Så lidt skal der til

Nu er det sådan, at nogle dage bare er bedre end andre. Og hvis man nu (læs=jeg) har haft en mindre god dag, skal der altså bare ikke særlig meget til, for at vende skuden.

Jeg kommer på arbejde imorges og på mit bord står en kæmpe flødebolle fra Lagkagehuset. Fra Lagkagehuset!! Ved I hvad det betyder? Det betyder lækkert og tilpas snasket kvalitetsskum og chokolade.

IMG_2613

Den er fra en meget sød kollega, der fik min hjælp til noget teknik forleden og hvor jeg lige i forbifarten nævner, at hun da kan give en flødebolle en dag. Som sagt så gjort.  Og nu ligger den i min mave.

Og ved I hvad? Min dag har bare været skide god. Tænk sig, at en kollega går ned i Lagkagehuset for at købe en flødebolle til mig, fordi jeg har hjulpet hende en lille bitte smule. Det er god karma! Gode kolleger er guld værd og hermed en opfordring til alle om at gøre en lille bitte forskel hver dag, for dem du er sammen med. Der skal så lidt til at glæde andre. Lad os gøre mere af det gode for hinanden!

Bevidst fjernsyn

For nogle år siden flyttede jeg for mig selv uden særlig mange møbler og heller ikke noget fjernsyn. Helt bevidst valgte jeg fjernsynet fra. Jeg kom egentlig på idéen af flere årsager.

  1. Jeg brugte ALT for meget tid på intetsigende programmer, serier, dårlige nyheder og alt muligt andet fuldstændig ligegyldigt gejl. Jeg ville gerne udnytte tiden bedre.
  2. Jeg havde en kollega, der ikke havde haft fjernsyn i mange år. Og hun er altså helt normal, på trods.
  3. Der var ikke tilsluttet antennestik i min nye lejlighed (Læs: 1500 kr. på oprettelse, nyt fjernsyn og en tv – pakke med kanaler jeg alligevel aldrig ville få set.)

Det var i starten ret tomt, fordi jeg før havde været vant til lyden af f.eks. morgen tv eller bare ligegyldig baggrundsstøj fra TV2 NEWS. Men så købte jeg Spotify Premium og et par højtalere og hørte enten dét eller P3. Lige pludselig fik jeg masser af tid. Til at strikke. Til at læse. Til at gå ture. Til at cykle (dengang trænede jeg for vildt på min racercykel, nu hænger den mest ude i skuret og blomstrer). Til at være sammen med veninder. Til at pleje mig selv. Og jeg må bare sige – det var SÅ skønt og faktisk kom jeg virkelig til at holde af mit eget selskab og sådan har jeg det stadig.

Efterhånden begyndte jeg at streame programmer fra DR1 eller TV2 Play på computeren. Det gode ved dét er, at man ser noget man har lyst til, lige præcis når det passer ind i krammet. Og da Jørgen så kom ind i billedet, blev det udvidet med Netflix.

Vi ser fjernsyn, når det passer ind og det er langt fra hver dag, det sker. Da vi købte vores hus, insisterede Jørgen på at have et fjernsyn, så det gjorde han – for sine penge. Jeg mente, jeg sagtens kunne undvære, så teknisk set er det Jørgens fjernsyn. Men jeg må indrømme, at det nu er dejligt at kunne se film på et ordentligt fjernsyn. (Og når han nu læser det her, siger han måske; hvad sagde jeg, du skylder mig halvdelen)

I lang tid synes folk, det var meget mærkelig, at jeg intet fjernsyn havde og blev meget overraskede. Men jeg er nu glad for, at jeg tog fjernsynet op til overvejelse.

Synes du det er sært, hvis man ikke stener fjerner?

God mandag aften:)

Følg mig gerne på InstagramFacebook eller Bloglovin.

Øko Fællesskab

IMG_2602

Lad mig lige starte med at slå fast – jeg har ingen penge eller produkter fået for at skrive dette indlæg, det er altså ikke sponsoreret. Jeg synes blot, at når man møder et virkelig godt koncept, skal man dele det.

Tjek www.ØF.NU. Øko til folket. Det er lidt samme koncept som Årstiderne. Du bestiller en kasse med grøntsager, frugt, fisk eller kylling og får det leveret. Og det er her, det smarte kommer ind i billedet. Du laver et øko – fællesskab med dine naboer eller andre der bor tæt på og sparer dermed på portoen. Jo flere I er, jo mere sparer I. Jeg har fået årstiderne leveret i nogle år og synes det er godt med lidt konkurrence på den front. ØF´s grøntsagskasser er nemlig billigere end Årstiderne og det kan en jyde som mig jo godt lide. I øvrigt kan jeg virkelig godt lide at få leveret mad til døren. Jeg har det lidt stramt med at handle ind – derfor gør jeg det kun én gang om ugen. At handle ind er simpelthen så kedeligt.

