Nytår i 50´erkjole

Dette år har på mange måder været fantastisk. Jeg har nu blogget siden d. 10.8, hvor jeg skrev mit første indlæg. Jeg har været langt omkring på bloggen, men allermest har det handlet om min kreative legeplads. Jeg har syet en del kjoler og strikket en masse lækre sager og det er vildt at tænke på, at jeg har nået alt det. Jeg elsker min blog og FruFrilda er mit frirum. Jeg elsker at dele mine kreative indslag med Jer men også scener fra et ægteskab i form af Jørgen og Merete. De er ganske vist lidt karikeret, men der er alligevel et gran af realisme i det.

Som ugerne går, får jeg flere og flere følgere og jeg kan se, at der er mange der besøger min blog. Og det er ret vildt, at noget jeg skriver, læses af andre. Så TAK fordi du følger med i mine småsyslerier på både den ene og den anden front.

Og så til dagens kreative indslag. Jeg har de sidste dage syet på endnu en 50´er kjole fra Professorinde Ella Lunds store sybog, som jeg før har omtalt her. Den er dekoreret med små detaljer; læg ved skulderen, krave, lynlås i siden og knapper. Den er blevet ret fin, hvis jeg selv skal sige det og jeg synes virkelig, at jeg er ved at blive rigtig gode venner med Professorinden. Det varer ikke længe, før jeg kaster mig ud i endnu et projekt.

IMG_3180 FullSizeRender IMG_3184 IMG_3181

Kufferten er mest til ære for Jørgen – men den er nu også ret fin.

Jeg faldt i øvrigt over denne passage om månedsbenklæder i hendes store sybog:

“Nu skal der tales feminint, alle unge kvinder er mere eller mindre handicappede een gang om måneden, derfor gælder det om at gøre denne periode så lidt trist som muligt og ødelægge så lidt af det pæne tøj som muligt. Selvfølgelig kan man bruge meget gamle benklæder, men dette virker blot endnu mere trist.”

Så altså, man er reelt handicappet én gang om måneden. Så ved I det.

Rigtig godt nytår til Jer alle – vi blogges ved i 2016.

Følg mig gerne på InstagramFacebook eller Bloglovin.

Mors retrokjoler

Jeg har simpelthen lyst til at skrive et helt almindeligt indlæg, som modstykke til denne weekends fuldstændig uforståelige og vanvittige scenarie i Paris. Noget som er så fjernt, voldsomt og alligevel så tæt på. Jeg har lyst til noget almindeligt. Som viser, at livet leves og er fyldt med kærlighed og skønne oplevelser. Glæde, skønne ting og ris á la mande. Jeg har brug for at tro på, at vi sammen nok skal klare den. Ik? Og nu ikke mere opmærksomhed og energi på det.

I denne weekend har en tilbagevendende begivenhed fundet sted i vores skønne hus. Vi fejrede Mortens aften med mine søskende og far og det var ganske hyggeligt. Min søster havde en helt uventet overraskelse med til mig. Min mors gamle kjoler, som hun har gemt i mange år. Min mor døde for 20 år siden og dengang, pakkede vi en flyttekasse med alle min mors ting. Den kasse står nu hos min søster og hun tager den frem ind imellem.

Og nu har hun fundet kjolerne frem og blev enig med sig selv om, at det lige måtte være noget for mig med alt det retrostof jeg rager til mig i tide og utide. De er vildt flotte og jeg kommer nok til at sy dem en smule om, for de er lidt for store til mig. Men stoffet er helt fantastisk. Min far fortæller, at de er fra hhv. 1974 og 1976. Det er ret sjovt at forestille sig, at hun engang har spankuleret rundt i dem med høje hæle og drukket små kulørte velkomstdrinks.

IMG_2954 IMG_2955

IMG_2956IMG_2957

Er de ikke skønne? Vaskeægte arvekjoler!

Ha´ nu en dejlig søndag fyldt med skønne ting og kærlighed – ud over det hele. Og spar nu ikke på det.

Følg mig gerne på InstagramFacebook eller Bloglovin.

