15 måneder efter ammer jeg stadig

15 måneder efter ammer jeg stadig

Det er nu 15 måneder siden jeg fødte og jeg ammer stadig. Vores lille datter. Som er stor. Og virkelig lækker. Her kommer en 15 måneders ammestatus.

At stoppe

Der var på et tidspunkt, hvor jeg havde meget fokus på, hvornår jeg ville stoppe. Jeg havde nogle begivenheder i mit liv, hvor jeg tænkte, at det ikke var hensigtsmæssigt at amme. Og så var jeg faktisk ved at blive vanvittig af, at amme om natten. Først skulle hun starte i vuggestue og være ammefri hele dagen. Det gik bedre end forventet. Så kom der en 40 års fødselsdag, hvor jeg skulle overnatte ude. Der prøvede jeg at stoppe – også fordi jeg var meget vågen om natten – men jeg fik mere søvn af at blive ved med at amme end af at stoppe. Det gik selvfølgelig helt fint med at sove ude og far og datter havde en fest. Så kom TINDERBOX. Også dette gik over alt forventning og så længe jeg ikke drikker mig i hegnet, er der intet til hinder for at amme hende, når jeg kommer hjem.

Hun tilpasser sig bedre end jeg tror

Sandheden er, at hun tilpasser sig lynhurtigt. Jeg forventer alt muligt, som viser sig aldrig at holde stik. Hun kan sagtens undvære mig, hvis jeg er ude om aftenen. Hun forstå nemlig godt, at når mor ikke er her, er der heller ingen mælk. Far putter hende uden problemer.

15 måneder efter ammer jeg stadig
En stille ammestund

Sove i sin egen seng

Da det famøse ammestop gik i vasken, måtte vi prøve noget andet, for at få mere søvn. Derfor kom tremmesengen op i soveværelset. Hidtil havde hun sovet i vores seng og nu ville jeg egentlig gerne have noget mere plads, bare noget af natten. Og det fungerer så fint. Hun bliver ammet om aftenen – hvis jeg er hjemme altså – og jeg lægger hende over i sin seng, når hun er faldet godt i søvn. Hun vågner typisk efter vi er gået i seng og så sover hun ovre i vores seng resten af natten. Det fungerer fint. Hvis jeg ikke er hjemme om aftenen, tager det som regel kun et kvarter for far at putte. Det tager altid meget længere tid for mig.

At få ammeglæden tilbage

Og i forlængelse af det, tænker jeg, at jeg må nyde ammetiden, så længe hun gider blive ved. På et tidspunkt stopper det af sig selv, med mindre jeg bliver træt af det først. Lige nu nyder vi det. Og sådan skal det være. Det skal fungere for både mor og barn og så længe det gør det, ammer jeg fortsat.

Følg mig gerne på InstagramFacebook, Pinterest eller Bloglovin.

Retro jeg har købt i juni

Retro jeg har købt i juni

Jeg har købt rigtig mange retrolækkerier i juni måned, fordi jeg synes, at jeg har fortjent ualmindelig meget selvforkælelse. Og det er der flere grunde til:

  • Jeg har svedt over eksamensopgaver.
  • Jeg har ikke rørt min symaskine i flere måneder.
  • Jeg er stadig oppe om natten.
  • Jeg har ammet i snart 15 måneder.
  • Bare fordi.

Retro indkøb

Allerførst har jeg købt en virkelig lækker taske hos Vintage in my heart, som er en af mine absolutte yndlings webbutikker. De har så mange fine ting. Egentlig plejer jeg for det meste at købe stof hos dem. De har nemlig altid stof med retroprint i god kvalitet. Denne gang blev det til denne fine taske med det fineste retroprint. Jeg er allerede helt vildt glad for den!

Retro
Taske med retroprint

Tasken er stor nok til at rumme min computer, dankortet og lidt læbestift.

Apropos stof. Ja, jeg kan ikke styre det og har købt intet mindre et 3 forskellige slags. Jeg håber, at min sommerferie kommer til at indeholde sytid.