Nu har jeg oprettet min eget fællesskab her på vejen og håber på, at andre også har lyst til at få glæde af det, så vi kan spare lidt på portoen. Og så er det ret hyggeligt, at man som naboer har et fællesskab. Det er vigtigt med gode naboer. Hvis du ikke bor lige i nærheden af mig, så opret dit eget fællesskab sammen med dine naboer.

Nu er jeg ikke øko fanatisk, men jeg vil gerne være med til, at vi passer på miljøet i fællesskab. Og dette er mit lille bidrag.

God søndag:)

En lille smule selvforsynende

…kan man vel godt kalde det, når man har 3 æbletræer og et par brombærbuske i haven? Ja okay, det er måske i virkeligheden lidt overdrevet. Kom igen, når du har høns og højbede i haven. Mindst. Nå, men det er i hvert fald virkelig hyggeligt, at plukke æbler af egen avl og spise brombær fra egen have til morgenmad.

Efteråret banker på og bladene begynder så småt at ændre farve. Det er jo vældig fint, når solen skinner og knapt så begejstrende, når det pisser ned, som f.eks.s idag. Ikke engang katten gider gå ud i lortevejret. Nuvel,til gengæld er det weekend og jeg kan sove længe de næste to dage. OG jeg skal tilbringe tid med skønne mennesker.

I øvrigt er gammelmissen fit for fight og killingen tror, den kan fange fluer. Alt er som det plejer at være.

IMG_2588 IMG_2589

Rigtig god weekend fra æbleland!

 

Hvor glad kan man egentlig være for en kat

…og er det gengældt? En kat er jo sin egen og jeg tror i bund og grund den er tilfreds med lidt (meget, eller okay, faktisk en del)mad, en sofa og lidt nus. Med fare for, at jeg kommer til at fremstå som en totalt crazy catlady ud over det sædvanlige, kommer der her et indlæg om en temmelig følelsesladet dag og en fuld kat.

Gammelmissen skal have renset tænder, hun halter og skal have fjernet en knude. Et såkaldt 10.000 km. tjek hos den meget flinke dyrlæge. Dyrlæge ringer:” Christina, blodprøverne ser ikke gode ud, jeg screener hende for katteaids”. Mig:”Jamen det er hun da vaccineret for?”. Dyrlæge:”Nej, det bliver katte faktisk ikke.”

WTF.

Jeg forestiller mig det værste. Nu får jeg ikke gammelmissen med hjem. Jeg bliver så ked af det og må grådkvalt køre hjem fra arbejde, mens mine forstående kolleger heldigvis ikke synes det er mærkeligt, at jeg hyler over en kat. (TAK)

Dyrlæge ringer:” Ingen aids, ingen gigt, kun lidt dårlige, gamle tænder. Hvornår kommer du og henter hende?”

Phew. På nuværende tidspunkt har jeg allerede forestillet mig, at jeg skal hente en tom kattekasse, pakke hendes madskåle sammen og aldrig mere se hende i live. Og nu tænker jeg på, om min forestillings – og refleksionsevne er for veludviklet og om jeg ikke bare lige skulle tage at slappe lidt af og få mig nogle rigtige problemer.

Nu går gammelmissen rundt som om hun er skide fuld af narkosen og kan nærmest ikke gå 2 skridt uden at vælte omkuld. Men hun er her og jeg må bare konstatere, at jeg virkelig er glad for den kat. Sikke nogle bånd man kan knytte til et dyr. Halleluja.

IMG_2586

På billedet ligger selvfølgelig en morsyg kat med stængerne i vejret og savler. Hun er sgu så sød.

Følg mig gerne på InstagramFacebook eller Bloglovin.

Når bryllupsgaverne varer længe

Jeg kan virkelig godt lide, når bryllupsgaverne ligesom bliver ved med at holde. Jeg tænker på det hver morgen, når jeg drikker kaffe af de keramikkopper min bror har lavet. De er forresten skide flotte. Og så er det noget særligt, at han har lavet dem selv. Eller alle de andre kopper vi fik. Eller når jeg ser mig rundt om i stuen på alle de finurlige pyntegenstande, folk har købt. Folk har stået i en forretning og tænkt på os, i det øjeblik de har købt gaven.

IMG_2566

 

Vi fik også, af et vennepar, billetter til Zirkus Nemo. Det startede vi weekenden med igår. Jeg ved ikke rigtig om det er lidt Jørgen og Merete – agtigt, men jeg må bare sige, at jeg skreg af grin. Personligt er jeg ret vild med Smadremanden. Eller Smadre – manden fra Otterup. Hvor befriende må det ikke være, at svine alle til, sådan på den virkelig grove måde? Publikum inkl. børn blev kaldt alt lige fra grimme lorteunge til lebbeso. Og så fik de i øvrigt en undskyldning efter forestillingen. Tjek denne her, hvis du trænger til at grine over noget, der er så plat, at man simpelthen ikke kan lade være.