50´erkjolen

…er færdig! Langt om længe! Med hjælp fra Professorinden og Signe fra Skaberlyst, som jo faktisk er en moderne Professorinde. Den har jeg sgu godt nok bøvlet med et stykke tid i alle mulige og umulige afprøvninger af mønstre og stof. Men nu lykkedes det og jeg er faktisk ret stolt af mig selv. Jeg har simpelthen lært så mange nye ting og teknikker i denne proces, at jeg faktisk tror, jeg ville kunne sy alt muligt nu. Jeg har lavet finurlige indsnit, syet usynlig lynlås i, lavet sjalskrave og knaphuller. Kjolen er med rundskåren nederdel, for som Professorinden siger: “Man syner slankere i en rundskåren nederdel.” Så ved man ligesom det.

IMG_2725 IMG_2726IMG_2727

Stoffet og knapperne er købt i Stof og stil – der ligger en ret stor afdeling lige på vejen hjem fra mit arbejde. Og det er SÅ nemt lige at smutte derind forbi.

En af mine veninder sagde til mig en dag: “Christina, hvad skal du egentlig bruge alle de kjoler til, du syr?” Ja altså, jeg havde tænkt mig at bruge dem. Hvis jeg kan nå det. Men næste projekt kommer jeg ikke til at gå i – det er nemlig en kjole til en kollega. Og så har jeg selvfølgelig stof liggende til i hvert fald 4 kjoler mere til mig selv. Man skal aldrig gå ned på stof.

God weekend:)

Følg mig gerne på InstagramFacebook eller Bloglovin.

Professorinde Ella Lund

…er min nye syguru, symakker og lærermester. Jeg blev opmærksom på hende for nogle uger siden, da jeg gerne ville finde mønstre til kjoler fra 50´erne. Ella Lund har skrevet flere forskellige sybøger  til husmoderen i 50´erne, men i særdeleshed til de kvinder, der har børn.

IMG_2406

Citat: “Mange husmødres ønskedrøm er et eller andet selvstændigt erhverv, hvorved de kan tjene lidt ekstra penge, ikke fordi de ikke har nok af arbejde, men fordi dyrtiden har sat så voldsomt ind, at det er nødvendigt, at begge ægtefæller tjener noget.” 

Er det ikke skønt? Jeg er fuldstændig vild med sproget, det er skrevet i og alt hvad man kan lære om syteknik. Ella Lund fører én sirligt igennem de udfordringer man måtte have med symaskinen. Jeg har simpelthen fundet min en lille skattekiste, for bogen er ikke det eneste jeg har gaflet til mig.

Jeg var så heldig at finde bogen på DBA og med den, fulgte en taske med alle dertilhørende 46 mønsterark. Tasken har en rigtig sød historie. Jeg køber den af Line, hvis mor – Karen Marie – ejede tasken. Karen Marie døde i september sidste år og Line skal af med sin mors ting, hvilket er meget vemodigt for hende. Karen Marie har passet rigtig godt på sin sytaske og har tilføjet flere symønstre til den igennem tiden. Hun købte tasken – som var en luksusudgave – i 1956 for 135 kr. Hun lagde 35 kr. i udbetaling og betalte efterfølgende 10 kr. om måneden. Det var mange penge dengang og Lines forældre havde ikke for mange af dem. Karen Marie var rigtig dygtig til at sy og tasken var hendes kæreste eje.

IMG_2409 IMG_2408

 

Nu har jeg selvfølgelig lovet Line at passe rigtig godt på hendes mors taske. Det er så spændende at bladre bogen igennem og finde mange skønne mønstre, samtidig med at indholdet af tasken dufter en smule gammelt – det bliver meget autentisk og jeg bliver meget ærefrygtig. Jeg vil passe godt på den gamle, fine sytaske og tænke på, at før mig var der en kvinde der holdt meget af den og brugte den flittigt. Jeg håber jeg kan leve op til det, jeg vil i hvert fald gøre mit bedste!

Jeg sender Karen Marie og Line en kærlig tanke!

Følg mig gerne på InstagramFacebook eller Bloglovin.