Denne jersey har jeg også købt hos Vintage in my heart:

retro
Stof fra Vintage in my heart

Derudover kom jeg forbi Krestoffer og kunne ikke stå for disse to viscoejersey:

retro
Fra Krestoffer
retro
Fra Krestoffer

Jeg glæder mig til at finde på mønstre – jeg tænker noget med kjoler med swing i. Noget med en hel sol.

Derudover har jeg fundet den fineste webbutik med alle mulige vintage lækkerier, så som kjoler, bikinier og alt andet godt. Den hedder Top Vintage og jeg er fuldstændig vild med den. Jeg manglede en bikini og har købt én i 50´er stil. Den sidder helt perfekt.

retro
Bikini fra Top Vintage

Jeg behøver egentlig heller ikke flere gaver nu. Nu har jeg gjort, hvad jeg kunne, for at fylde op i mit retrolager.

Følg mig gerne på InstagramFacebook, Pinterest eller Bloglovin.

5 positive ting ved at læse til eksamen

5 positive ting ved at læse til eksamen

Jeg har nu i ugevis læst og skrevet, læst og understreget, læst og holdt pause og læst og læst til eksamen. Og nu er det faktisk sådan, at min allersidste eksamensopgave ligger i min dropbox og venter på at blive PDF´et. Og så er det sommerferie. Eksamensræset er ikke kun lutter lagkage, men alligevel har jeg samlet 5 positive ting ved at læse til eksamen.

5 positive ting ved at læse til eksamen

  1. Du sidder hjemme. Det betyder, at der er gratis kaffe med fløde ved hånden og du kan spise alle de hurtige rugbrødsmadder med leverpostej du orker. Husk agurken ovenpå.
  2. Du kan tage 5 minutters strikkepause, når det passer ind.
  3. Du kan aflevere og hente dit barn, når det passer ind. Og du kan skrive videre, når der er puttet. (Who am I kidding. Der er du selvfølgelig pisse træt og kan ikke overskue et eneste bogstav mere.)
  4. Du afleverer på et tidspunkt. Du skal nok blive færdig med opgaven uanset hvor uoverskueligt, det end må virke. Jeg taler af erfaring.
  5. Du kan glæde dig over, at TINDERBOX er lige om hjørnet og før end du aner det, render du rundt med en gin og tonic og spiller smart i en fart.

Alt godt kommer til den der venter. For om lidt afleverer jeg den sidste ud af 3 opgaver, går ud og fjerner lidt ukrudt i min forsømte kokkenhave, henter mit barn tidligt og tager til TINDERBOX imorgen.

Alt er godt.

Følg mig gerne på InstagramFacebook, Pinterest eller Bloglovin.

Studerende og mor

Studerende og mor

Jeg har nu været fraværende her på bloggen i godt en måned. Jeg har nemlig virkelig meget at se til som studerende og det gælder om at prioritere. I denne omgang, har jeg valgt at prioritere livet som mor og min eksamenslæsning. Og det er faktisk en ret fin kombi.

Hvordan er det at være studerende og mor?

Det jo ved at være enden på mit første semester som mor. Det er virkelig skønt at være studerende. Det er helt vildt fleksibelt ift. at være mor og giver muligheder for at aflevere sent og hente tidligt i vuggestuen. Vi har den aller bedste vuggestue til præcis vores lille datter og vi afleverer hende i trygge hænder hver dag. Jeg læser om dagen og om aftenen. Og jeg kan godt love dig for, at det der med at være blevet mor, gør én mega effektiv. Shit, jeg når mange ting på relativt kort tid. Det er faktisk lige før, at jeg har flere jern i ilden end før jeg fik børn. Jeg er ét af de mennesker, der får energi af at være igang. Og jeg skal helst være igang med flere ting på én gang. Sådan fungerer jeg bedst. Jeg kan også godt lide at slappe af og det synes jeg egentlig også, at der er fint med plads til.

