå i IKEAS sofaer.

I øvrigt er det her med at bære sit barn jo en ældgammel tradition, som engang var nødvendig for kvinderne, for at kunne få noget for hånden, for at hjemmet ikke skulle brase fuldstændig sammen. Så det er ikke noget nyt og fancy, nogle smarte mødre har fundet på for nylig. Anyway, jeg synes det er mega fedt – og jeg kan få hænderne fri til at lave kaffe. Og få en leverpostejmad. Med agurk, når det skal være ekstra fint.

Måske er du blevet inspireret, måske synes du ikke lige, det er noget for dig. Uanset – så tak fordi du læste med.

Kram hinanden og Jeres unger en ekstra gang og ha´ en dejlig aften!

PS. Indlægget er bygget på videnskabelige artikler (så jeg er sikker på, at kilderne er i orden) og mine personlige betragtninger.

Følg mig gerne på InstagramFacebook eller Bloglovin.

Man får det ind med modermælken, som man siger…

I tirsdags var en ganske særlig dag. Jeg skulle ud alene med baby for allerførste gang om aftenen til et helt rigtigt arrangement. Aftenerne herhjemme kan godt være lidt urolige, så det er en udfordring at skulle ud af huset. Sådan mere end bare en gåtur.

Som jeg har nævnt før, finder jeg på mange ting her under barslen. Det kan være en kende trivielt, så det er rart at have andre begivenheder at se frem til og have voksne mennesker omkring én, der faktisk kan føre en samtale frem for grrrrr, bblllrrr, mmmbbbrrrr, aaaaaaiiiiiiii, uuuuuuuu, iiæææææhhhh. Forstå mig ret, jeg elsker at gå hjemme med min lille remouladeprinsesse og nyder hvert eneste øjeblik jeg har sammen med hende, men andre input i min hverdag er også velkomne.

Jeg er frivillig Co – Lady i Ladies First, som er et karriere – og iværksætternetværk, der findes i byer rundt omkring i Danmark. Indtil nu, har der ikke været et netværk i Odense, men det har to andre seje damer og jeg selv lavet om på. I tirsdags havde vi vores første event om at være professionel på de sociale medier. Foredragsholder var Marie-Louise Munter med location på Co-Working i Odense. Nu er det ikke fordi jeg har gjort benarbejdet i at arrangere eventet, fordi jeg jo blev mor midt i det hele – men jeg tager revanche til næste event. Det lover jeg.

Men det vigtige i dette indlæg er, at jeg kom ud af døren. Alt var planlagt ned til mindste detalje med buffere til amning og remoulade. Og det gik faktisk vældig godt. Jeg kom ud af døren, min babypige opførte sig så fint i halvanden time og jeg fik vekslet få rigtige ord med rigtige mennesker. Jeg havde hende siddende i min orange ringslynge der matchede til min blå blondekjole (ja I know, men når jeg ikke kommer ud så tit, vil jeg gerne se ordentlig ud, når jeg endelig gør det). Baby var i sin fineste lyserøde dragt. Dén farve matchede ikke, men til gengæld var det en Småfolk. Alt i alt synes jeg selv, jeg havde overskud og selvom jeg ikke hørte noget af foredraget, synes jeg det var fedt at komme ud. Lige efter foredraget startede, blev baby sulten og jeg måtte gå ud, hvor hun kvitterede med en vældig højlydt remouladeprut. Jeg ved ikke om, det var hendes måde at sige på, at netværk for kvinder ikke kunne kede hende mere, men sød var hun i hvert fald, indtil hun blev for træt og jeg trillede barnevognen hjem midt i det hele. Så det der med at netværke og gøre karriere, får hun ind med modermælken. Bogstavelig talt. Hun kan jo ligeså godt lære det.

Og sådan har jeg mine små sejre i hverdagen og bliver mere og mere vant til at være mor. Nu har jeg også sluppet følelsen af, at det bare er et barn jeg passer og de voksne kommer og henter hende lige om lidt. Hun er faktisk min og vi får det så fint til at fungere.

Hvis du er mere interesseret i at læse om Ladies First kan du se mere her og melde dig ind i Facebook-gruppen for Odense her.

Ha´ en skøn dag:)

Følg mig gerne på InstagramFacebook eller Bloglovin.

Budgetvenlig planlægning

Når nu jeg går hjemme med baby, begynder min hjerne at spekulere i alt muligt lige fra aktieinvestering, kandidatspeciale og madplanlægning. Det må være en form for selvstimulering, når nu de ord jeg siger allerflest af på en dag er prutfis, prutskid og prutbøvs. Måske min hjerne forsøger at fortælle mig, at jeg mangler input i min hverdag og noget seriøs voksenkontakt.

