En syaften med brændeovn og alt for mange fjer

Igår startede weekenden ude hos en veninde til syaften. Hun har et lille, meget fint og hyggeligt kolonihavehus med brændeovn. Brændeovn – det er noget af det hyggeligste jeg ved og en dag, vil jeg gerne selv have én i vores forstadshus. Det tror jeg lige er noget for Jørgen og Merete. (Kan du ikke lige huske, hvem det er, så læs her.) Så ved jeg godt, at der er noget med røgpartikler, der ligesom bliver sprosset ud over hele huset og ned i lungerne, men det skider Merete på. Brændeovn er pisse hyggeligt. Punktum.

IMG_2597

Men en syaften er faktisk en ret god idé. Udover at det er helt vildt hyggeligt at være sammen og snakke, så kan man hjælpe hinanden. Lige her, bliver det nok mest min veninde, der hjælper. Hun er nemlig håndarbejdslærer og helt vildt dygtig. Igår blev det for mit vedkommende kun til at tegne et mønster af til en 50´er kjole, hvorimod min veninde lige – uden mønster – klipper stof ud til puder og syr det sammen. Derefter sprætter hun en pude fra IKEA op, for at bruge fyldet. Og det er så her, jeg lige vil komme med en lille note til mig selv (og Jer andre): Lad nu være med at tage fjer ud fra puder indenfor. Med mindre du synes det er herrefedt at have fjer all over. Gå nu bare ud.

Nå, men det var bare lige det jeg ville. God lørdag:)

IMG_2598

En lille smule selvforsynende

…kan man vel godt kalde det, når man har 3 æbletræer og et par brombærbuske i haven? Ja okay, det er måske i virkeligheden lidt overdrevet. Kom igen, når du har høns og højbede i haven. Mindst. Nå, men det er i hvert fald virkelig hyggeligt, at plukke æbler af egen avl og spise brombær fra egen have til morgenmad.

Efteråret banker på og bladene begynder så småt at ændre farve. Det er jo vældig fint, når solen skinner og knapt så begejstrende, når det pisser ned, som f.eks.s idag. Ikke engang katten gider gå ud i lortevejret. Nuvel,til gengæld er det weekend og jeg kan sove længe de næste to dage. OG jeg skal tilbringe tid med skønne mennesker.

I øvrigt er gammelmissen fit for fight og killingen tror, den kan fange fluer. Alt er som det plejer at være.

IMG_2588 IMG_2589

Rigtig god weekend fra æbleland!

 

Hvor glad kan man egentlig være for en kat

…og er det gengældt? En kat er jo sin egen og jeg tror i bund og grund den er tilfreds med lidt (meget, eller okay, faktisk en del)mad, en sofa og lidt nus. Med fare for, at jeg kommer til at fremstå som en totalt crazy catlady ud over det sædvanlige, kommer der her et indlæg om en temmelig følelsesladet dag og en fuld kat.

Gammelmissen skal have renset tænder, hun halter og skal have fjernet en knude. Et såkaldt 10.000 km. tjek hos den meget flinke dyrlæge. Dyrlæge ringer:” Christina, blodprøverne ser ikke gode ud, jeg screener hende for katteaids”. Mig:”Jamen det er hun da vaccineret for?”. Dyrlæge:”Nej, det bliver katte faktisk ikke.”

WTF.

Jeg forestiller mig det værste. Nu får jeg ikke gammelmissen med hjem. Jeg bliver så ked af det og må grådkvalt køre hjem fra arbejde, mens mine forstående kolleger heldigvis ikke synes det er mærkeligt, at jeg hyler over en kat. (TAK)

Dyrlæge ringer:” Ingen aids, ingen gigt, kun lidt dårlige, gamle tænder. Hvornår kommer du og henter hende?”

Phew. På nuværende tidspunkt har jeg allerede forestillet mig, at jeg skal hente en tom kattekasse, pakke hendes madskåle sammen og aldrig mere se hende i live. Og nu tænker jeg på, om min forestillings – og refleksionsevne er for veludviklet og om jeg ikke bare lige skulle tage at slappe lidt af og få mig nogle rigtige problemer.

Nu går gammelmissen rundt som om hun er skide fuld af narkosen og kan nærmest ikke gå 2 skridt uden at vælte omkuld. Men hun er her og jeg må bare konstatere, at jeg virkelig er glad for den kat. Sikke nogle bånd man kan knytte til et dyr. Halleluja.

IMG_2586

På billedet ligger selvfølgelig en morsyg kat med stængerne i vejret og savler. Hun er sgu så sød.

Følg mig gerne på InstagramFacebook eller Bloglovin.