Som alle andre studerende går jeg til eksaminer i øjeblikket. 3 skriftlige eksamener skal fikses og jeg nyder det faktisk. Hvis det ikke lige var fordi at jeg selv og min datter er syge, så var det faktisk ret optimalt for mig. Jeg kan godt lide at skrive opgaver. Heldigvis har jeg en meget sød mand, der passer den lille, mens jeg sidder i soveværelset og skriver. Jeg skriver hurtigt. Virkelig hurtigt. For jeg ved aldrig hvornår jeg bliver for træt og må holde en pause eller hvornår jeg lige skal være lidt på ift. min datter. Det går over stok og sten og om aftenen er jeg klar til at gå i seng kl 20. Og lige om lidt er det ferie og TINDERBOX og det bliver helt vidunderligt!

Og så glæder jeg mig selvfølgelig til en absurd lang sommerferie, hvor jeg holder den lille hjemme i 6 uger. Jeg glæder mig virkelig meget til at slappe af og jeg har – selvfølgelig – bestilt så meget stof med retroprint, at jeg ikke ved, om jeg overhovedet kan nå at sy i det! For ikke at tale om alt det garn, jeg gerne vil strikke noget af. Jeg glæder mig så meget. Og så har jeg fundet en rigtig fin retrobiks på nettet. Og faktisk tror jeg, at jeg laver et helt andet indlæg om alle mine retrofund i denne måned. For jeg har købt den ene efter den anden gave til mig selv, fordi jeg læser til eksamen. Mere om det senere.

NU vil jeg PDF´e min eksamensopgave i sundhedsøkonomi og vinge den af.

Følg mig gerne på InstagramFacebook eller Bloglovin.

OH SO SOFT

OH SO SOFT

ENDELIG er det tid til at vise Jer mit sidste nye projekt. Denne OH SO SOFT sweater har været færdig længe, men jeg har ikke vist den før nu, fordi den blev givet i fødselsdagsgave igår.

Sweateren er fra Garnhimlen og er købt som strikkekit. Designeren er ByAmstrup og jeg tror faktisk aldrig, jeg har strikket så blødt et stykke tøj. Garnet er en alpacablanding, som du kan se her.

Sweateren bliver strikket på pind 8, så det går overordentlig hurtigt og er du nybegynder og gerne vil prøve at strikke mønster, så er denne trøje lige noget for dig. Den var virkelig nem og hurtig at strikke!

SOFT

SOFT

Det bliver ellers ikke til alt for meget strik for tiden. Der er andre ting der kommer foran i køen, som f.eks. familie og læsning. Jeg glæder mig til at få sommerferie, så jeg kan komme igang med pindene igen. Jeg har så mange idéer og ting jeg gerne vil lave! Men allerførst skal jeg lægge sidste hånd på min 50’er trøje, som jeg selv har lavet opskriften til. Og den er lige straks færdig!

Ellers vil jeg lade billederne tale for sig selv ønske Jer en god søndag.

Følg mig gerne på InstagramFacebook eller Bloglovin.

Få styr på kalenderen

Få styr på kalenderen

Jeg har i lang tid haft styr på mine aftaler i en app på telefonen. I mange år var jeg ellers meget glad for min kalender i papirform, men det har fungeret godt at bruge den elektroniske udgave. Især fordi både min mand og jeg bruger den, så vi har nogenlunde styr på, hvad den anden skal og hvem der skal hente og bringe i vuggestuen.

Tilbage til papirudgaven

Men nu savner jeg altså min papirkalender. Jeg synes der er noget særligt over at skrive ting ned i hånden. Det er lidt ligesom på mit studie – jeg kan godt lide at printe artiklerne ud og skrive noter til i hånden, fremfor at læse dem på computeren.

Jeg ledte derfor efter den helt rigtige form for kalender og tilfældigt faldt jeg over My Favorite Planner. Det er nemlig ikke bare en kalender, det er et redskab der fordrer til andet end bare at holde styr på aftaler. Kalenderen lægger nemlig op til refleksion – daglig såvel som ugentlig og månedlig. Du kan bruge den i 2018/19 og den er uden datoer. Dvs. at du kan starte på lige den dag, du har lyst til. Det er smart.