I forrige uge kastede jeg mig over vores madkonto. Jeg blev inspireret af en tråd på Facebook i gruppen “Økoyngel”, der handlede om, hvor mange penge en familie i gennemsnit bruger om måneden, hvis man i store træk lever økologisk. Og der er faktisk mange familier på to voksne og to børn, der kan leve for 3000 – 4000 om måneden på 80% økologisk (!). Ja altså, nu er jeg jo på SU og jeg ville egentlig gerne ligge deromkring i budget, men det gør jeg bare ikke. Nogle gange går der lidt for meget barsels-jordbærkage i den og så skrider budgettet altså engang imellem. Så jeg er gået all in på madplaner og har faktisk fundet ud af, at jeg egentlig køber lidt for meget unødvendigt til husholdningen. Før lavede jeg madplan i mit hoved. Det troede jeg egentlig var fint nok, men det viser sig at være forkert antaget.

Nuvel, der er lavet madplan og pludselig handler jeg for mindre hver uge (til min egen store overraskelse). Jeg bestræber mig på at handle ind én gang om ugen og det er stadig via nemlig.com. Det er altså bare det letteste lige i øjeblikket med en lille baby. Derudover går mig og baby på jagt efter Stop Madspild i Netto og Fakta og går udelukkende efter fisk eller kød fra økologisk/fritgående dyr. Og jeg skal lige hilse at sige, at det har været en god dag, når der er oksekød på tilbud, det sker nemlig ikke særlig ofte. Så et par gange om måneden kommer jeg hjem med en bærepose fuld af billig mad, som ikke fejler en skid. Lige til at stoppe i fryseren. Og vi får virkelig mange fiskefrikadeller. Som i virkelig.

Det greb om sig, det med planlægningen. Jeg er et vældig struktureret (og kontrolleret) menneske og en dag så jeg mig selv gå med barnevogn i blæsevejr med en tavle, der var ved at blæse væk. Tavlen er købt billigt hos Trævarerfabrikkernes udsalg. Nu hænger den i vores køkken og fortæller os dagligt, hvad vi hver især skal og hvad der står på menuen til aftensmad. Det skaber overblik og jeg forestiller mig, at vi bliver rigtig glade for planlægningen også når baby bliver større og begynder at gå til fritidsaktiviteter. Vi er en aktiv familie, så det er ret skønt at få overblikket. Jørgen sagde endda, at det var helt rart at have noget analogt. Indtil videre har vi brugt fælles kalender på telefonen og det fortsætter vi med. Men tavlen giver os et helt andet overblik og vi er allerede glade for den.

Jeg tror at planlægning gør noget godt for familien og jeg glæder mig til at se om både tavlen og madplanen virker.

Har du nogle tips til at holde lavt budget og til at planlægge i familien?

Ha´ en skøn dag:)

Følg mig gerne på InstagramFacebook eller Bloglovin.

 

Hvem f… har fundet på tigerspring?

Jeg tænkte, at det var noget opreklameret fis og en dårlig undskyldning for at ens barn græder uden grund. Men… jeg må nok tilstå, at der alligevel kan være noget om det. For min lille søde baby startede pludselig en lavine af urolige aftener med gråd, som vi endnu (delvist) har svært ved at høre, hvad betyder. Jeg kan nogenlunde tolke “jeg-er-fucking-sulten-NU” – gråden, men resten er altså en smule svært at høre forskel på. Og nogle gange er mor den eneste i verden, der kan trøste bare nogenlunde og man får jo skide ondt i arme, skuldre og ryg af at bære rundt på et barn, der vokser med raketfart. Jeg er så glad for min vikle, der kan aflaste lidt og give mig begge hænder fri – mest til at lave kaffe. Jeg. Elsker. Kaffe. I øvrigt kan baby virkelig godt lide at falde i søvn i viklen og det er altså ret så hyggeligt. Tigerbabyen er imidlertid faldet til ro og i følge appen “Vidunderlige uger”, kommer det næste om et par uger.

Jeg gør ting nu, som aldrig ville være sket før. F.eks.:

– Jeg smider virkelig meget kold kaffe ud. Jeg når lige at lave en kop, men jeg drikker sjældent det hele.

– Når jeg er oppe om natten for at amme, læser jeg alle mulige mærkelige artikler. F.eks. om investering og aktier og forleden nat læste jeg om, hvilket regnslag der er bedst til barnevognen.