Det var den perfekte start på weekenden.

Følg mig gerne på InstagramFacebook eller Bloglovin.

Rolig lørdag morgen

Jeg tror faktisk det bedste tidspunkt på ugen for mig er lørdag morgen. Weekenden er lige begyndt og der er helt roligt. Jeg vågner næsten altid tidligt og står op først og det bedste er den kop kaffe med fløde jeg drikker i fred og ro. Idag har jeg købt Politikens e- avis og sidder i sofaen med strikketøjet, avisen og kaffen. Det er selvforkælelse ud over det hele, som ikke findes i hverdagen. Jeg elsker dette øjeblik.

Noget af det jeg nyder allermest lige nu, er tanken om, at jeg ikke skal noget som helst før mandag morgen. Andet end at slappe af, sy, strikke og lave god mad og hygge om min mand.

Livet er skønt og det handler om at nyde det og få noget ud af det – lige nu. Lige i dette øjeblik. Tak fordi du læser med. Ha´ en rigtig dejlig weekend.

IMG_2526

Følg mig gerne på InstagramFacebook eller Bloglovin.

 

Efterårshaven

…er et kapitel for sig. Jeg nyder efteråret rigtig meget. Der er noget helt specielt ved de kølige morgener og de lune eftermiddage. Farverne. Blæsten. Regnen. De røde nyplukkede æbler. Bærbuske.

Vi har en nem og skøn have og det er første efterår, vi har i den. Vi har boet i huset i næsten et år og det har været spændende at følge årets gang i haven. Nogle siger, at man ikke føler sig rigtig hjemme, før man har tilbragt et år i huset og fulgt alle årstider. Det tror jeg er helt rigtigt. Der er flotte blomster og stauder. Fantastiske rød-orange roser. Duftende lavendler. Og en virkelig irriterende arkitektens trøst, der vokser HELT uhæmmet.

Her til eftermiddag har jeg plukket brombær og snart kan jeg også plukke æbler fra de tre æbletræer vi har. Hvis vi er heldige, kommer der et kæmpe regnskyl – det er virkelig hyggeligt at sidde indenfor med te, mens det pisser ned udenfor. Jeg er så priviligeret.

IMG_2364

IMG_2521

Følg mig gerne på InstagramFacebook eller Bloglovin.

At løbe en tur

…gør jeg ret jævnligt. Mest om morgenen – ja, det lyder crazy, men det fungerer for mig og min hverdag. Så er det ligesom overstået og jeg får en god start på dagen.

Nu er denne blogs fokus jo ikke noget med motion og sund kost, men hvis det indeholder glædelige begivenheder, vil jeg gerne dele det med Jer. Igår deltog jeg i et mindre løb her i Odense. Sammen med mig, havde jeg min familie med bl.a. nevø og niecer som heppekor. Jeg løb 5 km og det var skide hårdt. Jeg havde sidestik HELE vejen og det er til at blive en smule olm over. Lige indtil jeg var 200 m fra mål og 3 børn kom løbende mig i møde og heppede på deres faster – og de løb med mig hele vejen i mål. De 200 m var slet ikke hårde. Som i overhovedet. Det var helt vildt fedt! Når nogen står og hepper på én, kan man godt lige give den lidt mere gas. Især når det er 3 meget søde børn.

FullSizeRender

Følg mig gerne på InstagramFacebook eller Bloglovin.

 

At være gift

…er faktisk overordentlig fantastisk – når nu man som mig, har fundet den smukkeste og mest rummelige mand, der findes. Udover at der er blevet tilføjet lidt til mit navn og jeg går med en meget smuk ring, er der noget ganske særligt ved at have sagt ja til at leve med et andet menneske i et ægteskab. At give sig selv helt til et langt liv med masser af glæde, oplevelser, humor, grin, sjov, hverdag og måske også en tårer i ny og næ, er specielt. Specielt og dejligt. Sådan helt ærligt, føles det nu ikke så anderledes end for en måned siden, andet end at nu er ringen ligesom sluttet. Så at sige.

Jeg har nu været en gift kvinde i 17 dage og jeg overvejer allerede, hvor tit man egentlig kan tillade sig at fejre sin bryllupsdag? Jeg er selvfølgelig ude i, at vi ikke kan nøjes med en gang om året. Jeg tænker hver måned. Eller hver anden. Bare lige en markering a la vi-spiser-sushi-og-drikker-kold-hvidvin. Kunne man ikke lave en månedlig sushitradition? Eller lammeskanktradition? I kærlighedens navn? Jeg synes det lyder rimeligt.

Jeg har netop smidt min flotte brudebuket ud. Den var vissen og kedelig at se på. Jeg havde overvejet at få den tørret, men på den anden side, synes jeg faktisk, at visne blomster ser ret kedelige ud. Heldigvis er det muligt at tage billeder. Gudskelov for det.

IMG_2434

Følg mig gerne på InstagramFacebook eller Bloglovin.