En fin lyserød udgave

Jeg tror det er godt at bruge et par minutter hver dag på at få styr på dagen, på tankerne og på ens visioner. Du kan koble det hele sammen i en højere enhed og gør du dig umage, kan du få en sammenhæng i dit liv, dine gøremål og overordnede mål. Det kan måske lyde sådan lidt handleplans – agtig (Jer der arbejder i sundhedssektoren, får måske associationer), men det er meget mere personligt og nærmest dagbogsagtigt.

Et eksempel på, hvordan du kan forholde dig til ugen der er gået.

Jeg får den ikke brugt hver dag. Men nogle dage gør jeg og jeg synes den er god til at få skabt et overblik. Jeg er nemlig et menneske med mange bolde i luften, så det er godt for mig at fokusere på, hvad der egentlig er vigtigt. Jeg bruger stadig min telefon til aftaler og kalenderen er et supplement af mere personlig karakter.

Du kan købe kalenderen lige her.

Følg mig gerne på InstagramFacebook eller Bloglovin.

April, hvor blev du af?

April, hvor blev du af?

Tiden går hurtigt. Alt går hurtigt forbi mig. Den ene dag tager den anden, skoledagene flyver afsted, forkølelserne afløser hinanden, min datter tager snart sine første skridt og strikketøjet passer sig selv. Som i – der er virkelig ikke meget strikketid.

Det er virkelig rigtigt, det folk siger. Tiden flyver forbi, børnene bliver hurtigt store og du når ikke en skid. Så jeg prøver bare at nyde den tid, der er lige nu. Men det er altså svært, når dagen er fyldt med rigtig mange praktiske ting, som lige skal overstås, inden vi skal være sammen.

Dog synes jeg faktisk, at vi formår at have stunder i løbet af dagen, hvor vi sætter os ned sammen og… ja, bare er sammen. Det er vigtigt for os at vores morgener ikke er stressede og det er vigtig for os at samles om eftermiddagen, når vi alle er hjemme igen. Alle de ambitioner jeg havde om, at sy, strikke og altid være foran med læsningen på studiet, er langt fra effektueret og det er også ok. I praksis er det vigtigere at være sammen og have kvalitetstid. Derfor er der heller ikke blevet skrevet herinde siden d. 14.4 (!!). Jeg har ellers nok at skrive om – men det kommer, når tid er. Vores førsteprioritet er RO. Masser af ro og nærvær.

En hyggelig stund i haven.

Det giver stof til eftertanke at være en familie og spekulere i, hvordan vi gerne vil være familie. Og jeg synes vi gør det godt.

Nå, men det var april vi kom fra. Alt i alt gik det bare lidt for stærkt. Det blev dog til lidt brunchtid, en enkel eksamensaflevering og lidt kartoffellægning.

Den smukkeste brunchtallerken fra Café Fleuri i Odense.

Maj – velkommen, jeg håber du bringer masser af havetid og godt vejr med dig. Og så har jeg et spinkelt håb om, at blive færdig med en strikketrøje. Og sætte lidt gulerødder i køkkenhaven. Bare et lille håb…

Følg mig gerne på InstagramFacebook eller Bloglovin.

Hvornår stopper du så med at amme..?

Hvornår stopper du så med at amme..?

Ja, altså havde du spurgt mig for 14 dage siden, havde jeg svaret; lige om lidt. Jeg trænger sgu til at få min krop for mig selv, min seng for mig selv og at tumlingen er lidt mere uafhængig af mig, end hun er nu. Og det skønne ved det her moderskab er jo, at man altid bliver en lille smule klogere, hvis man ellers gør sig umage for at lytte efter, hvad de små fortæller os.