– Jeg har sunget elefantens vuggevise min. 1000 gange allerede og når jeg ikke synger den, gør min hjerne.

– Jeg går ikke særlig tit på toilettet alene. Jeg skal altid på toilettet når baby sidder på mig i viklen og jeg ikke lige kan lægge hende fra mig. Ville det være upassende at nævne i en tale til hendes konfirmation?

– Forleden gik vi tur og baby blev sulten NU. Så jeg måtte flashe bryster midt ude i skoven og den mandlige løber der kom forbi, kiggede forlegent alle mulige andre steder hen. Dagen efter måtte jeg amme nede på havnen.

– Jeg får virkelig tit kæmpe store bussemænd på brysterne, når jeg ammer. Det må være en lettelse for baby, at komme af med dem.

– Jørgen og Merete (dem kan du læse meget mere om her) snakker virkelig meget om lort. Det kunne vi såmænd også før, men nu er det ikke vores eget. (!) Et lille udsnit kunne være: Var der meget lort? Hvornår har prutfisen sidst skidt? Var der en prutbøvs? Hvor mange kroner har hun brugt på bleer idag? Har hun skidt på dig idag?

Men når man så får en smil fra sin baby er alt forladt og jeg glemmer både træthed og lugten af gylp og sved. Det er virkelig så fantastisk, som folk siger.

Og så er jeg virkelig glad for, at jeg i forvejen er a – menneske og elsker at stå tidligt op. Det er en virkelig god morgen, når baby tager sig en lur i viklen, jeg kan nå at lave kaffe og lækker morgenmad og solen skinner ind af vinduet. Så er alt godt.

Fik du i øvrigt læst min hjemmefødselsberetning? Den kan du læse på Pixizoos hjemmeside lige her.

Følg mig gerne på InstagramFacebook eller Bloglovin.

Status på moderskabet

Idag er remouladeprinsessen lige præcis 4 uger. Jeg har med andre ord været nogens mor i 4 uger og har gjort mig nogle opdagelser og tanker om det, alle andre mødre i den hemmelige klub, snakker så meget om. Læs mere om den hemmelige klub for kvinder her.

1. En nabo spurgte mig forleden, om det ikke var fuldstændig fantastisk at være blevet mor? Jo, hvis det ikke lige var fordi, at jeg faktisk ikke har forstået det endnu. Jeg elsker min lille remouladeprinsesse og hun er simpelthen den skønneste baby, jeg nogensinde har set. Faktisk er det jo ikke alle babyer, der er kønne – men det er min baby altså. Hun er virkelig smuk. Men jeg har det stadig lidt som om, jeg stadig er barnepige og at forældrene snart kommer hjem og tager over. Med tiden fatter jeg vel, at jeg har lavet et barn.

2. Jeg havde virkelig glædet mig til at hoppe i min flotte vinterfrakke fra Danefæ. Og det var virkelig nedslående at konstatere, at mine bryster simpelthen ikke kan være i den. (WTF) Nu støder jeg ikke længere ind i ting med min store gravide mave. Nu rammer jeg alting med mine bryster. Det ligner lidt, at jeg har overtalt den stakkels plastikkirurg til at give mig dobbelt op på implantater. Men det er altså bare mine naturlige ammebryster.

3. Efter lidt over to uger kunne jeg gå en tur igen. Babyen bliver rask væk lagt i barnevognen og jeg traver afsted. Men af en eller anden årsag, kan baby ikke lide at man handler ind. Idag var jeg i Netto og nåede at lægge 3 ting i kurven før resten af turen i Netto var hjerteskærende babygråd og fyldt med mor – sved. Næste gang prøver jeg Fakta. Måske hun bedre kan lide det?

4. Jeg er ikke interessant længere. Babyen render med al opmærksomheden og faktisk er det lidt som om, forældrene er helt glemt. (smiley med store øjne) Men hun er virkelig også lækker.

5. Mange mødre vil utrolig gerne dele ud af deres store mor – visdom. Men hør nu her: hvis jeg gerne vil have et godt råd, skal jeg nok selv bede om det. Og ellers skal du egentlig bare holde mund. Det er meget nemt. Så stop lige dig selv i tide. En bekendt gav mig engang det råd, at jeg skulle vælge nogle få ud, jeg gerne ville bruge, hvis jeg havde brug for råd. Dem har jeg valgt for længe siden og bruger dem gerne.