Jeg kom til det…

Hvor tit sker det ikke, at du ser noget, du bare rigtig gerne vil have. Det er måske i virkeligheden lidt for dyrt og måske, behøver du det faktisk slet ikke. Men det er bare så flot, smart eller lækkert, at du bare MÅ have fingrene i det. Og pludselig hører du dig selv finde på alle mulige undskyldniger, for at det du bare rigtig gerne vil have, faktisk er nødvendig for, at du overhovedet kan få din hverdag til at hænge sammen. Ja okay, det sidste er måske lidt overdrevet – men nu har du helt sikkert fattet pointen.

Sådan kom jeg til at købe dette flotte og virkelig lækre retrostof fra Malika & Rosa. Jeg kunne simpelthen ikke lade være og min undskyldning er, at jeg jo skal bruge noget stof til at sy en kjole af, når jeg skal på sykursus i oktober hos Signe fra Skaberlyst. Det kan I jo nok forstå. Jeg kom faktisk også til at gøre det med et par sko (og en jakke…) på Zalando forleden, men de koster kun 299. (Og her har jeg overhovedet ingen undskyldning)

IMG_2582

Og jeg er helt sikker på, at det ikke kun er sket for mig. Vel?

Følg mig gerne på InstagramFacebook eller Bloglovin.

Nye stoffer

Den er god nok. Det er mandag. Igen.

Heldigvis var der en ting, der lige gjorde min mandag en lille smule mere lækker. Nemlig den pakke med nye stoffer jeg har bestilt fra Stofkiosken, der ankom idag. Pakken bestod af 3 smukke, faste bomuldsstoffer, der skal blive til et par nye pusletasker. Jeg er vild med mønsteret. Så fint og smukt. Og ikke noget, så mange andre har.

IMG_2580

Det er altid spændende at pakke stof ud, jeg har købt online. Mest fordi jeg jo ikke har haft det i hænderne og dermed ikke har kunnet mærke det. Men dette levede op til mine forventninger. Og snart er der pusletasker på vej.

Måske du kender én, der har brug for en fin pusletaske?

Følg mig gerne på InstagramFacebook eller Bloglovin.

Er det gammeldags at strikke?

Det sker faktisk på ugentlig basis, at folk bliver en kende overrasket, når de finder ud af, at jeg strikker. De siger som regel noget i retning af: “Nå okay, det havde jeg ikke lige forestillet mig” eller “Ej seriøst?” Og ja – seriøst – jeg strikker alt det jeg kan nå og jeg er samtidig ret dygtig til det. Det forestiller man sig ikke lige om mig. Umiddelbart.

I min kære mands bryllupstale til mig starter han med at fortælle, at da han mødte mig, fik han overrasket at vide, at jeg strikkede og havde en kat og tænkte, at jeg ville nok komme til at være single i ret lang tid. (Det var selvfølgelig en joke, for han var naturligvis ret vild med mig, forstås.)

Jeg har strikket i mange år. Da jeg var barn strikkede min mor strikketrøjer uden opskrift. Hendes strikkepinde var samlet i en hvid gulvspand og en del af dem, har jeg arvet. Jeg strikkede skæve halstørklæder i håndarbejde og grydelapper hjemme. Jeg begyndte for alvor for 11 – 12 år siden og Siden har jeg produceret i massevis både til mig selv og til andre. Og jeg ELSKER det.

Det kan godt være, at det ikke er total hipster at strikke, men folk er alligevel fulde af beundring, de dage jeg har en fin hjemmestrikket trøje eller kjole på. Så jeg synes egentlig, jeg har fat i den lange ende dér. Folk der kender mig, synes jo bare det er fedt, men det er tankevækkende at folks reaktion som regel er overraskelse, når jeg fortæller, at ja, jeg har selv strikket den trøje jeg har på.

Jeg synes der er fedt og ikke spor gammeldags at strikke.

Hvad synes du?

Følg mig gerne på InstagramFacebook eller Bloglovin.

Når bryllupsgaverne varer længe

Jeg kan virkelig godt lide, når bryllupsgaverne ligesom bliver ved med at holde. Jeg tænker på det hver morgen, når jeg drikker kaffe af de keramikkopper min bror har lavet. De er forresten skide flotte. Og så er det noget særligt, at han har lavet dem selv. Eller alle de andre kopper vi fik. Eller når jeg ser mig rundt om i stuen på alle de finurlige pyntegenstande, folk har købt. Folk har stået i en forretning og tænkt på os, i det øjeblik de har købt gaven.

IMG_2566

 

Vi fik også, af et vennepar, billetter til Zirkus Nemo. Det startede vi weekenden med igår. Jeg ved ikke rigtig om det er lidt Jørgen og Merete – agtigt, men jeg må bare sige, at jeg skreg af grin. Personligt er jeg ret vild med Smadremanden. Eller Smadre – manden fra Otterup. Hvor befriende må det ikke være, at svine alle til, sådan på den virkelig grove måde? Publikum inkl. børn blev kaldt alt lige fra grimme lorteunge til lebbeso. Og så fik de i øvrigt en undskyldning efter forestillingen. Tjek denne her, hvis du trænger til at grine over noget, der er så plat, at man simpelthen ikke kan lade være.