Jeg vil egentlig også gerne stoppe med at amme. For jeg bliver ind imellem vækket ret ofte, selvom hun sover op af mig og vi begge nærmest sover igennem en amning. Men der er den lille ammeglade baby ikke helt enig. Jeg startede ud med at skippe aftenamningen. Det gik så fint og der var ingen protester. Dernæst var min plan, at tage natten i sekvenser og skippe én amning af gangen. Så var vi pludselig ikke enige længere. Et par nætter fulgte med gråd og mig gående/vuggende/syngende med baby i favnen. Eller baby er så meget sagt. Man får nu alligevel ømme skuldre og arme af at vugge et barn på 11 kg.

Forleden blev jeg så enig med mig selv om, at det var ikke det værd. Hun er helt tydelig ikke klar til at skippe flere amninger lige nu. Måske det kommer snart, men ikke lige nu. Og alt stritter på mig, fordi hun bliver så ked af det. Og det er jo ikke meningen. Mange snakker om, at nu har hun jo i virkeligheden ikke behov for mælk om natten længere (det siger sundhedsplejersken allerede efter 6 måneder, men helt ærligt, hvem fanden kan undgå amning om natten allerede dér?). Men det er slet ikke mælken det handler om – det er bare et frynsegode. Det er nærvær og tryghed efter en lang dag i vuggestue – og hvis det er det, hun gerne vil have, skal hun få det.

Jeg tror på, at jeg bliver den bedste mor, hvis jeg så vidt muligt møder mit barns behov. Mit barn prøver med alle mulige tilgængelige midler at fortælle mig, at hun altså er uenig. Det må jeg så lytte efter. Måske er det den forkerte måde, måske er det den rigtige måde. For mig er det den rigtige måde at gøre det på. Nogle siger, at man skal vise børn hvem der bestemmer. Men ved du hvad? Jeg er ikke tilhænger af hårde metoder, “at tage en kold tyrker”, konsekvens eller andre finurligheder.

Så derfor fortsætter jeg lidt endnu og krydser fingre for, at hun alligevel synes det er lidt fjollet, når hun bliver 14.

Følg mig gerne på InstagramFacebook eller Bloglovin.

Ét år som mor

Ét år som mor

Det var det år. Ét helt år som mor er gået. Og shit mand. Det er det mest vilde, venden op og ned på alt og mest kærlighedsfyldte og søvnløse år nogensinde.

For ét år siden stod vi begge – Jørgen og jeg – op som vi plejer og dagen gik i ro mag. Jeg slappede af med min store gravide mave og cyklede kl. 16 ind til biografen, for at mødes med Jørgen. Kl. 17. startede veerne. Det opdagede Jørgen først da filmen var færdig og så gik det faktisk ret stærkt. Kl. 22.53 fødte jeg en lille pige ved en helt perfekt hjemmefødsel i vores gæsteseng. Det var ret crazy og der gik ret mange uger, inden jeg fattede, hvad der var sket. Jeg havde det i lang tid som om, at jeg var barnepige og gik bare og ventede på, at der kom en voksen og hentede hende.

Men det gjorde der ikke. Hun er her heldigvis stadig og hun er vores.

Tilbageblik

Den første tid var rolig. Det var dengang hun sov hele tiden og hvis hun ikke sov, så spiste hun. Jørgen havde 5 ugers barsel sammen med os og vi hyggede os. Så film om aftenen og gik ture med barnevognen. Min første opdatering som mor, skrev jeg allerede da hun var 4 uger. Det var dengang jeg stødte ind i alting med mine store ammebryster og var pisse træt af, at få gode mor-råd jeg ikke havde bedt om. Det var dengang, jeg kunne strikke en hel masse og sidde ved symaskinen i flere timer, mens hun sov i viklen. Jeg vikler i øvrigt stadig engang imellem og har skrevet om det her. Vi har både været igennem en barnevognsstrejke og jeg har lært at nyse lydløst. Og nu er hun et vaskeægte vuggestuebarn, med masser af snot og senest en tre-dages-feber. Jeg har ikke sovet ordentligt i et år og alligevel har jeg energi. Alle mødre er seje. Punktum.

Hvad så fremover?