6. Babyer vokser virkelig hurtigt! Jeg synes allerede min lille lækkerhed er blevet virkelig stor. Jørgen siger børn kun er til låns. (Ja ok, som om)

7. Du må som udgangspunkt gerne holde min baby. Men først når jeg giver lov og jeg forbeholder mig retten til at tage hende igen. Det er mit barn og jeg er løvemor. Punktum.

8. Babygråd er jo fuldstændig forfærdeligt, når det er ens egen baby. Jeg kan også begynde at græde, når hun græder. Og svede. Jeg sveder virkelig meget altså.

9. Jeg har næsten ikke flere færdigretter i fryseren = jeg skal snart til at lave mad igen. Sådan rigtigt. Shit. Jeg må finde en løsning. Nogle gode forslag?

10. Min mand er fuldstændig vidunderlig. Vi har lavet en familie sammen. Større kan det faktisk ikke blive.

Følg mig gerne på InstagramFacebook eller Bloglovin.

Hvor mange bleer kan man egentlig nå at bruge på et døgn?

….er en konkurrence som babyen deltager i hver eneste dag. Tricket er at slå en skid, så forældrene kan høre, at det ikke bare er luft. Det lyder faktisk fuldstændig som om, at måsen siger “Far”. Virkelig. Far skifter ble. Måske når man – hvis man ligger i den helt rigtige position – at tisse lidt på ham, inden han får givet én en ny ble på og knapper tøjet. Hvorefter man skider igen. Samme procedure. Og så skider man igen. Og igen. Helst en 3 – 4 gange, så vi kan nå at ramme 10 – 15 bleer på et døgn. Rema 1000´s bleer er bare skønnest når de er HELT tørre. Vi bruger blestørrelse 1, men efterhånden skal vi op i en 2´er og vi er jo også interesseret i at få resten af 1´erne brugt. Det er jo helt pinligt at blive ved at bruge dem til nyfødte, når man er knap 3 uger gammel. Come on.

Indtil videre har jeg som mor til remouladeprinsessen prøvet at skifte tøj på mig selv ca 4 gange på én dag. Hvis det ikke er gylp, så er det enten mælk der flyder i enorme mængder ud over baby og mig eller fordi hun simpelthen skider på mig, når jeg ikke er hurtig nok til at få lagt en ny 1´er ble på måsen. Og så sveder jeg helt utrolig meget. De siger man skal drikke meget vand, når man ammer, men jeg tror mere, det er fordi, du sveder helt absurd meget. Det er nogle gange svært at vurdere på sengetøjet, om det er lækket mælk eller sved.

Fødslen var en virkelig god oplevelse. For det første – overvejer du hjemmefødsel – så gør det! Og se at få fat i et kar der kan smertelindre lidt. Og lav en masse yoga op til, så du har styr på din vejrtrækning. Resten skal den søde jordemoder nok guide dig igennem. Nu havde remouladeprinsessen virkelig travlt med at komme til verden og veerne startede i biffen sent om eftermiddagen (vi så filmen færdig og jeg fik IKKE lov at cykle hjem) og 5 timer senere fødte jeg. Jeg har hørt, at mange græder når de får babyen op til sig, men jeg havde det mere som om, at jeg var med i Blinkende lygter og lige havde fået et par på skallen af Søren Pilmark. Den store moderkærlighed som alle snakker om, kom først snigende efter et par dage. Og det var godt. Ellers tror jeg kommunen var kommet efter mig og havde stemplet mig som dårlig mor. Af samme årsag sagde jeg det ikke til nogen, før jeg var sikker på, jeg elskede mit barn. Og det gør jeg – helt ind i knoglerne. Vi kan kigge på hende i timevis og bare hun ligger 30 minutter i barnevognen, savner jeg hende allerede. Første gang hun skulle sove i barnevognen, sad vi og stirrede på babyalarmen og jeg var ved at give mig til at græde. Men hun klarede det. Og det gjorde jeg også.

Barselsboblen er udover kærlighed også præget af strikketøj – om end det ikke bliver til så meget af gangen – middagslur, tanker om hvordan jeg skal sy min næste ammekjole i et fuldstændig vidunderligt retrostof fra Vintage in my heart (se billede) og forsømte katte.

 

Og mens jeg alligevel sidder i ammefortet i sofaen, kan jeg ligeså godt læse den meget oplagte “Hvor lagde jeg babyen?” af Julia Lahme. Den må vel siges at være obligatorisk som førstegangsmor.

Alt er i det hele taget godt i barselsland. Og her skal jeg være mange måneder endnu!

Ha´ en vidunderlig dag!

Følg mig gerne på InstagramFacebook eller Bloglovin.