Det var den perfekte start på weekenden.

Følg mig gerne på InstagramFacebook eller Bloglovin.

Jørgen og Merete

For Jer der ikke før har læst med på min blog, vil jeg introducere fænomenet Jørgen og Merete, som jeg bruger i de sammenhænge, hvor tilværelsen blive lige lovlig småborgerlig.

Jeg hedder Merete til mellemnavn og min mands mellemnavn er Jørgen. Det klinger skide godt. Næsten endnu bedre end Christina og Christian.

Når vi f.eks. kører i IKEA og spiser aftensmad – det kan man jo ligeså godt, når man nu alligevel er der, eller købet en meget lang Passat, fordi den er rummelig og praktisk. Især når det var den røde Toyota Celica med klaplygter, vi skiftede ud. Det var for i øvrigt en rigtig god bil, eneste minus var, at den larmede så meget, at vi ikke kunne høre radioen, når vi kørte på motorvejen. Eller når vi køber et hus i forstaden med et storcenter lige i nærheden. Så er alting ligesom lige i nabolaget. Jeg hader forresten storcentre og føler mig faktisk meget konet, når jeg bliver nødt til at gå i det lokale center for at besøge posthuset. Til gengæld ligger der virkelig en god bager dér. Eller, når vi tænder op i weberen. Weber – det er da også sådan lidt “sat”. Er det ik´?

Men det er meget godt at have en identitet at gemme sig bag, hvis man nu bliver en smule småhysterisk. Merete er simpelthen en rigtig hausfrau und alles, hvorimod Christina er noget mere sprælsk og balladeagtig. Hvis f.eks. overlockeren fucker fuldstændig op er det Merete der bliver sur. Og så træder Jørgen til – han er nemlig eksporttekniker og ordner alt teknik der driller. Merete er heldig. Og det er Christina også. For hun har giftet sig med Christian, der er top lækker, sjov og den kærligste mand i forstaden.

I skal nok få at høre meget mere til Jørgen og Merete. Men allerhelst ville vi gerne have at de ikke er her så tit. Christina og Christian er ligesom lidt mere moderne.

Følg mig gerne på InstagramFacebook eller Bloglovin.

Flere projekter

Jeg har det bedst, hvis jeg har flere projekter igang på én gang. Jeg elsker at begynde på et nyt projekt, men det er straks værre, når et langvarigt projekt skal afsluttes. Det kan godt tage sin tid. Men flere ting igang på samme tid gør, at jeg ikke begynder at kede mig. Lige nu er der både 50´erkjoler jeg gerne vil kigge lidt nærmere på og den fine islandske uldsweater, jeg lige er startet på. I det hele taget kunne det være fedt med mere tid til at sy og strikke – men nu er der jo også et arbejde og en mand der skal passes.  IMG_2554

Allerede nu er jeg igang med at overveje, hvad jeg skal sy og strikke, når jeg er færdigt, med det, jeg har igang nu. Det kunne f.eks. være noget babytøj – jeg har helt sikkert en veninde, der gerne vil have lidt af det. Eller en forlist cardigan jeg engang forsøgte at strikke, lavede en fejl, og smed det hele i bunden af skabet. Og måske en pusletaske mere.

IMG_2150

Følg mig gerne på InstagramFacebook eller Bloglovin.

Islandsk strik

Der er noget ret skønt over islandsk strik og garn. Jeg bruger især Lettlopi garn, når jeg kaster mig ud i en omgang ny islandsk uld. Lettlopi kan godt være lidt krads, så din hud skal altså ikke være sart. Nogle mennesker har det jo sådan, at de ikke kan ha´, hvis tøjet kradser. Det betyder nu ikke noget for mig, jeg tager bare en trøje indenunder.

Ift. opskrifter bruger jeg bogen Islandsk strik af Turbine. Der er mange skønne og lækre opskrifter i til både, kvinder, mænd og børn.

IMG_2551

Den sidste trøje jeg lavede til min mand, var fra denne bog. Garnet er tykt, så det tog ikke så forfærdelig lang tid.

IMG_2094

Nu er jeg gået igang med en varm, ulden trøje til mig selv. Af en eller anden grund er det ikke så tit jeg strikker noget til mig selv. Det bliver mest til andre. Så nu bliver det rart at nyde de kølige efterårsaftener med lidt uldent, kradsbørstigt fra fra Lettlopi.

IMG_2550

Følg mig gerne på InstagramFacebook eller Bloglovin.