Jeg vil være et godt forbillede for min datter på alle mulige tænkelige måder. Jeg vil bare gerne være mest mulig sammen med hende og give hende alt det kærlighed og nærvær der kan ligge på hende. Jeg vil grine og danse med hende. Jeg vil kramme og putte med hende. Jeg vil gå i haven og plukke brombær og grave kartofler op sammen med hende. Jeg vil give hende en masse selvværd og vise hende, at hun er helt fantastisk fuldstændig som hun er. Og jeg vil lære hende at vælge med hjertet og være et godt menneske.

Nu skal hun bare vokse sig endnu større og jeg er sikker på, at hun bliver mere og mere sød, klog og dygtig for hver dag der går.

Tak fordi du valgte os som dine forældre. Vi lover til gengæld, at gøre det så godt vi kan.

Følg mig gerne på InstagramFacebook eller Bloglovin.

Hverdagen med et vuggestuebarn

Hverdagen med et vuggestuebarn

Der er en smule stille her på siden for tiden. Hverdagen med et vuggestuebarn er i fuld sving med alt, hvad det indebærer. Jeg tænker, det er på tide med en lille status.

Masser af rod. Og vi synes bare hun er dygtig.

Vi har nu været vuggestuefamilie i lidt over en måned. Det er gået forrygende med indkøringen, personalet er så søde og rigtig gode til at danne relationer med børnene. Hun græder stort set aldrig, når jeg aflevere hende og hun er skide god til at sidde bag på cyklen og heppe på sin mor, når det går op af bakke. Så langt så godt.

Men for helvede altså. Hun er syg hele tiden. Hun er snottet konstant. Nuvel, det er de andre børn i vuggestuen også, men hun hoster også. Og nogle gange hoster hun så meget, at hun kaster op af det. Og så var der den dag, hvor hun blev ringet hjem med en øjenbetændelse. Som så faktisk bare var en virus. Og i skrivende stund har hun haft feber i et par døgn. Ofte kigger vi på hinanden om morgenen og tænker; er hun rask nok til at komme i vugger? Er hun pylret fordi hun er træt, eller fordi hun er syg? Alle andre erfarne forældre siger, at hvis hun ikke har feber, så kan vi roligt sende hende afsted. Så det gør vi. Og det går også som regel fint.

Hvis jeg synes, jeg var træt under min barsel, så er det ikke noget sammenlignet med nu. Jeg kan klare mig en hel dag med 3 timers søvn i kroppen og først lægge mærke til det, når vi når aftenen. Nu forstår jeg det. Nu forstår jeg, hvorfor mødre ind imellem ligner noget, der er løgn. Og hvorfor man ikke altid lige får taget mascara på eller dukker op med havregrød på tøjet. Jeg har sagt det før, men jeg tager V.I.R.K.E.L.I.G hatten af for Jer, der er alene forældre.

På én af sygedagene, hvor vi er ude for at få lidt frisk luft.

Men dagene går alligevel. Jeg læser og skriver opgave og er taknemmelig for, at jeg har en meget forstående og sød studiekammerat, der godt ved, hvad det vil sige at starte sit barn op i institution. Det er skønt at starte op på studiet igen. At komme ud mellem rigtige mennesker og kunne tage fri uden omkostninger for nogen, når den lille er syg. Der er ingen der dør eller kommer til at få mere travlt af, at jeg ikke kommer. Jeg forstår simpelthen ikke, hvad I gør, Jer der har et rigtigt arbejde? Hvordan klarer I at passe det og ind imellem et sygt barn?

Men når jeg så har hentet hende fra vugger og hun sidder der på gulvet, og leger stille og roligt med alle sine små lyde, så bliver jeg sgu så lykkelig og glad. Hun er fanme sød. Og jeg elsker hende ud over det hele. Vi har lavet hende godt, Jørgen og jeg. Og så glemmer jeg, at jeg er træt. Det er virkelig hele paletten. Det med at få børn.

Følg mig gerne på InstagramFacebook eller Bloglovin.